Internet

Og dette var Radioavisen redigeret af din søgemaskine

Forestil dig en verden uden Ekstra Bladet. Eller Berlingske Tidende. Eller Jyllandsposten, Politiken og TV-Avisen. Forestil dig, at de traditionelle, gammeldags redaktioner med cigarrygende mænd er sendt på pension og afløst af computerskabte nyhedsbreve med lyd, video, billeder - sat sammen af en kakofoni af stemmer. Blogs, Wikipedia, internetfusionsgiganter, syndikerede nyheder og search er måske de første fodspor ned af den sti, som fører til en ny maskindreven nyhedsformidling.

Epic 2014. Hvad hulen er det, tænker du nok. Enten er Epic 2014 en forløsning af internettets sande potentiale som demokratisk, alvidende og universelt medie. Eller også er det vejen til en verden af uoplyste borgere, fordi informationerne i de elektroniske medier er utroværdige og sensationslystne.

Fremtidens nyheder
Filmen om Epic har floreret på internettet i nogle måneder og er et ikke urealistisk scenario for, hvordan vi får fremtidens nyheder serveret. I filmen går Google i 2008 sammen med Amazon. Googlezon vinder kampen mod Microsoft om magten over internetindhold og -teknik. Det endelige slag vinder Googlezon ved at bruge en ny algoritme, som konstruerer nyheder dynamisk ved at klippe sætninger og bidder fra alle indholdskilder og kombinere dem på ny. Computeren skriver en nyhed til hver bruger.

Det er igennem Epic - Evolving Personalized Information Construct, at vores kaotiske, vidt forgrenede mediebillede bliver filtreret, ordnet og leveret. Alle medvirker med blogs, mobiltelefonbilleder, videofilm og undersøgelser. Mange bliver betalt for deres bidrag - med en lille del af Googlezons enorme reklameindtægter. Epic producerer individuelle indholdspakker til hver enkelt bruger ud fra hendes valg, forbrug, interesser, demografi, socialt netværk. Når det er bedst, tilfredsstiller Epic selv de mest kræsne og kritiske læsere, som et resumé af verdens tilstand, dybere, bredere og mere nuanceret end noget, vi før har set. Når Epic er værst, er det en trussel mod demokratiet, mener kritikerne.

Vejen til Epic
Ifølge Robin Sloan, medieforsker, blogger og skaber af minifilmen Epic 2014, befinder vi os allerede på vejen til Epic. Faktisk tog Tim Berners-Lee de første spadestik, da han i 1989 opfandt WWW - World Wide Web. I 1994 bringer en revolutionerende e-butik os tættere endnu på Epic. Amazon.com´s salgsalgoritme bygger på personlige anbefalinger. Computeren kommer med forslag til andre bøger, som vil interessere dig. Google - verdens hidtil mest effektive søgemaskine kommer til verden i 1998. Googles søgealgoritme er i familie med Amazons og behandler links som anbefalinger.

Blogger og Friendster er publiceringsværktøjer, som gør det nemt og tilgængeligt for gud og hver mand at udveksle tanker, billeder og data.
Det første nyhedsbrev, som udelukkende er produceret af computere er GoogleNews. Det er i 2002. Som Sloan udlægger det, bruger it-giganterne Google og Microsoft begyndelsen af det 21. århundrede til at ruste sig til kamp. De opkøber og fusionerer. Bliver store og stærke. Og allerede i 2006 - lige om lidt, ser verden måske Google Grid - en universel platform, som tilbyder ubegrænset lagringsplads og båndbredde.

Skræddersyede nyheder, hjemmestrikkede leksika
Vejen til Epic er lige foran os. Du får sikkert allerede skræddersyede nyhedsbreve fra udvalgte medier. Måske Computerworld Onlines eller Børsens. Men det kan blive smallere og smartere. Det hotte lige nu er RSS. På MSN nyheder kan du på din RSS reader få leveret nyheder fra 200 danske medier. Nyheder skræddersyet lige præcis til dig. Den samme service får du på overskrift.dk, hvor du via emneord kan vælge de nyheder, du ønsker. De lander i din reader som små abstracts.

