Er chefen psykopat? Lønnen for lav? Eller er drømmejobbet ledigt? Så vil de fleste skifte job. Men det er ikke alle, som kan søge nye græsgange, da it-folk kan være bundet af hemmelige job-klausuler. To arbejdsgivere kan indgå en aftale om, at de ikke vil ansætte hinandens arbejdskraft. Det kaldes for en job-klausul. Og en hel del arbejdsgivere indgår job-klausuler uden, at de ansatte ved det. Det bliver svært at skifte job, når man er bundet af aftaler, som man ikke engang kender.
Det er helt uacceptabelt, at PROSAs medlemmer stavnsbindes til deres job. Derfor har vi kæmpet på mange fronter for at få stoppet disse hemmelige klausuler: ved retten, i pressen, politisk og ved samarbejde med andre organisationer.
Efter stort pres på regeringen om at stoppe de hemmelige klausuler blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at der skulle fremsættes forslag, som kunne sætte en stopper for denne uskik. Det første lovforslag om job-klausuler blev forkastet, fordi det var for dårligt. Og skuffelsen var stor, da det andet lovforslag kom, fordi også det er alt for ringe.
Lovlige job-klausuler
Forslaget lovliggør simpelthen de hemmelige klausuler. Det nye lovforslag indeholder bare nogle regler om, at man i visse tilfælde ikke kan gøre hemmelige klausuler gældende. På almindeligt dansk betyder det, at en arbejdsgiver ikke kan trække en anden arbejdsgiver i retten, hvis han ikke overholder klausulen. Men problemet har jo netop været, med en enkelt undtagelse, at klausulerne blev overholdt og holdt hemmelige. Det vil ikke blive stoppet med det fremlagte lovforslag. Tværtimod vil det gøre klausuler lovlige.
Dårligere vilkår til it-folk
PROSA havde onsdag den 30. april bedt om foretræde for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg. Vi mødte op sammen med en af vore samarbejdspartnere på området, HK.
Bliver lovforslaget vedtaget, betyder det, at problemet med hemmelige job-klausuler stadig eksisterer, og at lønmodtagerne er stillet endnu dårligere end i Funktionærloven, fordi Funktionærlovens bestemmelser om kunde- og konkurrence-klausuler bliver undergravet. Det bliver ikke længere kun særligt betroede funktionærer, som bliver underlagt konkurrenceklausuler, og de bortfalder ikke, hvis funktionæren bliver fyret, som det er tilfældet med konkurrence-klausuler.
Lovforslaget accepterer, at man gerne må binde folk mod deres viden, hvis der forhandles om en virksomhedsoverdragelse. For it-folk, som ofte rammes af denne problematik, er dette et meget alvorligt problem. Man kan faktisk sige, at der er tale om en åben ladeport. Det er også et problem, at vikarbureauer undtages. Det betyder, at det, som ellers har været en god indgang til arbejdsmarkedet under en ledighedsperiode, nu tværtimod kan blive en blindgyde.
4 ændringer til loven
Til foretrædet i Folketinget blev PROSA spurgt om, hvad der skulle til af ændringer i loven, før den vil være en forbedring. Og vi svarede:
1. Det er et must, at det bliver ulovligt, at der indgås aftaler, som den berørte medarbejder ikke selv er en del af.
2. Der er behov for alvorlige sanktioner, hvis der skal være nogen effekt af loven.
3. Aftaler skal kun kunne indgås i henhold til Funktionærlovens bestemmelser om kunde- og konkurrence-klausuler.
4. Arbejdsgiveren skal bære en del af bevisbyrden, når der opstår sager om hemmelige klausuler.
Erhvervsjurister undsiger også loven
Det er ikke kun fagbevægelsen, der mener, at loven ikke lever op til sit formål. Advokatrådet er i et høringssvar kommet med en meget hård kritik af lovforslaget. Og nu melder flere erhvervsjurister sig også. Alle er enige om, at det ikke vil hæmme brugen af hemmelige klausuler væsentligt, da det ikke bliver ulovligt at indgå aftalerne, og fordi der ikke er nogen sanktion, hvis man alligevel gør det.
I skrivende stund ved vi ikke mere om, hvad der sker med forslaget. Dog ved vi, at behandlingen er udskudt, og vi arbejder stadig politisk på at få ændret forslaget, så hemmelige klausuler bliver fortid.
