Vejene er af jord. Den lokale Esso "tank" har benzin på whiskeyflasker af mærket "100 pipes". En dreng er ved at hælde 10 flasker på en bil. Bag tanken bor mennesker i huse, der hovedsagligt er lavet af blikplader. Men på den anden side af jordvejen ligger en funklende ny internet-café. Her er der bredbåndsforbindelse til nettet - og dermed en mulighed for kontakt til resten af verden.
Svensk familie leder
Vi befinder os på en thailandsk ø tæt på den cambodianske grænse. Et område, der ikke direkte er berørt af Tsunami-katastrofen, som i skrivende stund har forårsaget skader for milliarder af kroner og mere end 150.000 dødsofre. Alligevel er folk bekymrede. De lokale har familier i Phuket og Krabi og mange turister har venner og familie i katastroferamte områder i Asien. Inde på internet-cafeen sidder en svensk familie, der leder efter en ven, som de ved er på ferie i Sri Lanka. De kender hotellets navn - Siam View Hotel. Hotellet har sin egen hjemmeside. Engang viste den billeder af de luksuriøse omgivelser, som hotellet ligger i. Palmetræer og svimmingpool. Restaurant med eksotiske drinks. Liggestole i tropisk varme. Tilsyneladende det perfekte sted for et ubekymret liv i luksus. Ikke mere. I dag viser Siam View Hotels hjemmeside intet af alt dette, for det findes ikke mere. Flodbølgen væltede ind over området og skyllede ubekymring og liggestole ud i det Indiske Ocean. Hotellets hjemmeside er i dag erstattet med lange lister over navne på døde og savnede. Den svenske familie fodrer de nye Compaq-computere med endnu et par mønter og surfer videre i håb om erfare nyt om deres ven på Sri Lanka. Men til sidst må de rejse sig med uforudrettet sag. Hverdagen må gå videre i bekymrende uvidenhed.
Personlige beretninger
Internettet er i stigende grad blevet det foretrukne kommunikationsmiddel efter den seneste naturkastrofe, som hærgede en række lande i Sydøstasien. Kort efter katastrofen oprettede Dina Mehta sammen med en række andre en weblog i Indien, som de kaldte South-East Asia Earthquake and Tsunami Blog eller blot SEA-EAT. Bloggen indeholder lister over savnede, nyt fra katastrofe-området, samt en oversigt over det hjælpearbejde, der muligvis er på vej. SEA-EAT har siden katastrofen den 26. december 2004 haft mere end 11 mio. hits. Det er flere end de fleste hjemmesider eller weblogs i Indien.
- Blogging befinder sig stadig i sin barndomsfase i Indien. Men under katastrofen har mange mennesker fået øjnene op for, at internettet og navnlig weblogs er en nem og effektiv måde at kommunikere på, siger Dina Mehta.
Andre weblogs i Indien har oplevet det samme. Kiruba.com, der er lavet af bloggeren Kiruba Shankar, har ligeledes haft millioner af hits fra folk, der vil læse eller dele nyheder om tsunamien.
- Der findes utallige weblogs i de berørte områder, som fortæller om nyt og bringer lister over de savnede, siger Kiruba Shanka.
- Det er ofte personlige beretninger og derfor anderledes end historier i traditionelle medierne. I blogs fortæller rigtige mennesker deres historier uden først at have været igennem forskellige filtre som på avis eller tv.
Bare på med det
Internettet benyttes ikke kun af mennesker, der er direkte berørt af katastrofen og som søger oplysninger om savnede eller kontaktpersoner i det offentlige hjælpearbejde. Nettet fodrer også almindelige menneskers trang til oplysning og sensation. Adskillige amatør-videooptagelser af Tsunami-bølgens hærgen har fundet deres vej frem til hjemmesider over hele verden. Den amerikanske blogger Jordan Golson drev således sin egen lille weblog, hvor han bragte sine lettere konservative synspunkter om dagens politiske problemstillinger. Meget få var interesserede i Jordan Golsons synspunkter. Men siden Golson bragte en amatør-videooptagelse af Tsunami-bølgens dødbringende kraft, har hans weblog haft mere end 650.000 hits. En lignede weblog i Australien - kaldet WaveofDestruction.org - har også haft mere end 650.000 hits, siden man begyndte at bringe amatør-videooptagelser af Tsunami-bølgen. I dag er der mere end 25 videoklip på bloggen.
- Blogging er simpelt og hurtigt, siger Jay Rosen fra Department of Journalisme på New Yorks universitet.