Syndikerede nyheder bliver lavet fuldautomatisk ved hjælp af XML-filer, og de fås også som lyd og billedfiler. Du behøver ikke at bevæge dig ud på nettet for at få informationer, og du kommer ikke til at falde over informationer om emner, som ikke interesserer dig et hak. Har du selv lyst til at deltage mere aktivt og gøre informationsstrømmen større, kan du skrive bidrag til fx open source leksikonet Wikipedia. Det er ved at overhale de traditionelle leksikonmedier indenom. At Wikipedia er open source, indebærer blandt andet, at alle kan kommentere og redigere artiklerne. Ingen får penge får for at bidrage til artiklerne i Wikipedia. Lønnen er anseelse.

Hvordan kan man stole på informationerne i et hippieleksikon som Wikipedia? Hele systemet baserer sig på social tillid. At vi mennesker har en grundholdning om, at andre ikke lyver. Internettet er blot et spejlbillede af den virkelige verden. Den virkelige verden bliver holdt sammen af forskellige mekanismer. Blandt andet, at mennesker som udgangspunkt har tillid til hinanden.

Når de traditionelle medier puster til flammerne og fortæller skrækhistorier om, hvordan du kan blive snydt, så det driver på internettet med tiggerbreve fra Nigeria, som lokker penge ud af godgørende fjolser, kan der være en god kommerciel grund til det. Internettet er en trussel mod konventionelle medier. Hvem pokker gider kaste 20.000 efter den Store Danske Encyklopædi eller betale et avisabonnement, når man kan få informationen på nettet, gratis og helt up to date.

Journalister og guldkorn
Hmm, siger den konservative traditionelle læser så. Det er jo rart at vide, hvem der er afsender af informationen, om det er en person, jeg kan fæste min lid til, en kilde, jeg stoler på og deler holdninger med.

Svaret er, at folk i stigende grad får dækket deres nyheds- og informationsbehov via hjemmesider, blogs og RSS feeds, som serverer personaliserede nyheder og information til den enkelte bruger. Dertil kommer, at over halvdelen af de amerikanske teenagere også bidrager med indhold til internettet i dag i form af blogs, kunst, historier, videoer og hjemmesider.

Om nyhederne kommer fra Ekstra Bladets netavis, B.T.s netavis, New York Times på nettet, BBC's hjemmeside eller en ven eller en anonym blogger - flere og flere er ligeglade med kilden. Som Peter Svarre, seniorinformationsarkitekt på Tribal DDB, udtrykker det i en artikel: "For den almindelige nyhedskonsument går værdien af den enkelte nyhed mod nul, fordi udbuddet af nyheder er eksorbitant". Han mener, at værdien for "nyhedskonsumenten ligger i services, der kan aggregere og editere nyheder, så de bliver relevante, personlige og ikke mindst troværdige".

Vinderne i Epic's verden bliver medier, som opfinder teknikker til at samle og redigere viden. Det peger på, at gammeldags redaktioner, som fx også dette blads redaktion vil blive mere eller mindre overflødige. Den kritiske journalist og hendes rolle kommer ikke til at dø. Tværtimod bliver kritiske journalister med god gammeldags journalistisk tæft for den gode historie og troværdige kilder vigtigere end nogensinde. Journalister, som evner at se igennem mylderet af information på nettet og finde frem til de guldkorn, der ligger tættest på sandheden, er afgørende for den demokratiske proces.

Den kritiske læser
En automatiseret søgemaskine som fx Googles kan måske finde ud af, hvilken blog, der ofte citeres, men den kan ikke gennemskue de interesser, der ligger bag den enkelte blog. Den kan ikke diskutere, hvorfor man kan stole på nogle blogs og ikke andre. Peter Svarre mener derfor, at de nye mediespillere ikke skal findes i "nørdernes rige, hvor man primært søger tekniske løsninger på journalistiske problemstillinger." Den nye verdens medspiller er dig, den kritiske læser.

Populære søgeord
Hvis du er en ganske almindelig internetbruger, har du sandsynligvis allerede googlet flere gange i dag. På ganske få år er søgefunktionen altså gået fra at være en mere eller mindre perifer og negligeret, men dog nyttig, service, til at være de fleste brugeres de facto interface til computeren og internettet. Og search-virksomhederne er blevet vigtige aktører på markedet, ikke blot inden for it, men også i mediemarkedet. De indtastede søgeord og den høje trafik fra brugernes search giver fx Google en fantastisk og unik platform til at sælge annoncer.

