Året er 1997. IBMs super-computer, Deep Blue, skal i kamp mod det russiske skak-geni Garry Kasparov, der regnes for den stærkeste skakspiller i verden. Kasparov er verdensmester og kan analysere to træk på et sekund. Super-computeren Deeb Blue kan analysere to millioner træk i sekundet, og burde derfor være Kasparov overlegen. Men Deep Blue vinder overraskende turneringen bestående af seks partier. Blandt andet fordi Kasparov begår en frygtelig bommert i åbningen af det sidste parti. Maskinens sejr over menneskets skarpeste hjerne var ikke blot en sejr for IBM, men ændrede også verdens syn på computere og begrebet "kunstig intelligens".
Mange så herefter en umiddelbar forestående fremtid, hvor robotter ville overtage kloden og gøre mennesket til deres slaver, som det blandt andet vist i filmen "I, Robot".
Men alt dette skete ikke, og debatten om robotters overlegenhed løb langsomt ud i sandet.
Fremtiden behøver dig ikke
Det var chef-arkitekt indenfor software hos Sun Microsystems, Bill Joy, der med en artikel i magasinet Wired atter satte gang i diskussionen om kunstig intelligens og robotters overherredømme. I 2000 skrev Bill Joy således under overskriften "Hvorfor fremtiden ikke har brug for dig", at vi står overfor et 21. århundrede, hvor land vindingerne indenfor computere, robotter og genteknologi truer med at udslette eller overtage menneskeheden. Det var navnlig software og computeres mulighed for at reproducere sig selv, som Joy så som den største fare, idet dette potentielt kunne skabe en situation, hvor udviklingen løber løbsk og ikke længere kan kontrolleres af menneskene. Det var vennen og kollegaen Ray Kurzweil, der havde fået Joy til, at gentænke sit forhold til teknologi. Kurzweil havde foræret Joy et eksemplar af sin nyeste bog "The Age of Spiritual Machines", hvori han forudså en fremtid, hvor vi alle blev udødeliggjort, idet mennesket ville blive smeltet sammen med maskinen.
Ikke løber at sporet
Forskeren Ray Kurzweil er netop blevet valgt som formand i bestyrelsen hos "The Singularity Institute for Artificial Intelligence ", der midt i september måned arrangerede den store konference "AI and the Future of Humanity" i San Francisco.
Formålet med konferencen var at gribe fat i udviklingen indenfor super-computere, robotter og "kunstig intelligens" for at sørge for, at det hele ikke løber af sporet.
En af talerne på konferencen var Steve Jurvetson fra investeringsfirmaet Draper Fisher Jurverson. Han erklærede sig enig med Kurzweil. Jurvetson, der tidligt investerede i firmaer som Hotmail, Interwoven og Kana, mente, at vi indenfor de næste 20 år vil se en udvikling indenfor teknologi, der vil svare til samtlige fremskridt gjort i hele det 20. århundrede.
Jurvetson mente endvidere, at vi i fremtiden vil blive fuldstændig afhængig af robotter, der vil blive klogere end mennesket, men som er programmeret til at handle moralsk forsvarligt.
Robot skriver koder
Spørgsmålet om, hvilken moral robotter vil handle ud fra, var et af de centrale punkter på konferencen. Eliezer Yudkowsky, der er medstifter af Singularity Institute for Artificial Intelligence, beskrev denne ønskede udvikling som opfindelsen af en "venligsindet form for AI". En sund moral vil kunne fastholdes selv i et univers, hvor robotter udvikler og skaber andre robotter, mente han. Forskeren og forfatteren Ray Kurzweil så en fremtid, hvor ikke-biologisk intelligens langt vil overgå menneskets hjerne og formentlig være en trillion gange "klogere" end i dag. Han forudså, at i år 2029 vil man for 1000 dollar kunne købe computerkraft, der er 1000 gange mere kraftfuld end den menneskelige hjerne. Og den ikke-biologiske intelligens vil kun blive øget i kraft af Moores lov, mens udviklingen af den menneskelige hjerne stort set vil stagnere, mente Kurzweil. Steve Omohundro fra firmaet Self-Aware Systems var enig. Han forudså, at fremtidens robotter vil kunne forbedre deres eget software.
- Når Windows bryder ned, er det ikke klar over, hvorfor det sker, og der sker ikke nogen automatisk forbedring af systemet, sagde han og refererede til Microsofts styresystem.
- Et "self-aware system" vil være i stand til at fikse dets egne koder og lære fra tidligere erfaringer. I sidste ende vil maskiner blive langt bedre til at skrive koder end mennesker, sluttede Omohundro.