- Hvor traditionelle medier er nødt til at beskæftige sig med copyright og honorarbetaling, så er weblogs fri for al den slags bureaukrati. Det er bare på med det.
Web-loggere tager da også frit og kvit deres filmklip fra andre hjemmesider.
- Tommelfinger-reglen er, at man kan kopiere fra andre, så længe man siger, hvor man har taget det fra, og så længe man ikke forsøger at sælge det, siger den amerikanske blogger Jordan Golson.
Et digitalt vandmærke
Internettet har på mange måde vist sig at være hurtigere end tradionelle medier, når det gælder om at lokalisere og vise videooptagelser fra naturkatastrofen i Asien. En videooptagelse af en svensk turist ved navn Tommy Lorentsen dukkede først op på en række hjemmesider - blandt andet den weblog, som Jordan Golson bestyrer. Videoklippet, som på internettet blev kaldt "Tsunami hits Phuket Beach", viser et ældre ægtepar, der bliver væltet omkuld af vandmasserne og derefter trukket til havs. Efter at have fundet videoklippet på nettet, blev det først bragt på traditionelle mediers hjemmesider som den norske avis "Dagbladets". Siden blev de kimet ned af nyhedsmedier fra Spanien, USA og andre lande, som alle ønskede at vise det omtalte videoklip.
- Vi solgte videoklippet til et halvt dusin nyhedsmedier og tjente mere end 20.000 dollar (ca. 125.000 kroner), siger Dagbladets redaktør Oliver Orskaug til avisen Asia Wall Street Journal.
Det forbavser ikke Oliver Orskaug, at webloggere på nettet kvit og frit kopierer videoklip fra avisens hjemmeside.
- Det er internettet. Det er et nyt medie og opfører sig kun, som vi forventede, siger han.
Men ikke alle deler denne holdning. Redaktør Bill Wheatley fra amerikanske NBC News siger, at ikke mindst flodbølgen i Asien har skabt liv i brugen af video-blogging på en måde, der kan give tv-selskaberne konkurrence. Derfor er NBC begyndt at indkode et digitalt vandmærke i de videooptagelser, som man lægger ud på nettet. På den måde kan selskabet senere konstatere om andre har stjålet selskabets videooptagelser - og eventuelt svare igen med retssager. Her tænker man i første omgang på andre tv-selskaber, men den dag kan komme, hvor man også vil gå efter web-loggere, siger Bill Wheatley.
Hightech nødhjælp
Selvom adgang til internettet er temmelig udbredt over det meste af Asien, så er der dog grænser. Tsunami-bølgen har lagt store områder øde og jævnet hoteller og internet-cafeer med jorden.
- Der er ingen internet-cafeer under ruinerne på Sumatra, siger således en medarbejder fra det amerikanske Røde Kors.
Derfor har en ny form for hjælpearbejde set dagens lys. En hjælpearbejder fra organisationen "Save the Children" er på vej til det kriseramte Indonesien. Men han har ikke vand, ris eller nødrationspakker med sig. I stedet har en kasse med diverse teknisk grej. En nødhjælps-boks indeholder således fire internet-telefoner, en router fra Cisco samt andet gear, der gør det muligt at oprette trådløs internet-forbindelser fra selv fjerne områder. Den nye high-tech nødhjælpspakke, der kaldes NetReliefKit, har egne antenner og kan sættes op i løbet af et par timer af en ikke-teknisk person. Når systemet er sat op kan enhver med en bærbar computer kommunikere med resten af verden, fortæller Dipak Basu fra firmaet Nethope, der fremstiller hightech nødhjælpspakken. Og hvis der ikke er elektricitet i området, kan boksen klarer sig med strøm fra en bil. Boksen koster 5.000 dollar (ca. 32.000 kr), men det er ifølge Basu billigere end mange af de satellit-telefoner, som nødhjælpsorganisationer i dag bruger. Også andre hightech-firmaer tager del i nødhjælpsarbejdet. En fransk gruppe har således skabt "telecoms without borders," der er en kommunikationskopi af det humanitære hjælpearbejde som eksempelvis "læger uden grænser" udfører. Endelig har internettet spillet en afgørende rolle i indsamlingen af penge til de kriseramte områder. Halvdelen af de 92 mio. dollar som det amerikanske Røde Kors har bragt til veje, er således skaffet gennem internettet. Og private firmaer som Amazon.com har rejst mere end 11 mio. dollar via internettet.
