Californien er kendt for filmindustri, militærproduktion, rumforskning og Silicon Valley og huser en række af verdens førende universiteter med Berkeley og Stanford i spidsen. Men trods denne ophobning af talent og teknologisk viden, er det ikke altid muligt at tænde en simpel 60 watt elpære.
På grund af en hovedløs deregulering af strømforsyningen i 1996 har Californien været ramt af den værste energikrise i mands minde og har de højeste elpriser i hele USA. Dereguleringen skulle have fremstået som et mønstereksempel for resten af USA. Se her. Et frit marked, hvor kapitalismens vidunderlige selvregulerende kræfter styrer markedet uden bureaukratiske regler og restriktioner fra det offentlige. I stedet kom Californiens deregulering til at fremstå som et eksempel på dårlig lovgivning og har direkte medført at mindst en snes andre stater i USA har skrinlagt planer om en deregulering af deres energiforsyning. Dereguleringen skulle have medført billige energi, men det modsatte blev tilfældet. Mange forbrugere, inklusiv Deres udsendte medarbejder, har oplevet en fordobling af deres elregning. Dereguleringen skulle også have skabt mere energi. Det skete ikke. Tværtimod har Californien gennem de sidste to måneder befundet sig i en såkaldt \"krisesituation\". Det er den værst tænkelige krise, som kan medføre periodiske strømsvigt. Dette endda om vinteren, hvor der er mindst efterspørgsel på energi i Californien. Mange frygter med gru sommerens hede, hvor airkonditioneringsanlæggene kommer til at køre på fuld tryk. Hvordan skal det ikke gå?
Privatisering
Hvordan er verdens mest avancerede samfund kommet i en situation, hvor man
ikke kan fremskaffe noget så simpelt som strøm? Først og fremmest ved at politikerne sov i timen. For det første overså de, at der ville opstå en øget efterspørgsel på strøm _ skabt af en eksplosiv voksende hightech industri og en ligeså eksplosiv vækst i befolkningen.
For det andet at man ikke havde sat nye kraftværker i gang, hvilket i løbet af en periode på ca. fem år ville medføre, at man ikke ville være i stand til at producere strøm nok til at modsvare den stigende efterspørgsel. Øget efterspørgsel og mindre udbud _ to faktorer, der i en dereguleret og konkurrencestyret økonomi hurtigt fik alle de fine planer til at smuldre.
En række store el-forbrugere har indgået en aftale med elværkerne om, at de kan skæres af netværket under en krisesituation mod til gengæld at få billigere strøm i hverdagen. Disse kontrakter er primært indgået, fordi ingen i deres vildeste fantasi havde forventet, at elværkerne nogensinde ville komme i en krisesituation. Men det gjorde de, og kunder med en \"kriseklausul\" blev de første til at leve uden strøm. Uden strøm at sælge blev elværkernes økonomi hurtigt dårlig, hvilket medførte at elproducenter i en række nabo-stater nægtede at sælge strøm til Californien. De var bange for aldrig at ville blive betalt.
Nu blev ikke kun krisekunder ramt af strømsvigt. Det ramte alle. Store dele af Silicon Valley har således i perioder været uden strøm med medfølgende tab i produktion og indtægter. Og for at forhindre tyverier oplyser elværkerne ikke hvem, der bliver ramt af strømsvigt eller hvornår. Det betyder, at strømmen tages tilfældigt, og mørklægningen kommer fuldstændig overraskende, hvorfor folk kan blive fanget i elevatorer osv.
Vedvarende energi
Intet er dog så slemt, at det ikke er godt for noget. På grund af de høje priser på strøm, kan det pludselig betale sig at producere energi på andre og mere miljøvenlige måder. Folk med solfangere, solceller eller vindmøller lever pludselig i sus og dus. De producerer ikke alene strøm til sig selv _ og undgår dermed høje elregninger _ mange producerer overskydende strøm, som de sælger til elværkerne til gode priser.
Ja, flere er ligefrem begyndt at spekulere i sommerens øget efterspørgsel på strøm. De opfører allerede nu vindmøller og solceller i håb om at være klar som mini-producent af energi, når sommerens hedebølge sætter ind, og millioner af mennesker tænder deres airkonditioneringsanlæg.
En af disse er Lindsay Joye fra byen Palo Alto i Silicon Valley. Han har lige dækket 4.000 kvadratmeter med solceller og er parat til at producere strøm til elværkerne til sommer.
Lindsay Joyes store solcelle-system, der kan producere strøm til 30 hjem, er opført med støtte fra staten. Når anlægget er godkendt, vil Lindsay Joye modtage en check på 111.974 dollar og 40 cent _ eller godt en million kroner i tilskud.
Lindsay Joye glæder sig til at sidde og betragte, hvordan elmåleren vil begynde at løbe den modsatte vej som tegn på, at han nu sælger energi til elværket.
- Det eneste jeg behøver at bekymre mig om, er at holde anlægget fri for fuglelort, siger den stolte producent af vedvarende energi.
