Grøn it handler ikke om grønne pc'er lavet af organiske materialer, der kan indgå i naturens økologiske kredsløb. Dem får vi nok ikke. Derimod siges det, at amerikanerne nu bruger over 10% af deres strømforbrug på at drive it-apparater, pc'er og de nødvendige serverparker. Google har været nødt til at flytte en del af deres serverpark væk fra San Francisco, fordi de efter sigende ikke kan få leveret strøm nok til deres enorme serverpark. På forårets CeBit-messe i Hannover, var det et af de nye hotte temaer: It-apparater og chips, der bruger mindre strøm.
Producenternes ideer om, hvad grøn it er, begrænser sig desværre for øjeblikket til pc'er, der bruger mindre strøm, cpu'er, der producerer mindre varme, og skærme, der har et lavere strømforbrug. På kun to år skulle virksomhederne kunne tjene investeringen på nye skærme ind, hvis de skifter de gamle strømslugende ud. Hvis grøn it skal batte noget, skal begrebet gøres meget bredere. I stedet for at falde for hurtige reklametrick, må vi se seriøst på, hvad det bør omfatte. Emnet er langt mere omfattende og kræver en grundig gennemgang af produktionen, brugen og bortskaffelsen af it-apparater - og en gennemgang af apparaternes livsforløb - før man kan begynde at tale om grøn it.
1. Transportbehov
Produktionen af it-apparater - og delene til dem - er en af de mest globaliserede produktioner overhovedet. Fremstillingen af delkomponenter samt fabrikkerne, der sætter dem sammen til et helt produkt, er spredt ud over hele kloden. Transporten af de mange delkomponenter kræver mange energiressourcer og belaster miljøet. Visse dele til pc'er bliver endda transporteret med fly, der er den mest energikrævende og forurenende transportform, vi kender. Det, der driver spredningen af produktionen, er arbejdslønnen. Udviklingen og i et vist omfang produktionen af visse dele, særligt chipsene, kræver viden og præcision. Andre processer kræver derimod megen arbejdskraft. Derfor placeres samlefabrikkerne der, hvor arbejdslønnen er billigst, og produktionen af chips placeres der, hvor der er arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer.
❀ En mere grøn produktion af it-apparater vil derfor kræve, at man søger at samle produktionen af hele it-apparater i anlæg, hvor alle dele produceres - og at man sørger for, at den slags anlæg findes spredt ud over hele kloden. Sådan kan transportomkostningerne mindskes. Internettet giver mulighed for hurtig deling af informationer, der er nødvendig for at producere de enkelte delkomponenter og information om, hvordan man samler dem. Brugt rigtigt er dette et grønt element ved it.
2. Sjældne materialer - og sand
De råstoffer, der indgår i produktion af chips, har to karakteristika. Silicium, der er grundbestanddelen i en chip, er i princippet bare almindeligt sand af en vis kvalitet og renhed. Det er til at få fat på over hele kloden. Ud over dette skal der bruges materialer og plastik til kabinet og tastaturer og ledende metaller til kontakter. Endelig benyttes der ganske små rester af nogle meget sjældne metaller, som er svære at få fat på.
❀ Hvis it skal være grøn, må den omfatte et udstrakt genbrug af metaller og andre råstoffer og en miljøforsvarlig udvindelse af disse.
3. Arbejdsmiljø
Produktionen af chips kræver meget rene og støvfri miljøer i lufttætte fabrikker med store luftfornyelsesanlæg. Fabriksanlæggene ligger spredt over hele kloden og chipsene bliver transporteret på kryds og tværs over hele kloden. De fleste pc'er produceres i fjernøsten, men sælges over alt. Andre kendte problemer er brugen af farlige kemikalier som opløsningsmidler til afvaskning af delene, brugen af bromerede flammehæmmere, der sprøjtes ud over delene i pc'en. Formålet er at hindre, at apparatet bryder i brand på grund af den varme, som cpu'en producerer. PROSA kender problemet, da man har medlemmer, der får allergiske reaktioner overfor brom. Problemerne med pc-produktionen gælder desuden for alle it-apparater: Printere, lagerenheder, servere, hubs, routere, modemer, og alle de andre små gadgets som mobiltelefoner, USB-sticks - you name it.
