Bonusordningen var tilknyttet en hotlinefunktion. Bonussen kom til udbetaling, når en vis omsætning var opnået. Når dette mål var nået, udløstes nogle betalinger afhængig af, hvilke typer af bistand der blev ydet kunderne.
Undervejs i forløbet blev medlemmet beskyldt for at have generet nogle kunder under varetagelse af hotlinefunktionen. Arbejdsgiveren, som på daværende tidspunkt opholdt sig i udlandet, pålagde telefonisk medlemmet at holde fri. PROSA blev på dette tidspunkt involveret i sagen. Det førte ikke til noget resultat og efter afholdt ferie og bestræbelser for at løse sagen, opsagde medlemmet sin stilling samtidig med, at han bliver bortvist med den begrundelse, at han havde generet kunder og snydt ved udfyldelse af hotlinerapporterne med det formål at opnå en højere bonusbetaling. Da sagen ikke kunne føre til et forlig, måtte sagen føres via retssystemet.
Sagen førte til det resultat, at byretten tilkendegav, at bortvisningen var at betragte som uberettiget, begrundet i at arbejdsgiveren ikke var i stand til at løfte bevisbyrden for ovennævnte påstande. Hvad angår bonussen, nåede retten frem til, at det var uklart, hvorledes hotlinesystemet hang sammen, og dermed blev administreret. Der forelå ikke en skriftlig procedure. På det grundlag havde arbejdsgiveren ikke noget grundlag for sin påstand om, at vores medlem havde snydt, hvilket han også hele tiden havde bestridt. Arbejdsgiveren blev derfor dømt til at betale en måneds løn, set i lyset af at medlemmet havde opsagt sit ansættelsesforhold med et varsel på en måned i henhold til funktionærloven.
