Internet

Google skyder 20 millioner i et internationalt online-bibliotek

Som den første private investor har søgetjenesten Google doneret knap 20 millioner kroner til et omfattende digitaliseringsprojekt, under ledelse af det amerikanske Library of Congress - skriver internetavisen Computerworld.dk

Projektet World Digital Library som det amerikanske Library of Congress står for- går ud på at skabe et internationalt online-bibliotek med digitaliserede kopier af unikke emner som manuskripter, bøger, billeder, musik, film og kort fra en række af verdens største biblioteker.

Library of Congress kan først rigtig skabe overblik over økonomi og tidsplanen for projektet, når planerne for den teknologiske platform ligger fast. On-line biblioteket forventes at åbne i 2007.