Diverse

Nye interfaces til din pc

Hvem har ikke gået og drømt om, at man blot skulle tænke til sin computer, og så ville den skrive den artikel, rapport eller kode, som man går og formulerer inde i hovedet - og skrive den fejlfrit og med den rigtige tegnsætning.

Det må være det, de har ønsket sig på Frauenhofer Institut i Berlin, da de gik i gang med udviklingen af "den elektroniske tænkehat", som jeg har valgt at kalde den. Brain-Computer Interface (BCI) kalder de denne hat, der via elektroder fæstnet til hovedbunden registrerer de elektroniske bølger. Disse bølger optegnes på et elektrokardiogram. Instituttet vil bruge ekg-mønstrene til f. eks. at kontrollere curserens bevægelser på skærmen.

Du tænker, computeren lærer
Tidligere forestillede man sig, at kunne man blot aflæse hjernes aktivitet, så kunne man omsætte denne til input til en computer, der så udførte de ordrer hjernen sendte til computeren. Det dur ikke - vi er for forskellige. Nu ved man, at det er det enkelte individ, der skal lære computeren, hvordan hans eller hendes ekg-mønstre er ved bestemte villede handlinger. Computeren skal så lære at omsætte disse bølger til en gennemførelse af denne villede handling. Institutet arbejder på at lære computeren at flytte curseren rundt på skærmen ved at måle ekg-mønstrene hos en klient, der forestiller sig at ville flytte curseren fra felt a til felt b på skærmen. Ekg-mønsteret for denne villede handling optages og lagres herefter i en database. Denne information kobles siden sammen med oplysninger om, at netop dette mønster skal medføre netop denne handling.

Man kan - men det er svært
Det er lykkedes at få dette sammenspil mellem menneske og maskine til at fungere, således at maskinen flytter curseren fra felt a til b, når denne villede handling genskabes i forsøgspersonens hoved. Det har dog vist sig, at ekg-mønsteret for den villede handling ikke er helt ens fra gang til gang, at ekg-mønsteret ændrer sig meget fra dag til dag, og endelig at mønstrene er helt unikke fra person til person. Det forskerne nu vil prøve er at se om et neuralt netværk kan udvide tolerancerne i elektrokardiogrammerne, så samspillet mellem individ og maskine kan komme til at fungere bedre, og de handlinger individet ønsker gennemført, også er de handlinger der foretages af maskinen. Forskerne håber, at det på den måde kan lykkes at lære computerne at tage høje for de daglige variationer i ekg i forhold til en bestemt handling. Indtil videre regner man med, at det vil være nødvendigt, at computeren skal genlære de mønstre for handlingerne hver dag. Forskerne håber at have udviklet en hat, der kan anvendes til at styre simple operationer på en skærm i løbet at tre til fire år.

Ubehageligt interface
Den "tænkehat" som man bruger nu for at måle de elektroniske bølger fra hjernen, skal sættes på en skallet isse, og de enkelte elektroder skal smøres med gelantine. Universitetet arbejder dog på at udvikle en hat, der kan tages på uden den nødvendige klipning og gelantine, og der er gode resultater med dette arbejde.

Målgruppen for opfindelsen er i første omgang svært handicappede personer, der på denne måde skal styre en computer.

Curserbevægelser med øjnene
Det svenske firma Tobii har valgt en anden teknologi for at hjælpe svært bevægelseshæmmede personer med at styre computeren. De har udviklet en skærm med fire infrarøde kameraer, et i hver hjørne, der registrerer øjnenes bevægelser og omsætter disse til bevægelse af curseren på skærmen. Derved kan man flytte curseren til relevante klikpunkter og her aktivere hjælpeprogrammer, der er udformet særligt til netop denne bruger. Skærmen er i produktion og firmaet har i første omgang målrettet sin markedsføring imod offentlige institutioner i Sverige, der stiller hjælpemidler til rådighed for svært bevægelseshæmmede. På standen viste firmaet også, hvordan teknologien kunne bruges til at registrere, hvordan en læser bevægede øjnene hen over et billede eller en tekstside - oplysninger der er interessante for f. eks. Firmaer, der laver annoncer.

