Hvad er en weblog?
Weblogging - eller 'blogging' - er blevet en populær måde at bruge internettet på. En weblog er en samling tekststykker og links på nettet, som vel nærmest kan karakteriseres som en online notat- eller dagbog. Som læser af en weblog, kan man skrive kommentarer til det, man læser, og teknikken er så enkel, at man både kan skrive og kommentere en weblog uden at skulle kende det mindste til teknologien bag. Weblogs startede som trend blandt it-folk, men antallet af folk, som fører weblog, kaldet bloggere, stiger støt. De fleste bloggere bruger webloggen til at dele tanker og synspunkter med sig selv og andre, og emnerne er endeløse og som reglen meget subjektive. Det kan være noget meget personligt, det kan være noget, man undrer sig over, det kan være politiske overvejelser eller personlige kæpheste. Hvor forskellige weblogs kan være, kan man forsikre sig om ved f.eks. at tjekke de øverste weblogs på listen over weblogs med størst aktivitet på Blogbot.dk.
Andre bruger webloggen i forhold til deres profession, f.eks. politikere, forfattere 1 og journalister 2, og på arbejdspladser kan faggrupper bruge webloggen til at dele viden, erfaringer og overvejelser under en mere uformel form. 3
Webloggen opfylder på mange måder den oprindelige vision for internettet - 100% åben og ucensureret kommunikation med maksimal tilgængelighed. Et hav af let tilgængelig information, der kan linkes til og fra, giver alle - lægmænd som fagmænd - reel mulighed for at give deres besyv med om stort og småt.
Weblogs og nyhedsstrømmen
Weblogs har i lang tid fungeret som et alternativ til nyhedsmedierne, men er med etableringen af den sydkoreanske webavis OhMyNews.com4 blevet et nyhedsmedie i sig selv. På OhMyNews.com er det læserne selv, der skriver historierne, og på få år er den blevet en af Sydkoreas mest læste aviser. Efter dette forbillede er den danske webavis flix.dk blevet etableret, hvor læserne bruges som en slags civile reportere, og hvor redaktionen hjælper skribenterne med formidlingen. Omvendt tilbyder den meget etablerede engelske avis "The Guardian" weblogs forfattet af professionelle journalister 5.
Som eksempler på hvordan weblogs påvirker nyhedsstrømmen, husker vi historien for nylig med musikeren Abdirazak Osman, der blev truet af fundamentalister til ikke at optræde på Nørrebro. Denne historie stammede oprindeligt fra flix.dk, men blev "opdaget" af de større medier som Politiken og tv.
Og i begyndelsen af Irak-krigen var en af de hotteste personer en iraker, der hver dag rapporterede om dagligdagen i Bagdad gennem sin weblog Dear Raed 6. Irakeren, der kaldte sig Salam Pax, blev flittigt refereret i forskellige webmedier og blandt bloggere, og Salam Pax var i flere tilfælde i stand til at korrigere eller præcisere CNN og Al Jazeeras nyheder fra Bagdad.
Hvad indeholder en weblog?
Det, der er fælles for alle weblogs, er en række indlæg i tekstformat skrevet i omvendt kronologisk rækkefølge, dvs. det nyeste indlæg øverst. Mere behøver en weblog egentlig ikke at bestå af, men gør det oftest. Der findes en række funktionaliteter, som mange weblogs indeholder et eller flere af:
• Mulighed for at kigge i arkivet med ældre indlæg
• Indlæggene kan være opdelt efter emner
• Mulighed for at kommentere samtlige indlæg
• En liste over favorit-weblogs, dvs. links til andre weblogs, man har fundet interessante
• Mulighed for at downloade XML-versionen af webloggen, og dermed for at tilmelde webloggen til ens newsreader
• Søgemulighed
• Mulighed for at tilmelde sig en mailingliste, så man modtager en email, når der er nyt
Som det beskrives i næste afsnit følger nogle af disse funktionaliteter med den software, som webloggen er oprettet i. Andre gange har webloggens ejer selv tilføjet funktionaliteten ved at implementere den i sin html-skabelon via forskellige services, der findes på internettet.
