Det er to afslappede, sortklædte herrer med velmodulerede radiostemmer, der via en himmelstræbende rulletrappe triller Prosabladets udsendte i møde hos DR Ørestadens receptionsområde. Det er i slutningen af januar, og anledningen er radioprogrammet Harddiskens 18-års fødselsdag.
Mens vi sammen stiger til vejrs og spadserer gennem uoverskuelige gange med gådefuld skiltning hen til det ventende mødelokale, starter snakken om, hvordan livet med den nu myndige teenager af et radioprogram har ændret sig for de to programværter gennem de to årtier, hvor de on and off har været stemmerne bag programmet. Radio står ikke længere alene, de sociale medier er blevet en del af hverdagen.
Sociale medier i radioen
At lave radio nu er blevet et spørgsmål om at være til stede og kunne agere på forskellige andre platforme som Twitter og Facebook, mener de to radioværter.
– Det, vi laver, er i forvejen et fuldtidsjob, og når man så samtidig skal begynde at agere på forskellige platforme og gør det lidt i krydsfeltet mellem Harddisken og det private på vores Twitter-feeds, så ligger der et lidt underligt spænd mellem de to roller. Så bliver det nemt til en ekstra time oven i det almindelige arbejde, konstaterer Anders Høeg Nissen.
Der kan også gå lidt godmodig tweet-konkurrence i det, medgiver Henrik Føhns:
– Nytårsaften manglede jeg syv followers for at runde de 3.000, så jeg begyndte at tigge om flere followers på de sociale medier, griner han.
– Når man gør sådan noget, er man altså medie-ho, men jeg er jo bare misundelig, lyder det med et minimalsmil fra Anders Høeg Nissen, som konstaterer, at interviewet allerede har været i gang 12 minutter uden at komme nogen steder.
– Anders er uhyggelig, han er en radiorobot, når det drejer sig om fornemmelsen af, hvor meget tid der er gået, konstaterer Henrik Føhns.
ACTA og headup-displays
Et kortsigtet blik på krystalkuglen i retning af ting, der kan blive store i it-verdenen, afslører både håb og forventninger for radiovært Anders Høeg Nissen. Han vurderer, at der er nogle ting omkring reguleringsdiskussionen på internettet, som får betydning i 2012 :
– SOPA- og PIPA-aktionerne, hvor internetbrugere og it-giganterne sammen advarede om censur på internettet, er spændende. Det virker, som om der er grøde i netsamfundet. ACTA-traktaten om rettighedsproblematikken er i sigtekornet. Jeg håber på, at 2012 bliver det år, hvor internetsamfundet rejser sig op og siger, hvad det er, det gerne vil have, i stedet for hele tiden at reagere på, hvad der bliver forsøgt at få gennemført af reguleringstiltag. Det håber jeg på som et tilbagevendende emne i 2012, siger han.
Som en demonstration af, at Harddisken også kan være med til at sætte en aktuel dagsorden af den slags, har Harddisken i samarbejde med dagbladet Information arrangeret en høring, hvor argumenter for og imod den aktuelle traktat bliver diskuteret.
Anders Høeg Nissen afviser, at selve diskussionen om privatliv på nettet, privacy, er forældet.
– Det ligger flere mennesker på sinde, end jeg lige havde troet. Mange er bekymrede over, hvad der sker med informationer på nettet. Den bekymring kunne tyde på, at hvis der sker et virkelig alvorligt databrud, så kan den grundlæggende uro komme op til overfladen.
Henrik Føhns begræder, at Danmark fik en forkert start på privacy-diskussionen tilbage i det forrige århundrede.
– I 1990'erne var diskussionen om Borgerkortet der, og politisk blev det skudt ned. Men Borgerkortet var jo bare en nøgle til at administrere dine informationer. Det var en god ide, at kontrollen lå hos borgeren. Fantastisk, hvis Danmark havde lavet sådan et system – sikke et foregangsland vi kunne have været, siger han.
Rent teknologisk spår Anders Høeg Nissen et gennembrud i 2012:
– Jeg har i 15 år drømt om briller med indbygget skærm og dioder – et headup-display med informationer. Jeg ved, at Apple og Google arbejder på det, så måske kommer der et gennembrud. Den teknologi tror jeg vi kommer til at se det første konkrete bud på i 2012.
