Mød et PROSA-medlem

CybersikkerhedDiversitetIT SikkerhedIT-sikkerhed
Klaus Agnoletti har arbejdet med it-sikkerhed siden 2004. Han blev selvstændig, efter han blev diagnosticeret med ADHD, og i dag er han en stærk profil i det danske cybersikkerheds-community.
Mød et PROSA-medlem

Jeg har altid været nørd. Da jeg var barn i starten af 80’erne, fik min far fat i en Commodore VIC-20, som jeg fik lært mig at programmere på. Ikke særligt godt, men jeg fik da noget til at fungere. Efter det gik det slag i slag med Commodore 64, AMIGA og PC 486, og så endte jeg på datamatikeruddannelsen.

Jeg har arbejdet med it-sikkerhed siden 2004, hvor jeg startede hos Deloitte. Siden da har jeg arbejdet med alt fra sårbarhedsscanninger, firewallgennemgange, kildekodegennemgang, awarenesstræning, Unix-sikkerhed og 117 andre ting, jeg har glemt. Jeg har blandt andet arbejdet hos Coop, NNIT og KPGM og NNIT, og i dag er jeg selvstændig sikkerhedskonsulent.

Jeg blev freelancer i slutningen af 2022 som kulminationen på et forløb, hvor jeg blev diagnosticeret med ADHD, fik medicin og et voksende fokus på mine styrker og svagheder. Her besluttede jeg mig for at starte for mig selv for at få større kontrol over de opgaver, jeg laver, og for at få friheden til at gå efter de ting, jeg synes, er interessante og sjove at arbejde med.

Da jeg var barn i starten af 80’erne, fik min far fat i en Commodore VIC-20, som jeg fik lært mig at programmere på.

Jeg er fascineret af at arbejde med mennesker, at kommunikere med dem i et sprog, de forstår, og at forklare, hvorfor sikkerhed er relevant for dem – uanset om de er almindelige ansatte, it-ansatte eller en del af ledelsen. Hvis man ikke forstår ’hvorfor’, gør man det ikke. For mig handler sikkerhed utroligt meget om relationer mellem mennesker, og det er også grunden til at min virksomhed hedder Relations Security.

Jeg er en del af det danske cybersikkerheds-community, og siden 2008 har jeg været med til at arrangere møder i OWASP Copenhagen (en meetup-gruppe under OWASP.org), hvor vi taler om sikkerhed i alle mulige afskygninger. I 2019 var jeg også med til at starte konferencen BSides København, der siden den spæde start med omkring 100 gæster og ét spor er vokset til 500+ gæster og tre spor.

Jeg er medlem af PROSA, fordi jeg godt kan lide, at PROSA har holdninger, som de ikke er bange for at sige højt. Jeg var tidligere medlem af en af de gule fagforeninger, men her fik jeg ikke noget som helst for pengene. Jeg har før i tiden fået juridisk rådgivning til ansættelseskontrakter hos PROSA, og i dag bruger jeg fagforeningen mere aktivt. Jeg foreslår selv forskellige medlemsaktiviteter – jeg har blandt andet fortalt om ADHD og karrieremuligheder inden for sikkerhed – og jeg kommer helt sikkert til at finde på mere. Det er en af de ting, jeg værdsætter højt ved PROSA: At man er åben for forslag fra medlemmerne.

Hvis du også vil være medlem af it-fagforeningen PROSA, kan du læse mere her

Relaterede nyheder

Flere kvinder på IT-uddannelserne:  PROSA udgiver diversitetsguide
DiversitetUddannelse

Flere kvinder på IT-uddannelserne: PROSA udgiver diversitetsguide

Antallet af kvindelige IT-studerende halter langt bagefter de mandlige. Det kan og skal der laves om på, dels med flere tiltag på uddannelsesinstitutionerne, dels ved at ændre synet på tech og kønsroller hjemme ved middagsbordene. PROSA vil gerne have flere kvinder ind i klasseværelserne og udgiver i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag en diversitetsguide.
Skarp kritik: Banedanmark har ikke styr på IT-sikkerheden
IT SikkerhedIt-sikkerhedspolitikNiels Bertelsen

Skarp kritik: Banedanmark har ikke styr på IT-sikkerheden

IT-sikkerheden halter hos Banedanmark, og det møder skarp kritik fra Statsrevisorerne. "Der er simpelthen for mange, også i det offentlige, som ikke gør nok i forhold til cybersikkerhed," siger PROSA-formand Niels Bertelsen. Han kommer her med tre gode råd, der kan styrke IT-sikkerheden.
Kan vi bremse digital svindel? PROSA sætter anbefalinger under lup
IT SikkerhedKriminalitetOle Tange

Kan vi bremse digital svindel? PROSA sætter anbefalinger under lup

Flere og flere danskere udsættes for digital svindel. For at sætte en stopper for udviklingen har bankerne nedsat en taskforce, der skal tage kampen op mod digitale svindlere. Men rammer anbefalingerne plet? ”Ikke helt,” siger PROSAs it-politiske rådgiver, Ole Tange.