Overvågning i samfundet

Beskyt dig mod overvågning

PROSA lærer dig, hvordan du undgår, at Big Brother læser dine e-mail og ved, hvad du søger efter på Google.

I morgen, tirsdag, holder PROSA gratis kursus i, hvordan man kan undgå overvågning på nettet ved hjælp af programmer, som man kan installere på sin computer.

- Med den stigende overvågning i samfundet er det nødvendigt at beskytte privatlivets fred. Kurset er en protest mod overvågning, hvor vi viser, hvordan man kan undgå den intimiderende overvågning. Vores frihed skal ikke tages fra os under dække af, at nogen siger, de vil beskytte selvsamme frihed, hvilket lige nu sker via den danske terrorlovgivning, siger Camilla Gregersen, ledelseskonsulent i PROSA.

PROSA arrangerer derfor et åbent kursus tirsdag den 31. marts kl. 17, hvor man kan lære at bruge anonymiserings-værktøjer, når man færdes på nettet.

Der vil være oplæg, hands-on oplæring i brug af anonymiserings-cd'en og diskussion. Oplæg og de praktiske anvisninger bliver holdt af Niels Elgaard Larsen, der er formand for It-politisk Forening, og som har udviklet mange af anonymiserings-værktøjerne.

- Tag din bærbare med og invitér alle dine venner, der interesserer sig for overvågning. Ingen forudsætninger, alle er velkomne, opfordrer Camilla Gregersen.

 

Kursus i brug af anti-overvågnings-cd'en


Tirsdag den 31. marts kl. 17-20.30.

Sted: PROSA, Ahlefeldtsgade 16 lige ved Nørreport


Tilmeld dig her