Yndlingsgadgets før og nu
Der er ingen tøven, når de to teknologiværter bliver bedt om at nævne deres yndlingsgadgets. De flasher begge deres iPhones.
– Det er blevet den universelle platform. Den opfylder alle roller plus nogle flere, mener Anders Høeg Nissen.
– Det er jo dybt banalt, men det er jo den, som jeg bruger hver eneste dag. Det er min iPhone og min iPad. Jeg tjekker mine nyheder og min e-mail som det første om morgenen. Derudover bruger jeg iPhonen til at spille guitar igennem, det er min guitarforstærker, min guitarpedal. Det er den, jeg læser bøger på, det er den, jeg lytter til bøger på, det er min kontakt til de sociale netværk, siger Henrik Føhns.
Han husker, da han for 13 år siden i Harddisken Color havde et indslag om konvergens, en masse bokse med funktioner, som ville smelte sammen i fremtiden. Det er en realitet i form af iPhonen. Men historisk har der været andre gyldne gadget-stunder.
– Jeg kan huske den første Psion-lommecomputer. Det var det fedeste, jeg nogensinde havde prøvet, og jeg var virkelig ked af det, da den bare døde lige pludselig, siger Henrik Føhns.
Kollegaen fremhæver sin æble-prægede laptop som et langtidsholdbart eksempel på grejglæde.
– Mobiltelefoner holder sjældent mere end et år, men min Macbook fra 2009 er jeg stadig lykkelig for at arbejde på. Designmæssigt, funktionelt og på specs-niveau er det en fantastisk maskine. Jeg kan stadig sidde og stryge aluminiumslåget og være glad over designet her tre år senere. Det synes jeg er fantastisk, siger Anders Høeg Nissen.
Som lydnørd fremhæver Anders Høeg Nissen også sin Squeezebox-afspiller med Spotify-plugin kombineret med en netværksdisk som noget, der nærmer sig musikalsk nirvana.
– Med lyd i ukomprimeret kvalitet fra netværksdisken og 320Kb mp3-versioner fra Spotify får jeg det bedste af begge verdener ud af de store højttalere derhjemme. Da det skete, satte jeg kryds i kalenderen, siger han.
Mangel på danske it-personligheder
Der er mange udlændinge i spil, når snakken falder på de it-personligheder, som Harddisk-parret har mødt eller beundret gennem de to årtier. Ikke overraskende er en nyligt afdød virksomhedsleder en af dem.
– Det er svært at komme uden om Steve Jobs. Han har sat et fingeraftryk på verden, været inde og ude, dealet med Pixar i pausen og så scoret rekordresultat, fremhæver Anders Høeg Nissen. Han har dog også flere historiske eksempler på markante mennesker, som har sat sig spor på langt sigt, siger Anders Høeg Nissen.
– Briten Alan Turing, Charles Babbage ufortalt, er en tidlig trædesten for den it-udvikling, vi ser nu. Og så er 2012 jo Turing-år – hans 100-års fødselsdag. Webopfinderen, Tim Berners-Lee, er svær at komme uden om, og det var stort for os at møde Vint Cerf, en af mændene bag ethernettet, som stadig er frisk, fremadrettet og engageret.
Henrik Føhns fremhæver Joi Ito, lederen af MIT's Media Lab.
– Jeg mødte ham i 1996 på Ars Electronica, han er business angel uden en formel uddannelse. Han er en college dropout, men leder en af verdens mest betydningsfulde uddannelsesinstitutioner. Ito er en usædvanlig original med sin egen klan på "World of Warcraft".
Begge radioværter efterlyser dog flere danske personligheder.
– Der er jo folk som blandt andre Bjarne Stroustrup, Jakob Nielsen og Peter Naur, der har sat deres aftryk på udviklingen, men der ikke så mange aktuelle danskere, jeg kan komme i tanke om, siger Anders Høeg Nissen.
Fremtidens teknologiudvikling
De to årtier, som radioværterne har oplevet med teknologiudvikling, peger også fremad. Det er fortidens erfaringer, som er afsættet for forsigtige spådomme om fremtiden.