Indien som verdens hot-line og Kina som verdens værksted
Der er alt inden for it på CeBIT-messen - og når der er alt, er der også outsourcing. Alle de væsentligste outsourcinglande havde nationale stande på messen - hvor firmaer tilbyder at løse allehånde it-opgaver. Størst er standen fra Indien, og de store Indiske firmaer har også egne virksomhedsstande. Få en kop te en sød kage et godt rejsetilbud og underskriv en outsourcing-kontrakt nu og her, så får du varen leveret om et antal måneder - bare kravspecifikationen er i orden. Eller endnu bedre; smørrebrødssedler med priser - en webside 2,5 dollar, et betalingssystem med tilpasning og automatisk indrapportering til dit regnskabssystem xx,xx dollar, et helt CMS-system med tilpasning xxxx,xx dollar - hyldevarer fra spisesedlen til fast pris. Rent faktisk var der en virksomhed, der havde sat spisesedlen op på bagvæggen. Outsourcing er sandelig blevet "bussines as usual".

Den kinesiske stand eller snarere hal, slår nærmest én ned. Store stande fra de stor virksomheder, alt præget af revolutionens røde farver - gader som basarer med små boder 1,5 til 2 meter brede, enhver lille virksomhed vil være med. Og det hele er fyldt med alverdens hardwaredimser, der kan ditten eller skal bruges til datten, kabinetter til at putte komponenterne i - alt du skal bruge til at lave en computer. Og der er ikke kun én leverandør af hver dibbedut, men mange - så priskonkurrencen er enorm. Køb 100, 1000 eller en million af denne dims - vi laver den til dig og leverer på dato og til prisen. Kina er blevet verdens fabrik, og det går strygende.

PROSA på CeBIT
Som noget nyt havde PROSA i år arrangeret et par særarrangementer på CeBIT. Hos IBM fik vi et oplæg om deres mange forretningsområder og deres forretningsstrategi. En af deres it-arkitekter kom og fortalte specielt om deres store satsning på SOA- Service Oriented Architecture (se andetsteds i bladet).

SUN Microsystem fortalte om deres energibesparende hardware, og viste deres nye server frem. Den bruger kun en tredjedel af den energi, som en almindelige server bruger. Det kan godt betyde en hel del både for miljøet og for energiregningen, fortalte Rolf Kersten, der var vores guide - for at sætte det i perspektiv havde han regnet ud, at Tyskland kunne lukke flere atomkraftværker, hvis man skiftede til SUNs nye energieffektive servere. Han fortalte også, at Google havde vist interesse, men deres elregning må også være gigantisk. Intel følger efter og er på vej med en ny energibesparende processor. Vi blev også introduceret til SUNs nye åbne styresystem Open Solaris. SUNs satsning på open source-software, men også hardware, samt energieffektive løsninger er ved at sætte standarden.

Møde med IBM
PROSA har arrangeret et møde med IBM på CeBIT-messen. IBMs stand på messen er enorm og indeholder bl.a. IBM's egne mødelokaler. I et af dem er samlet ca. 30 PROSAmedlemmer, som får fortalt lidt om IBM som virksomhed, historien bag IBM og IBM's holdninger og mål i dag. En af virksomhedens it-arkitekter fortæller om IBM's SOA, som står for Service Oriented Architecture. IBM har udviklet SOA fordi almindelige it-arkitektur ifølge IBM har nået sin grænse - den er simpelthen ikke fleksibel nok. IBM mener, at SOA er det næste evolutionære trin til at hjælpe it-virksomheder med at imødese de stadig mere komplekse udfordringer, som de står overfor. SOA er en ny arkitektur, der er en blanding af forskellige teknologier og som kombinerer regulerbare opkoblinger med veldefinerede standardbaserede grænseflader. Det gør, at virksomhedens eksisterende it-arkitektur bliver mere fleksibel. Ifølge IBM kan man genbruge SOA i vid udstrækning uanset om den er baseret på nye serviceimplementeringer eller allerede eksisterende it-aktiver. SOA kræver et højt niveau af organisatorisk forpligtelse idet den fører virksomhedernes fokus mod aktiviteter og interaktioner på forretningsniveau i stedet for mod mindre tekniske opgaver og denne forpligtelse vil, siger IBM, fungere som en forenende kraft mellem forretning og it. Efter at have hørt om virksomheden og om SOA går en del af tilhørerne med IBM's guider rundt på standen og ser på nogle af de mange produkter virksomheden udstiller.