"Der er mange mennesker, som ikke kan lide Deres udseende!". Sådan lød en af kommentarerne, da Kinas udenrigsminister, Li Zhaoxing, som den første offentlige person deltog i en chatroom-diskussion på internettet. "Det tror jeg ikke, at min mor vil være enig med Dem i", svarede Li Zhaoxing. Diskussionen på nettet fandt sted i december måned år 2003 og var en af de første gange, det officielle Kina anerkendte internettets betydning for landets fremtid. Begivenheden blev fulgt op af en række andre initiativer.
The Goverment Online Initiative proklamerede, at alle afdelinger indenfor det offentlige skulle have deres egen web-side. China Telecom, der er statsejet og den største udbyder af internetforbindelser i Kina, indførte lavere priser i et forsøg på at få endnu flere kinesere online. Dette lykkedes. Mere end 22 mio. kinesere kom på nettet alene sidste år og hermed er det samlede antal kinesere på nettet oppe på 80 mio. Kun USA har flere brugere på internettet end Kina. Og dette er en situation, der ikke vil vare længe. Allerede i år 2006 ventes det, at Kina vil være verdens førende internet-nation med mere end 153 mio. online, anslår analyseinstitutet Piper Jaffray og Co. Stigningen skyldes hovedsaglig, at Kinas økonomi er stærk og at flere rykker op i middelklassen og dermed får råd til at købe computer og internetforbindelse. De tre største internet-portaler i Kina, - Sina, Sohu og Netease - har tilsammen millioner besøgende og ingen tør spå, hvordan situationen vil blive, når hovedparten af Kinas 1,3 mia mennesker en dag kommer online.
- Internettet vokser helt vanvittigt her i Kina, siger Graig Watts, der leder Norson Telecom Consulting i Beijing.
Et tveægget sværd
Internettet er imidlertid et tveægget sværd for de kinesiske myndigheder. På den ene side kan man ikke undvære moderne informationsteknologi, idet intet land for alvor kan træde ind i den globale vidensøkonomi uden at tillade en fri udveksling af meninger, viden og ideer. Men på den anden side ønsker Det kommunistiske Parti heller ikke at give al for meget slip på den kontrol over ytringsfriheden, som man hidtil har haft. Derfor er det officielle Kinas holdning til internettet præget af stor forvirring og ofte modstridende tiltag. Hvis partiet tager to skridt frem - efterfølges dette gerne af mindst eet tilbage. Således er eksempelvis adgang til Google News pludselig tilladt, men nogle måneder senere er det atter forbudt. Adgang til New York Times' Web-side var umulig gennem hele 2003, men ikke i 2004. Den amerikanske Tv-stations CNNs Web-side kan være blokeret, men det er muligt at komme i kontakt med andre Web-sider, der har aktive links til samme CNN. Andre gange kan man ikke komme igennem til Yahoo China, men snildt til Yahoo i USA, hvor der er masser af billeder og diskussion af massakren på Tiananmen Square og andre kontroversielle emner.
Censur
Den manglende konsekvens i det officielle Kinas holdning til, hvad der er tilladt og hvad ikke, skyldes også tekniske problemer. Ganske vist går al kommunikation til Kinas internet gennem tre såkaldte "hubs", hvad der gør det relativt nemt at sikre en stor kontrol med de informationer, der kommer ind i landet. Men specielt software som eksempelvis Triangle Boy - fremstillet af firmaet Safeweb, der økonomisk støttes af blandt andre CIA - gør det ofte muligt at snyde de filtre, som den kinesiske regering har sat op. Omvendt leverer amerikanske hightech firmaer en lang række af det grej, som gør det muligt for Det kommunistiske Parti at overvåge dets befolkning. Således har græsrodsorganisationen "Reporters without Borders" sendt et åbent brev til Cisco Systems og 13 andre it-firmaer, hvori man beskylder disse firmaer for at muliggøre spioneringen af kinesiske systemkritikere. Også Google har været under beskyldning for frivilligt at have fjernet materiale, der generede diktaturet i Kina.
På ryggen af tigeren
I øjeblikket synes udviklingen i Kina mest at gå et skridt frem - og to tilbage. Dette viste sig tydeligt ved den forhenværende premierminister Zhao Ziyangs død i sidste måned. Her kom de kinesiske censurmyndigheder atter op på tæerne og iværksatte den største, systematiske undertrykkelse af ytringsfriheden såvel på internettet som i mere traditionelle medier. Zhao Ziyang stod for mange kinesere som et symbol på større åbenhed - en slags kinesisk udgave af Gorbachev i Rusland. Men da han døde, mødte ingen officielle talsmænd frem til hans begravelse. Den nuværende premierminister Hu Jintao kommenterede ikke Ziyangs død. Mange web-sider er blevet lukkede og deres ejere er blevet truet med fængsel, hvis de omtaler Ziyangs død. 1600 internetcafeer er også blevet lukket. Og Ziyangs navn giver ingen referencer, hvis det indtastes i den kinesisk søgetjeneste Baidu, som blandt andre Google har investeret i. Selvom ytringsfriheden i Kina således er under voldsom beskydning for tiden, så synes de fleste eksperter dog at være enige om, at internettet i det lange løb er umuligt at kontrollere. Kinaeksperten og lektor ved Berkeley Universitys School of Journalism, Orville Schell, udtrykker det således: Qihu nanxia. Eller: "Når man først er kommet op på ryggen af en tiger, er det svært at komme af igen".