Mange forskellige programmer at vælge mellem
Der findes et antal udbydere af software til opsætning og administration af weblogs. Den mest kendte - og tilsyneladende stadig mest populære - er Blogger, der allerede startede i 1999, og betragtes som en af pionererne blandt weblog-services. De ejes nu af Google!! Bloggers styrke ligger i fleksibiliteten, brugervenligheden og prisen. Begyndere kan vælge den nemme løsning, og vælge at lade deres weblog ligge på Bloggers egen webserver BlogSpot, uden at de på nogen måde skal have fingrene i html eller rode på en webserver. Mere avancerede brugere kan lægge deres weblog på egen server, og enten tilpasse eller lave helt nye designskabeloner til at fremvise deres indhold. Som udgangspunkt er det hele gratis.
Men der findes også mange andre udbydere af software til opsætning af Weblogs (se fig.2), der matcher Blogger både i brugervenlighed og antal af funktionaliteter. Neden for omtaler jeg kort nogle af disse løsninger, og ellers må man gå på opdagelse blandt disse for at finde den løsning, der stemmer bedst overens med det behov, man har. Man skal så regne med at skulle betale lidt.
We::blog og 20six er skruet sammen stort set som Blogger. Her ud over giver den engelske 20six mulighed for at sende beskeder via mobiltelefonen og SMS/MMS'er til ens weblog. Det kommer dog sandsynligvis til at koste penge på et tidspunkt. Denne form for publicering kaldes også moblog.
Moblog er altså en weblog, der opdateres via mobiltelefonen via SMS/MMS'er. Der findes også steder, der specifikt satser på moblogs .
Hvis man har brug for fleksibilitet og total kontrol, og mod på at sætte systemet op på ens eget webhotel/webserver, er både Movable Type, Wordpress og b2evolution gode løsninger. De kræver alle, at man har adgang til en MySQL-database på ens webserver og at webserveren endvidere kan afvikle PHP. Til gengæld får man nogle løsninger med meget fleksibilitet og mange funktionaliteter.
UserLand var et af de allerførste firmaer, der udbød software til weblogs og grundlæggeren Dave Winer bliver ofte krediteret for at have den ældste - og til stadighed opdaterede - weblog i verden (1997). Radio UserLand koster 40$ og tilbyder mange funktionaliteter.
Selv om man har valgt en billig og ikke så kompliceret løsning, findes der mange muligheder for at krydre sin weblog med forskellige funktionaliteter, som det fremgår af fig. 3.
Hvordan finder de andre mig, og hvor finder jeg dem?
Når man nu har fået sin nye weblog op at stå vil man jo gerne dele sine tanker med andre. Den sikreste metode er at kommentere direkte på andres weblogs. Hvis andre bloggere bliver fanget af det, man skriver, vil de helt sikkert følge sporet tilbage til ens weblog, og så begynder de måske at linke til ens weblog eller tilføje den til deres liste over favorit-weglogs. Og så er man for alvor en del af "bloggosfæren".
Her ud over er det selvfølgelig en god idé at registrere sin weblog på diverse indekssider:
• Blogbot.dk viser en oversigt over de seneste indlæg på en række danske weblogs, dvs. ca. 150 nye indlæg pr. dag. Det er også her man finder listen over de 10 mest aktive bloggere ().
• På Chart.dk kan du gå ind under hjemmesider/Weblogs, og her bliver de listet efter hvor mange besøgende, der har været.
• På Spontek.dk findes danske weblogs sorteret med nyeste øverst (pt. 401 weblogs).
• Overskrift.dk er stedet, hvor man kan finde syndikerede nyheder fra nettet i RSS formatet - herunder altså også weblogs.
Gratis værktøjer til webloggen
Skift layout:
På finder man gratis designskabeloner lige til at sætte ind i sin weblog.
Redigeringsinterface: Med programmet w.bloggar fra kan man redigere og oprette beskeder til sin weblog inde i Windows, for først at publicere dem, f.eks. når man bliver online. Kompatibelt med mange typer WeblogSoftware.
Google Toolbar:
På Googles Toolbar findes et lille orange "B". Ved klik på det registreres hvilken side, man er på, og et vindue popper op med et tekstfelt og linket til pågældende side. Herfra kan man så sende sin besked direkte til ens weblog. Google Toolbar kan hentes på toolbar.google.com
Tilmelding til mailingliste:
For at få brugerne til at vende tilbage, kan man krydre sin weblog med mulighed for at tilmelde sig en mailingliste. Findes på BlogLet (), men understøtter dog kun Blogger og Movable Type
Fig. 3
1 Forfatteren Tor Nørretranders,
2 Journalisten Kim Elmose,
3 convergens.dk,
4 Den engelske version af OhMyNews:
5 The Guardians weblogs:
6 Dear Read:
Internet