Uddannelsesreform dårligt nyt for efteruddannelse og konkurrenceevne

DatamatikerUddannelse
PROSA I ALTINGET: Den ny uddannelsesreform nedprioriterer de over 218.000, som ifølge Danmarks statistik har en er erhvervsakademiuddannelse. Herunder datamatikere, skriver Niels Bertelsen og tre andre fagforeningers formænd i et fælles debatindlæg.
KEA - erhvervsuddannelser
Foto: KEA /PR

Den ny uddannelsesreform nedprioriterer de over 218.000, som ifølge Danmarks statistik har en er erhvervsakademiuddannelse. Herunder datamatikere. Reformen er – til trods for sine gode elementer på andre fronter – endt som en spareøvelse, når det gælder efteruddannelse til dem med de korteste videregående uddannelser.

Det skriver PROSAs formand, Niels Bertelsen i Altinget, i et fælles debatindlæg med formænd fra tre andre fagforeninger: HK, Forsikringsforbundet og Finansforbundet.

De fire faglige organisationer er bekymrede for, at man ene side forkorter erhvervsakademiuddannelserne og sparer en milliard kroner, og samtidig kun sætter beskedne 90 millioner kroner af til de nye overbygninger og kun under ti millioner kroner til "nye muligheder for fri efteruddannelse.

Den nedprioritering lover ikke godt for Danmarks evne til at stå stærkt i en omskiftelig og uforudsigelig verden, advarer de. De henviser til, at virksomhederne vil blive ramt af de nye overbygninger, som ikke sikrer tilstrækkeligt med efteruddannelse.

Fagforeningerne henviser til, at barriererne og besparelserne især vil ”gøre ondt på erhvervslivet, som erhvervsakademierne i stor stil leverer kompetencer til”.

De opfordrer regeringen, og forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund til at prioritere efteruddannelse højere.

Du kan læse indlægget i Altinget her