Abelone Glahn har på Børsens Forlag udsendt en bog om de løsarbejdere eller frie fugle, hun kalder „frie agenter". Hun tilslutter sig den definition som PLS Rambøll Management benytter i rapporten „Atypisk beskæftigelse": „En fri agent er en, der arbejder opgavebestemt og tidsbegrænset, som arbejder for flere kunder og som ikke selv har ansatte." Det antages at mellem 4 og 7% af landets erhvervsaktive lever af en blanding af selvstændigt arbejde, lønarbejde og understøttelse, mens 1% svarende til 23.000 personer udelukkende lever som frie agenter. Der er mange typer frie agenter, men de, der er, er primært vidensarbejdere. Der er også flere mænd end kvinder og færre yngre end ældre.
Nogle er tvunget
Det er naturligvis ikke alle frie agenter, der selv har valgt denne form for arbejde - en hel del har været tvunget af omstændighederne til at stykke deres arbejdsliv sammen af forskellige typer arbejde. Men Abelone Glahn påpeger, at det for mange har været et aktivt og frivilligt valg, fordi de har følt sig tiltrukket af friheden og afvekslingen - i de færreste tilfælde har det været hensynet til familielivet. Frie agenter arbejder typisk meget mere end fastansatte. Antallet af frie fugle har været nogenlunde konstant over en række år, og det er begrænset, hvad det danske arbejdsmarked kan absorbere af denne type, men den stigende interesse er ikke mindst båret af den individualiseringsbølge, der skyller hen over verden efter kommunismens fald. Bagsiden af friheden og afvekslingen er usikkerheden, den svære kompetenceudvikling, ensomheden og det manglende sikkerhedsnet.
Fakturerer 60% af arbejdstiden
re agenter og derudover 12 personlige historier. Alt i alt en anbefalelsesværdig bog for folk, der tænker på at springe ud som frie fugle eller bare ønsker at orientere sig i et spændende område af arbejdslivet.
Abelone Glahn: „Frie agenter - en praktisk bog til den, der vil arbejde med eller som freelancer", Børsens Forlag, 2003, (ISBN 87-7553-915-2,) 299 kr.
Et område, der volder mange løsarbejdere problemer, er, hvorledes de skal prissætte deres ydelser. Erfaringerne siger, at man for at kompensere for de sociale ydelser, man som fastansat lønmodtager modtager, skal gange den fastansattes timeløn med 2 eller 21/2 for at opnå samme indtægt. Journalistforbundets erfaringer er, at en frie agent kun kan fakturere ca. 60% af sin arbejdstid.Nu er det ikke nødvendigt at være frie agent for at deltage i projektorienteret og tidsbegrænsede opgaver. Det er en arbejdsform, der også breder sig blandt de fastansatte og som stiller både ledelse, ansatte og fagforeninger overfor nye udfordringer.
Fagforeninger usikre
Nogle fagforeningerne har været usikre overfor de frie agenter, fordi de til tider har været opfattet som en trussel mod de fastansatte, og fordi de ikke kan placeres i det almindelige arbejdsmarkedssystem. Andre fagforeninger som Journalistforbundet og Magisterforeningen har været vant til at have en hel del af deres medlemmer i kategorien fire agenter og har derfor også opbygget et apparat, der kan støtte denne type medlemmer. PROSA har ganske vist en principbeslutning, der siger, at man kan optage denne type medlemmer, men har ikke (endnu) et apparat, der kan hjælpe. Dertil kræves ekspertise i skatteforhold, kontraktindgåelse og alle de andre områder, der er specifikke for selvstændige. Vores a-kasse skal også være gearet til at tage sig af denne type medlemmer.
Værdifulde kapitler om netværk
Abelone Glahns bog indeholder ud over en masse gode og praktiske oplysninger bl.a. også værdifulde kapitler om netværksdannelse, om forholdet mellem virksomhederne og de fi