❀ Grøn it må omfatte, at arbejdsmiljøet på fabrikkerne er forsvarligt, så medarbejderne ikke bliver syge. Og at fabrikkerne er bygget, så kemikalier og andre stoffer ikke forurener det omliggende miljø.
4. Ressourceoptimering
I dag bruger vi it overalt: I køleskabe, biler, køleanlæg, varmeanlæg, fly, radioer, tv, kameraer, til trafikkontrol, i vindmøller, skibe... fortsæt selv listen. Måske er det i virkeligheden efterhånden kun en hammer og en gammeldags fukssvans, der ikke bruger it. Formålet med it er styring og kommunikation, så udnyttelsen af værktøj, apparatet og ressourcerne bliver bedre og mere effektiv. Styringsmulighederne betyder, at vi kan udforme apparater og maskiner, så de bruger så lidt energi som muligt. Således at de f.eks. kun er aktive, når vi benytter dem, og så de kommunikerer deres anvendelse og ledige ressourcer til nettet. Derved kan vi udnytte apparaterne i længere tid og mere effektivt. Det kræver, at man indbygger den form for funktionalitet i apparaterne og i den software, de bruger.
❀ I den grad it kan bidrage til generel ressourceoptimering, er it i sig selv en grøn teknologi. Hvis vi tænker os om, kan vi udnytte, at der er så meget it i vores apparater, til at gøre deres brug grønnere. På den måde kan it blive til en stor gevinst og gøres grøn, så den rødmer. Men så langt er vi slet ikke nået endnu. Vores brug af it er stadig meget ekstravagant i forhold til de muligheder, der findes. Cpu' en i din pc bruges, har man anslået, kun 10% af den tid, der er til rådighed. Har du f.eks. stillet din pc til rådighed for en af forskningsinstitutionernes grids? Via et grid kan dine ledige cpu-ressourcer bruges til beregning f.eks. af proteiners foldninger. Det er omfattende beregninger, der er nødvendige for, at vi kan udvikle mediciner imod kræft.
5. Energiforbrug
Vi forventer - og har vænnet os til - at pc'er og andre it-apparater er klar, når vi skal bruge dem. Derfor står mange af apparaterne tændt hele tiden. Det er en vane, vi har fra dengang en boot kunne tage flere minutter. I dag tager en boot væsentligt kortere tid - men det kunne gå endnu hurtigere, hvis det blev en del af øvelsen, når man programmerer nyt software og nye styresystemer.
❀ Løsningen på problemet er i dag blevet systemsoftware med standby-funktioner. Det er nu standard - og en stor gevinst. Men den kan udvides mere. Se f.eks. på VW's 3-cylinder dieselbil, hvor automatikken slukker motoren, når man holder for rødt og starter igen, når man trykker på speederen. Lignende funktioner må også kunne udvikles til pc'er, servere og printere. Hvorfor skal de stå og være mere eller mindre aktive på standby-funktionen, når de ikke bliver brugt? Hvorfor kommer alle pc'er ikke med hvilefunktion, der er aktiv per default - således, at man aktivt skal slå dem fra, når man får udstyret og ikke - som det ofte er nu - hvor man selv skal aktivere dem? Og så er der vores egne dårlige vaner: Slukker du din pc, når du går fra den og ikke skal bruge den mere den dag?
6. Kræftfremkaldende printerpulver
Printerne kommer i dag med hvilefunktioner, og genbrugssystemerne omkring tonerpatroner er indarbejdet hos alle producenter. Efterhånden som laserprinterne bliver mere almindelige i de private hjem, kan der dog komme nye problemer. Det meget fine pulver i tonerpatronerne er kræftfremkaldende og kan komme ind alle steder og i alle organismer.
