Huller i lovforslag om job-klausuler

Illustration Lars Refn

Debatten om hemmelige job-klausuler har bølget højt i efteråret. Pressen har dokumenteret, at it-folk både i staten og i private virksomheder er omfattet af de hemmelige klausuler, som forhindrer dem i at skifte job. Den 28. marts var regeringens lovforslag om job-klausuler til førstebehandling i Folketinget. Men forslaget er ikke godt nok, fordi der er en række undtagelser i loven. De fem alvorligste huller er:

Første hul
Loven gælder kun for job-klausuler indgået efter 1. juni 2008. Det vil sige, at alle de gamle job-klausuler gælder stadig, og de skal ikke offentliggøres. De kan forlænges, og der kan komme mange nye og hemmelige til inden 1. juni.

Andet hul
Hvis for eksempel en it-virksomhed drøfter - hvilket ofte sker i det skjulte - en sammenlægning med en andet it-virksomhed, vil det blive lovligt at lave hemmelige job-klausuler og også at håndhæve dem efter sammenlægningen.

Tredje hul
Loven gælder ikke for vikarbureauer. De kan stadig stavnsbinde deres ansatte og forhindre, at de får ansættelse i nogle af de firmaer, hvor de har været vikarer.

Fjerde hul
Der er ingen afklaring af, hvad der sker, hvis en lønmodtager siger nej til at skrive under på en job-klausul efter 1. juni. Man kan spørge, om det så er gratis at fyre vedkommende?

Femte hul
Der er ingen sanktioner over for arbejdsgivere, der fortsat laver hemmelige indbyrdes aftaler.

Dør på klem
Regeringspartiernes ordførere forsvarede i halvanden time en lov, der var så smækfuld af undtagelser og huller, at de havde mere end svært ved at forklare, at loven skulle have til formål at bekæmpe job-klausuler og at give de ansatte deres valgfrihed tilbage.

Oppositionen derimod borede vellystent rundt i undtagelserne i loven. Hvorefter ordførerne fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti næsten hver gang måtte åbne en dør på klem for, at det var spørgsmål, man skulle se grundigt på under udvalgsbehandlingen.

Bliver hullerne lukket?
Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti, der var med til at trække det lovforslag, som beskæftigelsesministeren fremsatte sidste år, ser sådan på det:

"Hvorfor har vi så egentlig noget, der hedder job-klausul? Det store spørgsmål er jo, om det er nødvendigt. Jeg tror også, at det med det her lovforslag vil blive yderst begrænset, fordi virksomhederne jo står i den situation, at hvis ikke lønmodtagerne vil være med til det, jamen så kan de ikke tvinge en job-klausul igennem. Jeg kan bare ikke se, hvorfor det skulle være helt forbudt….Det (her) betyder, at arbejdsgiveren ikke kan lave klausuler, uden at lønmodtageren er involveret og skriver under på at acceptere en sådan klausul.

Der har så også været en del snak om, at der mangler afklaring på, om eksisterende hemmelige klausuler nu er ugyldige eller ikke er ugyldige. Det er selvfølgelig noget, vi kan se på… i udvalgsarbejdet."

Spørgsmålet er nu, om Bent Bøgsted, ministeren og ordførerne for Venstre og De Konservative vil lægge øre til den kritik, der allerede er rejst fra mange sider, så lovforslaget bliver ændret, og hullerne lukket. Det kom der mange løfter om under førstebehandlingen."

Advokatråd er kritisk
Oppositionens kritik af lovforslaget kommer ikke ud af det blå. Advokatrådet har været ude med en sønderlemmende kritik af lovforslaget. De skrev, blandet andet, i deres høringssvar:

"Advokatrådet finder, at lovforslaget potentielt har meget vidtrækkende konsekvenser for den enkelte borgers retsstilling. Desuden finder Advokatrådet, at det foreliggende lovudkast på flere måder enten er uklart eller mangelfuldt i sin beskrivelse af lovens præcise anvendelsesområde. Dette vil kunne føre til, at domstolene vil blive tvunget til at foretage ikke alene en fortolkning, men i visse tilfælde også en udfyldning af lovens ordlyd. Dette er efter Advokatrådets opfattelse hverken hensigtsmæssigt, lovteknisk ønskeligt eller retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Forslaget åbner således op for, at arbejdsgivere gives mulighed for at aftale endog meget væsentlige indskrænkninger i den enkelte borgers mulighed for frit at søge beskæftigelse uden en egentlig kompensation."

PROSA vil forbyde job-klausuler
PROSA vil lægge mange kræfter i at påvirke politikerne til at lave ændringer af lovforslaget. Det er positivt, at så mange partier under førstebehandlingen gav udtryk for, at de var villige til at lave forbedringer af lovforslaget.

Gennem mange år har flere politikere snakket om at sikre den frie bevægelighed af arbejdskraften. Nu er der mulighed for, at de kan realisere det ved at begrænse og helst helt forbyde job-klausuler.