– Vi har en tendens til at overvurdere teknologiens betydning på den korte bane og undervurdere den på den lange. Det har vi set igen og igen. Den første 3G-mobiltelefon var jo programsat til at ændre alt. To år senere var der ikke sket en brik, men så, stille og roligt, ændrer tingene sig, og så sidder vi med smartphones og bruger 3G eller wi-fi. Så kan man meget mere. Men andre gange dør ting bare ud. Ting som Second Life døde brat, og mobilbetaling har man snakket om i mindst fem år, uden det rykker herhjemme, siger Anders Høeg Niissen.
Henrik Føhns arbejdede i en periode med levende billeder på nettet. Et ambitøst projekt, som luften sivede ud af. Tiden var ikke moden.
– Jeg arbejdede i starten af 2000 på et net-tv-projekt på Zentropa, som vi troede ville blive stort. Det blev det så ikke, men det var enormt sjovt de første 10 måneder. Der skulle gå nogle år før, YouTube-bølgen og Napster havde lært brugerne at dele, og båndbredden var på plads. Så rykkede det på kort tid. Men for 12 år siden var det bare en vanvittig drøm.
Henrik Føhns husker it-branchens op- og nedture, og hvordan det blev afspejlet i Harddisken.
– At vokse op med web og links i starten af Harddisken var fantastisk, så kom .com-bølgen, og så kollapsede it-markedet. Det var simpelthen den fladeste følelse. Jeg var væk fra Harddisken i halvandet år. DR var midt i en fyringsfase, da jeg vendte tilbage. Efter nedturen tænkte jeg 'nå, det var så det. Nu er det tid for mænd i blå skjorter, som laver regnskabssystemer', det var røvkedeligt. Men så begyndte det at vende, blogging kom ind, så voksede der de sociale medier ud af det, og så var det pludselig skægt igen. Lige nu forsker Google i robotbiler, og der sker så meget andet.
Mission Harddisken
Hvilke fremtidsteknologier Harddisken kommer til at beskæftige sig med, og hvor informationsteknologien i det hele taget kommer til at bevæge sig hen i de kommende år, vil de to radioværter ikke afgive nagelfaste bud på.
– Forfatteren William Gibson sagde, at fremtiden er her allerede, den er bare ulige fordelt. Til det vil jeg tilføje, at ikke bare er fremtiden her, og den er ulige fordelt, men der er også altid en modsatrettet teknologitendens til den, som man vælger at kigge på. Hyperkompleksiteten er blevet mere accentueret som et addendum til det gamle Gibson-citat. Det er sjovt, men kan også gøre det svært at skabe en konsensus om, hvor vi er på vej hen, siger Anders Høeg Nissen.
Henrik Føhns tilføjer:
– En af de sætninger, vi har arbejdet efter, er, at vi ikke er et teknologimagasin, vi er et fremtidsmagasin, og det, vi leder efter, er den bid af fremtiden om 10-20-30 år, som vi kan se allerede nu. Vi har en kæmpemission i at forklare politikerne og folk, som er interesserede, hvad det er, der sker. Og der er vi ikke nået ret langt. Vi lever i en verden, som er ubegribelig kompleks. På overfladen ser det ud til, at vi er gode til at bruge tekologien. Men dybest er det som den gamle diskussion om et teknologisk A- og B-hold. I dag er det ikke nødvendigvis et generationsbetinget skel, men et skel mellem mennesker med reel teknologisk indsigt og en restgruppe.
Den kommende tid kommer ifølge Harddisk-værterne ikke til at byde på radikale omvæltninger for Harddiskens lyttere. men der kommer til at ske småjusteringer:
– Min personlige målsætning er at blive lidt mere nørdet og mindre social netværksagtig det næste stykke tid, siger Anders Høeg Nissen og slutter talestrømmen med blikket på sin iPhones ur:
– Vi er sindssygt privilegerede, at vi får lov til at tage ud og tale med mennesker, der kommer til at påvirke, hvad der sker om 10 år. Der er jo en grund til, at vi begge er vendt tilbage til Harddisken i årenes løb.