❀ Det er vigtigt, at indsamlingen af printerpatroner er meget effektiv. Hvis der ikke udvikles systemer, der kan indsamle og genopfylde patroner fra de private hjem, kan det gå galt. Branchen bør tage fat på dette problem hurtigt og effektivt, inden det bliver alvorligt. Indsamlingssystemet for virksomhederne er en stor gevinst og en del af grøn it.
7. Det papirløse samfund
Også i forhold til printerne er der de personlige vaner og uvaner. Skriver du unødvendig print ud? Det er en vanesag at læse større manuskripter, breve og cirkulærer på skærmen. Efterhånden som skærmene er blevet bedre, er det blevet lettere at læse på dem. Man kan ikke undvære at få nogle dokumenter skrevet ud på papir, men det er ikke nødvendigt i det nuværende omfang.
❀ Der kan spares meget papir ved at udprinte mindre - og det er også grøn it. Faktum er, at verdens papirforbrug stadig stiger hvert år på trods af den stadigt stigende it-anvendelse. Det papirløse samfund er meget langt væk, men det er bestemt muligt at gøre noget ved det nuværende overforbrug.
8. Forbedret genanvendelse
Når vi er færdige med vores it-apparat, så skal det smides ud - nej, hov, det skal selvfølgelig genanvendes. I Danmark har vi gode genbrugsordninger for pc'er og elektronikskrot. De indsamles via genbrugsstationerne og nedbrydes, så råstofferne kan genanvendes.
❀ De danske genbrugsordninger er systemer, der ikke nødvendigvis findes i resten af verden. Og mon ikke, at også de danske genanvendelsesvirksomheder kunne ønske sig, at pc'er og andre elektroniske apparater i højere grad blev designet med tanke for, at de en dag skal pilles fra hinanden og genbruges?
Tag et kig på strømforbruget - og ind i serverrummet
Virksomhedernes salgsargument er hovedsageligt strømforbruget. Det er et af de store problemer ved it-anvendelsen, og det er fornuftigt at tage fat på. Strømforbruget er særlig vigtigt i virksomheder. It-folk kender problemerne. Der er varmt i et serverrum og det skal køles ned - ellers går maskinerne ned. Det giver yderligere strømforbrug: Køleanlæggene kræver også energi. Derfor er det et godt skridt fremad, når it-industrien tager fat på at nedsætte strømforbruget. At gøre det er at slå tre fluer med et smæk:
- mindre strømforbrug
- mindre varmeudvikling
- mindre behov for køling
Der er også andre ting, der kan gøres i serverrummet:
• Er der en løbende vurdering af it-kapaciten i serverrummet?
• Er den for stor eller lille? En overkapacitet er jo ikke nødvendig og en underkapacitet kan medføre overophedning og nedbrud.
• Er arbejdsgangene tilrettelagt sådan, at større ressourcekrævende opgaver og processer er placeret på tidspunkter, hvor maskinerne ikke er belastede af daglig brug?
• Er lagerkapaciteten for stor eller for lille? Man kan evt. dele lagerkapacitet med andre virksomheder og brugere.
• Og hvorfor er serverrummene - særligt i de mindre virksomheder - ofte små lukkede rum, hvor den naturlige køling er begrænset, så man må bruge ekstra investeringer og energi på at nedkøle?
• Er der ekstra og overflødige maskiner? De kræver råstoffer og skal produceres.
• Bliver overskudsvarmen i serverrummet brugt til noget? Mig bekendt er der ingen der har tænkt på at installere apparater, der kan udnytte overskudsvarmen i serverrummene til noget fornuftigt - f.eks. opvarmning af andre dele af virksomheden via en varmefordeling med varmevekslere. Den form for anlæg findes allerede i dag og bruges til opvarmning af private hjem.
• Og så et helt andet spørgsmål: Kan man programmere på en bedre måde, så cpu-anvendelsen bliver mere effektiv, og vi derfor kan spare strøm og ressourcer?
