Robotforsker Henrik Hautop Lund har forsket i kunstig intelligensteori og omsat teorien til handling. I moderne kunstig intelligensteori lægger man vægt på samspillet mellem kroppen og hjernen. Derfor har Henrik Hautop Lund og hans team skabt intelligente klodser, som gør det muligt at dyrke den fysiske krop, men samtidig, når man sætter klodserne sammen, så bygger man hjernen og funktionalitet. Forskerne var interesseret i at undersøge, om man kunne lave et system, hvor folk kan bygge deres egne robotter på en simpel måde? Det kan man, for forskerne udviklede I-bloks, som er intelligente klodser, som danner en robot, når de bliver sat sammen, fordi klodserne begynder at reagere.
- I stedet for at klodserne selv sætter sig sammen, så er det brugeren som sætter klodserne sammen. Nogle klodser har censorer på. Andre har motorer på. Når man sætter modulerne sammen, så danner man et teknologisk system uden, at man har en computer ved siden af og uden, at du kan programmeringssprog, siger Henrik Hautop Lund.
Afrikanske robotter
De intelligente klodser blev taget med til Tanzania, fordi man ville uddanne afrikanerne til at blive udviklere af teknologi - frem for at blot at være brugere af teknologi. I første omgang kørte projektet på universiteterne, men de studerende lavede også projekter på lokale børnehjem, skoler og hospitaler sammen med lokalbefolkningen.
- Folk fandt ud af, at de selv kan være kreative omkring teknologien. I stedet for blot at importere computere og Microsoft, så prøvede de med byggeklodserne selv at komponere ting. Selvom det er simpelt, så giver det inspiration til, hvordan man selv kan lave produkter i den lokale kontekst. Det tror jeg faktisk er enormt vigtigt, fordi de selv får fornemmelsen af, at de sagtens kan være med på verdensmarkedet, siger Henrik Hautop Lund.
Robotmusik
Eksperimentet med I-blocksene stoppede ikke der. Forskerne videreudviklede klodserne og har brugt dem til at skabe robotmusik. Sammen med musikgruppen Funkstar De Luxe har Henrik Hautop Lund brugt robotteknologiske værktøjer, som gør det muligt for publikum at interagere med musikken.
Musik som robotstøvsuger
Eksperimentet var tænkt ligesom robotstøvsugeren. Robotstøvsugeren har som standardadfærd, at den kører rundt i stuen. Hvis du stiller dig foran robotstøvsugeren afviger den en smule fra standardadfærden, fordi den kører rundt om dig. På samme måde har musikken en standardadfærd som Funkstar De Luxe har programmeret. Det svarer til at musikstykket, som er nr. 1 på en cd, altid er det samme, når du spiller det. Forskerne programmerede regler ind for, hvordan standardprogrammet i musikken kunne afvige på samme måde som støvsugeren. Når nogen begynder at røre ved instrumenterne, hvordan kan musikken så ændre sig? Det vil sige frem for, at musikeren er en komponist, som komponerer statiske musikstykker, så bliver han egentligt en robotprogrammør, som programmerer dynamiske musikstykker.
Grænserne skal findes
I næste generation af I-blocs lagde forskerne musikken ind i klodserne.
Afhængigt af, hvordan man sætter klodserne sammen, så er det forskellige dele af musikstykkerne, som bliver sat sammen.
- Det lyder godt, når du prøver det. Vi har sikret, at det altid kommer til at lyde godt - uanset hvordan folk sætter klodserne sammen. Du kan kun ændre musikken indenfor bestemte grænser. Ligesom med robotstøvsugeren, som flytter sig 30 centimeter til højre, hvis den støder ind i noget - den ryger ikke 30 meter væk. På samme måde har vi indlagt grænser i musikken, så det ikke bliver hæsligt. Det er en kunst at finde ud af. Hvad er det for nogle grænser? Det er også det, man taler om når man taler om adaptivitet, fleksibilitet og kunstig intelligens - hvad er grænserne for fleksibiliteten, som vi gerne vil have ind i systemerne?
