–Jeg har det lidt, ligesom folk har det, når de har været udsat for et indbrud. Den dér fornemmelse af, at nogen har rodet igennem ens private ting, uden at man kan gøre noget ved det.
Sådan beskriver Steffen Stripp, der var ansat i PROSA fra 1984 og formand i 1985-90, følelsen og bevidstheden om at være blevet overvåget af PET.
I PET-kommissionens rapport er det kommet frem, hvordan PROSA i 80’erne var den eneste fagforening, efterretningstjenesten vurderede til at udgøre en ”reel sikkerhedsrisiko”. PET’s bearbejdningsgruppe foretog derfor en længere analyse og kortlægning af PROSA i 1984, hvor blandt andet navnene på forbundets 30 ansatte blev noteret.
”Det var tjenestens vurdering, at PROSA på grund af udviklingen på edb-området ville blive ”en afgørende magtfaktor i samfundet”, og at foreningen ville være i stand til at få indsigt i offentlige institutioners oplysninger og ville kunne lamme dataområdet ved hjælp af arbejdsnedlæggelser”, står der på side 287 i PET-rapportens bind 8, som indeholder et helt kapitel om PROSA.
”Kort tid efter besøgte en PET-medarbejder PROSAs lokaler, hvor han fik det indtryk, at foreningens ledelse sympatiserede med venstrefløjen, og at den nok var placeret omkring partiet VS”, fortsætter rapporten.
–Det kan næppe være lovligt at overvåge almindelige lovlig politisk virksomhed på den måde. De kunne have undersøgt HK, der også organiserer it-folk, men det gjorde de ikke. Jeg opfatter det som et overgreb at være underkastet en særlig undersøgelse, og så fuldstændig grundløst som det var. Efterretningstjenesten skal ikke undersøge en lovlig faglig organisation i en retsstat, siger Steffen Stripp.
Mistænkeliggjort
Men kunne PET da ikke have grundlag for at tro, at nogle PROSA-medlemmer kunne udgøre en sikkerhedsrisiko?
–Nu skal man holde tingene adskilt. Virksomhederne havde procedurer til at holde øje med sikkerhedsrisici, og det er helt uvedkommende PROSA, og om man var aktiv der. PROSA har og havde en klar formålsparagraf, og det er helt malplaceret nærmest at kalde det en terroristorganisation eller en dækorganisation, siger Steffen Stripp.
Hvorfor er det et problem for dig, at du er blevet overvåget?
–Jamen, hvorfor har vi grundlæggende en masse regler, der sikrer privatlivets fred? Vi har da ret til at have vores private aktiviteter for os selv. Men et af de største problemer er egentlig, at vi bliver mistænkeliggjort. Det provokerer mig voldsomt, at vi blev undersøgt som en anden terroristbule.
Han bakkes op af Oluf Jørgensen, afdelingsforstander for journalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole og ekspert i mediejura og persondatabeskyttelse:
–PET-kommissionens rapport viser bind efter bind, at efterretningstjenesten overvågede mange lovlige politiske organisationer, undervisningsorganisationer og fagforeninger. Der er registreret masser af oplysninger om lovlig politisk aktivitet, og det er direkte i strid med Folketingets retningslinjer, siger Oluf Jørgensen.
Kapitlet om PROSA er dog ikke i strid med menneskerettighederne, fastslår Rikke Frank Jørgensen, der er seniorrådgiver og ekspert i persondatalovgivningen hos Institut for Menneskerettigheder.
– Der er ikke noget i afsnittet, der tyder på, at PROSAs ansatte er blevet systematisk overvåget og registreret. Der er tale om faktuelle oplysninger som for eksempel navnene på de ansatte, altså offentligt tilgængelige oplysninger, siger Rikke Frank Jørgensen.
Åbn arkiverne
Det er oplagt, at Folketinget giver de overvågede ret til indsigt i de oplysninger, der måtte ligge om dem hos PET, mener Oluf Jørgensen. Persondataloven giver ret til indsigt i personlige oplysninger, men oplysninger til efterretning er undtaget.
– Disse oplysninger er jo ikke aktuelle længere og kan dårligt tænkes at skade landets sikkerhed. PET-rapporten viser, at tjenesten er blevet ved med at registrere lovlig politisk virksomhed, til trods for at offentligheden fik det modsatte at vide. Det er oplagt, at det får konsekvenser, og at de berørte får indsigt i oplysningerne, siger Oluf Jørgensen.
Steffen Stripp er også bekymret over, hvilke oplysninger der mon stadig ligger om ham i PET’s databaser.
– De noterede navnene på 30 ansatte, står der. Der er formentlig også tale om hovedbestyrelsen, for så mange ansatte havde PROSA ikke. Men hvad fulgte man det egentlig op med hos PET? Vi må få åbnet op for arkiverne og få indsigt. Det kunne være rart at vide, hvordan overvågningen af mig selv og de andre personer fortsatte. Det, vi får at vide nu, kradser jo bare i overfladen.
Retssag mod PET
Steffen Stripp har kontaktet Per Clausen (EL) for at undersøge, om han kan gå ind i den retssag, politikeren sammen med to andre har rejst mod PET for at stoppe de ulovlige registreringer af politiske aktivister.
– Hvis det var o.k. at overvåge PROSA, fordi medlemmerne er en potentiel magtfaktor i samfundet, kunne man i princippet overvåge alle fagforeninger. El-forbundet kan sabotere elforsyningen – skal man så have en løbende overvågning af alle el-arbejdere?
– I princippet kan overvågningen af lovlig faglig aktivitet stadig finde sted. Lovgrundlaget i dag er jo det samme, siger Steffen Stripp.
Fra Justitsministeriet er der foreløbig ingen kommentarer om de eventuelle nutidige konsekvenser af PET's ulovlige registreringer og de eventuelle muligheder for, at de berørte kan få indsigt i oplysningerne. Selvom Prosabladet havde givet justitsminister Brian Mikkelsen tre ugers svarfrist, har han stadig ikke svaret. Vi håber at bringe hans svar på www.prosa.dk.