Google Zeitgeist er et værktøj, der opsummerer de søgeord, der vinder eller mister momentum i en given periode. Ved at holde øje med og tælle populære søgeord, kan Zeitgeist give et meget besnærende og fascinerende indblik i, hvad vores kultur interesserer sig for, hvad der er "hot", og, lige så vigtigt, hvad der er "not" på et givet tidspunkt.

På Technorati.com kan du søge i 21.5 millioner sites og 1.7 milliarder links. På Technorati.com kan du finde ud af, hvad der rører sig lige nu på blogs. Søgeresultaterne er listet med de nye først - ofte er de kun minutter gamle. Ønsker du at tjekke, hvad den hotteste nyhed er lige nu, den mest diskuterede bog, film eller blog er, så klik ind på Technorati.com. Det demokratiske brugerbaserede, maskindrevne site.

Mit perfekte svar
Men bagom searchens imponerende tal og succeshistorier, ligger den latente angst for, at search-virksomhederne skal misbruge de store mængder data, de ligger inde med. Data om hver enkelt brugers individuelle søgninger og "klikstrømme" kan fremskaffes og udleveres, og konsekvenserne kan blive meget ubehagelige. Som en Google executive udtrykker det i bogen "The Search" af John Battelle", "Vi er en dårlig historie væk fra at blive set som Big Brother".

"The Search" fortæller Googles historie, og ifølge den har vi kun set toppen af isbjerget med hensyn til, hvad search kan tilbyde os. Bogens forfatter John Battelle har en vision om den perfekte søgning. "Hvis man kunne forestille sig at stille et hvilket som helst spørgsmål - og få ikke bare det korrekte svar, men mit perfekte svar - det svar, der passer lige præcis til min kontekst og min intention med spørgsmålet, et svar, der afspejler, hvem jeg er, og hvorfor jeg spørger."

Måske vil fremtidens søgemaskiner kunne opbygge en profil af dine interesser ud fra dine spor i cyberstøvet og integrere det i dine search-resultater. Derfor er search-industrien meget interesseret i kunstig intelligens, så søgemaskinerne en dag kan begynde ikke bare at finde svarene - men også at forstå spørgsmålene.

Ordbog
Blogs
Er en forkortelse af weblogs - altså webdagbøger. Blogs har i mange år været det store buzzword i internetlingoen, men nu ser det ud til, at de omsider vinder den udbredelse, som er blevet dem spået. Arla - den udskældte mejerikoncern - har dette efterår åbnet tre weblogs. Dermed er Arla en af de første store danske virksomheder, som tager de nye muligheder for dialog med forbrugerne via internettet til sig.

RSS:
RSS er XML filer til web syndikation brugt af nyhedssites og weblogs. Forkortelsen står for:
Rich Site Summary (RSS 0.91)
RDF Site Summary (RSS 0.9 and 1.0)
Really Simple Syndication (RSS 2.0)
RSS teknologien giver internetbrugere mulighed for at abonnere på indholdet på de sites, som stiller RSS feeds til rådighed, typisk sites, som ofte ændrer eller producerer ny information.
(Wikipedia.org)

Wikipedia
Wikipedia er et projekt, hvor brugerne sammen skriver og bruger en encyklopædi. Målet er at lave et komplet leksikon med åbent indhold på alle verdens sprog. Den 18. november 2005 indeholder encyklopædien 34687 danske artikler. Se hvordan du kan skrive med på forsiden for skribenter.

Læs mere:
Epic 2014: www.robinsloan.com/epic/
Politiken 25-10 2005: Nyhedsimpressionisterne af Jens Lenler
Kommunikationsforum: Tag mig med, tag mig med til web 2.0 af Peter Svarre
Kommunikationsforum: The Search: Google og alle de andre af Lily From Poulsen
The Search af John Batelle, Portfolio 2005 $25.95
Pew Internet 2-11 2005: Family, Friends & Community
Grade the News: 3-10 2005: Newspapers can't maintain monopoly profits because they've lost their monopolies