Buzz, et lille diskret navn, som alverdens Gmail-brugere de seneste uger har sagt goddag til. Buzz med et taleboble-ikon siger måske ikke flertallet af det trecifrede milliontal af Gmail-brugere voldsomt meget. Men der er ingen tvivl om, at det svimlende antal Google-brugere, der nu har fået den nye tjeneste ind med skeer, vil bane vejen for en vis udbredelse af den nye sociale tjeneste.
Tæt på dit hjem
Med Buzz kan du poste statusopdateringer og dele din geoposition med andre brugere på måder, som ligner det, allerede eksisterende millioner af brugere udlever på Twitter, den geolokale Foursquare-tjeneste, på Facebook og LinkedIn. For Google Buzz er en moderat cocktail af det hele. Her er ingen ny funktionalitet, den er faktisk amputeret i forhold til de andre tjenester. Men der er en helt afgørende forskel.
Buzz er integreret med det sted, som de mange millioner Google-brugere opsøger hyppigt.
Den personlige mailbox
Buzz deler dermed selskab med Google Chat – en flere år gammel tjeneste, som ligner Buzz i sine spartanske faciliteter. Mange brugere benytter den nu alligevel, fordi den er så snublende nær.
Så med mailbox-integration spår jeg Buzz en relativ hurtig udbredelse, måske især hos de brugere, der aldrig har fattet, hvad de skulle med Twitter, og som ser sociale tjenester som Facebook som intetsigende tidsrøvere.
Er man derimod inkarneret bruger af eksempelvis Twitter, kan man kigge forgæves i Buzz efter flere af de features, som giver struktur, overblik og dynamik. Det er sværere at finde de spændende Buzz-dialoger, og tagging med emneord er eksempelvis ikke muligt.
Googles gustne overlæg
Proteststormen, som Google rettede ind efter, da det viste sig, at default for privacy-indstillingerne var alt for afslørende i Buzz, tror jeg var en prøveballon for Google. Den amputerede funktionalitet og den påtvungne integration med Gmail er utvivlsomt også bevidste valg fra søgegigantens side. Og så mangler vi bare motivationen, der kan forklare Googles nye satsning, som i enkelhed og integration er milevidt fra Google Wave, der på mange måder er Googles forsøg på at definere et helt nyt dataunivers.
Taber Twitter pusten?
Der er ingen tvivl om, at Google med stigende bekymring og irritation har set andre virksomheder som Facebook, LinkedIn og Twitter oprette egne eksklusive steder på nettet, der har gjort det svært eller umuligt for Googles søgerobotter at sætte snablen i de store mængder brugerskabte data.
Særlig irriterende må Twitters store opbygning af realtidsdata, som kun Twitter kan fremvise meningsfyldt, være for Google, som for måske første gang oplever, at store dataklumper ikke er tilgængelige.
Modtrækket er så Buzz-tjenesten, som er spundet direkte ind i Googles datasky. Men jeg tvivler på, at Twitter og co. taber terræn. Google Buzz savner for mange faciliteter og tilbyder for lidt fornemmelse af et fælles rum til, at jeg tror, at Buzz bliver andet end et supplement til de andre sociale tjenester.
Hvad tror du? Fortsæt diskussionen på prosa.dk, på min blog v2.dk/blogs/kurtwesthnielsen eller send mig en e-mail på kwn@prosa.dk.
