Det er svært at sætte fingeren på, hvad Google Wave helt præcis er. Firmaet selv kalder det "lige dele samtale og dokument". På det funktionelle plan er Google Wave en webapplikation, som fungerer som en klient, der kan håndtere e-mail- og instant messaging-agtig beskedudveksling, samt gøre det muligt for flere brugere at redigere samtidigt i teksten, som det kendes fra Google Docs.
Bag Google Wave står de danske brødre Jens og Lars Rasmussen, som begge har en baggrund i datalogi. De to brødre stiftede tidligere firmaet Where 2 Tech, som Google opkøbte i 2004, og som endte med at blive til Google Maps. I de sidste par år har basen ligget i Sydney i Australien, hvor Wave-udviklingsholdet holder til.
Dimser, robotter og websider
Google Wave kan udvides på flere måder, som gadgets, robotter og ved indlejring i websider. Gadgets er HTML-elementer, som kan tilføjes en samtale. Det kan være et kort, som bygger på Google Maps, eller et skakbræt, så to Wave-brugere kan spille sammen. Wave klarer selv at opdatere tilstanden i alle klienterne, så alle ser det samme, uanset om man sletter et tegn i en besked eller flytter en skakbrik.
Robotter er Wave-klienter, som kan deltage i en samtale. En robot kan for eksempel slå op i et leksikon eller finde en adresse på et kort. Det ser sjovt ud, men der er ikke nogen af de eksempler, som man kan finde på Wave-udviklersitet, der virker særligt overbevisende.
En sidste mulighed er indlejring af Wave i en webside. Det betyder, at man kan indlejre en mini-klient i en webside, der så fungerer som en slags trådet diskussion, men med alle de muligheder, som Wave kan byde på.
Klient, server og protokol
Wave består af en webklient, en serverapplikation og en protokol, som sørger for kommunikationen mellem de to ender. Webklienten er skrevet med Google Web Toolkit (GWT), som er et programmeringsmiljø til udvikling af webgrænseflader, der bygger på en delmængde af Java i stedet for HTML, Javascript og CSS. En compiler oversætter Java-koden til Javascript og de andre webteknologier. Ifølge de danske Rasmussen-brødre ville det ikke have været muligt at skrive klienten uden at have GWT til rådighed.
Protokollen, som holder styr på beskeder og ændringer, bygger oven på XMPP-protokollen, der ligger bag instant messaging-systemet Jabber. For at få den samtidige redigering til at fungere benyttes en kompleks teknologi med navnet 'operational transformation', som har mere end to årtier på bagen.
Wave-beskeder skal kunne udveksles på tværs af de servere, som håndterer kommunikationen, og det klares med en såkaldt 'federation-protokol', som sender opdateringer mellem to servere, der deler en Wave-konversation. Bag den protokol står en tredje dansker, Søren B. Lassen, som også har en baggrund i datalogi.
Størstedelen af koden bag Wave bliver udsendt som open source. En basal klient-server-pakke kan downloades, så alle i princippet kan køre deres egne Wave-servere. Men Google understreger, at der er tale om tidlige udgaver af teknologien, og at tingene endnu ikke ligger helt fast.
De, der bare har lyst til at prøve giraffen på brugersiden, skal holde et vågent øje i den kommende tid. Den 30. september vil Google nemlig give adgang til 100.000 almindelige brugere, forlyder det.
Er der et behov?
Men er der nogen, der virkelig har brug for Googles teknologi, og vil det blive en succes? Det er ikke så nemt at afgøre, mener medieforsker Gitte Bang Stald fra IT-Universitetet.
– Det er en smule uforudsigeligt, fordi der er så mange ting, der skal spille sammen. Vi har et stadigt stigende antal kommunikationskanaler. Men vi vælger kommunikationskanal efter kanalens egenskaber, og efter hvad vi vil have ud af det, siger hun.
Der er nemlig forskel på, hvorledes vi anvender medier som e-mail og hurtigt omsatte former som instant messaging og Twitter, og i hvilke sammenhænge kommunikationsformerne bruges. Det vil for eksempel sige privat, i arbejdssammenhænge eller som offentlig kommunikationskanal.
– Det samme vil gøre sig gældende for nye typer, der kommer frem: Der vil være nogle egenskaber, der knytter sig til dem. I dette tilfælde skal Google både ramme det, som er e-mailens egenskaber og messagings egenskaber, så der kommer en sømløs forståelse af, hvad det her nye medie er. Det er ikke sikkert, at en meget dynamisk kommunikationsform, som er meget visuel, er det, der virker bedst i alle situationer. Det har at gøre med, at der er kulturelle normer for, hvordan vi kommunikerer. Vi har et hav af muligheder, men det er de færreste, der udnytter dem, forklarer Gitte Bang Stald.
Gartner-analytikeren Whit Andrews kan på det generelle plan godt se en plads for sammenbragte kommunikationsformer i virksomheder.
– Det er attraktivt at forene kommunikationsformer, fordi det giver et løfte om en mindre opsplittet og mere ordnet model til at foretage forretningsmæssig og personlig kommunikation, siger han.
Men der venter Google noget af en opgave, hvis de skal have mastodont-konkurrenterne med på vognen:
– Det er for nuværende ikke sandsynligt, at Microsoft eller IBM vil tilegne sig denne teknologi. Google skal arbejde ekstremt hårdt på at lokke dem til at deltage i denne opgave, siger Whit Andrews.
