Fredag d. 11. marts kl. 23 begiver jeg mig, på trods af kulden - og på trods af at det er fredag aften kl. 23 - ind mod PROSAs kontorer i Ahlefeldtsgade i København. Ca. 50 andre medlemmer og medarbejdere er også mødt op - kl. 23 denne fredag aften i marts kører der nemlig en bus fra Ahlefeldtsgade til Hannover i Tyskland, hvor verdens største it-messe finder sted.
Verdens største
Jeg har fået at vide på forhånd, at det er en stor messe. Jeg har også fået at vide, at der er så meget at se, at man umuligt kan nå det hele - at det er ret uoverskueligt. De tørre facts fortæller, at messen sidste år havde 6.200 udstillere fra 70 forskellige lande og ca. 480.000 besøgende fra hele verden. Det er da en del. Og det første der slår mig, da vi ankommer ved 8.30-tiden lørdag morgen, er da også netop størrelsen. Vores bus kører forbi hal 1, og så er vi der vel eller
? Nej, det er vi ikke. Vi kører i godt et kvarter før bussen overhovedet kan parkere, og jeg begynder allerede så småt at glæde mig over, at jeg har taget de gode kondisko på. Messen dækker i alt over 24 store haller fyldt med alt inden for it-branchen - der er hallerne for forretningsprocesser, hallerne for kommunikation, for bank og finansiering og for digitalt udstyr og systemer. Der er hallerne rettet mod den offentlige sektor og "Future Parc"-hallen. Og så er der selvfølgelig også hallen for underholdning.
Servere, racerbiler og mobiltelefoner
Stik imod alle gode råd drøner jeg igennem en masse haller og prøver at danne mig et overblik. Men jeg finder hurtigt ud af, at jeg nok burde lytte lidt mere til gode råd. De havde jo ret - det er umuligt at nå det hele på de otte timer, jeg har til rådighed. Så jeg sætter farten lidt ned og kigger nærmere på nogle enkelte ting. Blandt andet bider jeg mærke i Siemens digitale hånd. Den fungerer mere eller mindre som en helt almindelig hånd af kød og blod og er beregnet til folk som har mistet hånden. Og senere kommer jeg helt tilfældigt forbi LEGOs stand - jeg ledte faktisk efter et toilet - som er godt gemt i et af hjørnerne og ser en præsentation af Legos nye Mindship. I hallen med underholdning kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at stoppe op ved racerbilsspillet.
Spilleren sidder i en kopi af en rigtig formel 1 bil, der er hævet og sat på en stang, så den drejer og kører op og ned i takt med at spilleren drejer rettet. Bilen ryster godt og grundigt, når han kører af banen. Og jeg kan ikke lade være med at blive lidt øm i ryggen bare af at kigge på og tænke, at man nok ikke er helt uden blå mærker efter sådan en tur - men det kunne nu være meget sjovt at prøve. Der er også flysimulatoren og de mere almindelige computerspil til pc'en. Og i en af hallerne for kommunikation lægger jeg især mærke til alle mobiltelefonerne - aldrig har jeg set så mange mobiltelefoner samlet på ét sted, på én gang. Og så er der M4-afspillerne osv. osv. Ud over at gå rundt på egen hånd når jeg også lige med PROSA til møde med SUN og IBM. SUN viser os blandt andet deres nye servere med lavt energiforbrug og chips, der kan yde mere. Det giver stof til eftertanke, hvor lidt energi de nye servere bruger. Her er der mange penge at spare - især for de store virksomheder. Og så er de ting jeg har nævnt her er kun en ufattelig lille del af alle de ting, man kan opleve på messen.
Man taler tysk i hele verden
Så de løj altså ikke, dem der fortalte mig, at messen er stor og uoverskuelig. Det de havde glemt at fortælle mig var, at den også er tætpakket med mennesker. Et utal af gange i løbet af dagen kommer jeg uvægerligt til at tænke på strøget i København en lørdag formiddag - med al dets masen og skubben, og folk der stopper op helt uden varsel eller MEGET pludseligt skifter retning, fordi de lige har spottet et eller andet, de bare bliver nødt til at kigge nærmere på - lige nu! Det der så adskiller CeBIT-messen fra strøget er, at alt foregår på tysk. Jamen, jeg troede at det var verdens største it-messe med udstillere fra 70 forskellige lande og besøgende fra hele verden - det lyder da som en international messe i mine ører. Men det er altså ikke det indtryk, jeg får, når jeg går rundt i hallerne. Selv mit trick med at lukke ørerne for det tyske - som det lige skal siges, at jeg ikke forstår ret meget af - og læse mig til tingene ved bare at tage noget materiale på engelsk, falder fuldstændigt til jorden. De fleste af brochurerne er nemlig skrevet på
det sprog man øjensynligt taler i hele verden
ja, på tysk selvfølgelig. Og det tager naturligvis lidt af oplevelsen, når man nu valgte fransk i folkeskolen i stedet for.
Hjem igen
Klokken 17 kører bussen så hjemad igen med nogle af os. Der er også nogle der bliver og spiser og fester om aftenen og først tager hjem søndag morgen. Men jeg er nu glad nok for at skal hjem lørdag aften. Efter at have tilbragt natten forinden i bus (læs: stort set ikke have sovet), efter at have gået og gået en hel dag, efter at prøve at forstå it på tysk og blive skubbet rundt af de føromtalte besøgende fra hele verden og efter en masse it-oplevelser er jeg træt. Meget træt. Og jeg får vist også sovet lidt mere i bussen hjemad, end jeg gjorde på udvejen.
