Selv om enhver skoleelev i dag er vant til at bruge computer, internet og mobiltelefon, så er der stort set ingen, der kunne finde på at undersøge, hvordan computeren fungerer indeni. Hvad er det for eksempel, Google gør, når den på brøkdele af sekunder søger hele internettet igennem og leverer en række prioriterede svar hentet ud af millioner og atter millioner af hjemmesider? Ingen ved hvordan, men alle gør det. Computeren er blevet ligesom en bil: Det vigtigste er, at bilen kan køre og computeren virker - hvad der er under kølerhjelmen, spiller ikke længere nogen rolle.
Hvad kan datamaskinen?
Men sådan var det ikke i slutningen af 60'erne, hvor de nye elektronregnemaskiner var ved at vinde indpas. DRs Skole-tv så det som en indlysende opgave, at forklare borgerne, hvad de nye datamaskinerne kunne, og hvordan de fungerede. Og Regnecentralen så det som sin mest fornemme opgave, at være den virksomhed, der skulle introducere danskerne for den tids avancerede computere. Christian Gram var sammen med kollegerne H. B. Hansen og Peter Naur Regnecentralens pædagogiske pionerer på tv og radio. Blandt andet opfandt Christian Gram en særpræget, trekantet maskine, der kunne demonstrere logiske operationer. Når man lagde en kugle ind i toppen af maskinen, kunne dens vej ned gennem trekanten illustrere en strøm i datamaskine.
Det store tv-show
- Det var en slags simpel koblingstavle, hvor man kunne stille på en række forskellige lemme undervejs for at styre kuglens vej gennem trekanten. Så forbandt jeg de forskellige lemme med sytråde og viste på den måde, hvordan man laver en binær tæller, fortæller en smilende Christian Gram, der en smule undskyldende kalder de fire tv-udsendelser for "mit store tv-show."
Det var dengang, Public Service tv blev taget alvorligt. Foruden de fire udsendelser i Skole-tv, lavede de tre pionerer fra Regnecentralen tre radioprogrammer for DR og skrev en undervisningsbog.
Regnecentralen
Christian Grams trekantede koblingstavle var selvfølgelig udviklet på Regnecentralen, hvor han havde sit daglige arbejde. Regnecentralen var nemlig ikke en klassisk it-virksomhed, men Regnecentralens leder, Niels Ivar Bech, så det i stedet som virksomhedens opgave at beskæftige sig med alt, der havde med de nye datamaskiner at gøre. Regnecentralen byggede hardware, udviklede software (både operativsystemer og applikationer), forskede og underviste i datalogi, skrev bøger og meget mere.
- Skole-tv var bare et af de mange eksperimenter, der aldrig tjente penge til Regnecentralen, forklarer Christian Gram. Så selvfølgelig var hans trekant-maskine også bygget på Regnecentralens computerfabrik i Præstø.
Tv-optræden ødelægger patent
- Jeg var endda inde og snakke med et patentbureau om muligheden for at få trekanten patenteret. Men så kom jeg til at nævne, at jeg havde demonstreret maskinen i fjernsynet, og så var den historie ligesom ude. Når ideen er offentlig kendt, kan man ikke få den patenteret, griner Christian Gram.
I virkeligheden troede Christian Gram som uddannet cand. mag i matematik fra Københavns Universitet, at han skulle være matematiklærer resten af livet. Men tilfældigvis sendte forsvaret ham under værnepligten i 1957 ind på Polyteknisk Læreanstalt for at lære at programmere sammen med de første folk fra Regnecentralen.
- Jeg forstod ikke rigtigt noget. Vi havde jo ikke nogen maskine endnu, så det hele var meget abstrakt, fortæller Christian Gram med henvisning til Danmarks første computer, DASK, der først var klar til at køre sit første program i oktober 1957.
- Vi hev jo nærmest os selv op ved håret. Men det var spændende, fordi det var nysgerrige folk, jeg kom til at arbejde sammen med.
Så Christian Gram var hurtigt "solgt" til den anarkistiske pionervirksomhed.
- Vi fik lov til at lave, hvad vi syntes var spændende. Selvfølgelig arbejdede vi hårdt, det gjorde de fleste af os. Der var ikke tale om arbejdstid eller overarbejde. Men det var ikke en plage. Direktør Niels Ivar Bech var en fantastisk inspirator. Han stolede på, at der nok skulle komme noget ud af det, vi lavede. Noget som kunne bruges.
Dyrt bekendtskab for Regnecentralen
Efter værnepligten og nogle år på Polyteknisk Læreanstalt blev Christian Gram i 1962 ansat på Regnecentralen, hvor han kodede sit første program for elselskabet NESA. Programmet skulle beregne stabilitetskurver for elnettet, hvor kraftværker kan komme ud af fase ved driftsforstyrrelser.
- Det er egentlig enkel matematik med løsning af sammenhørende differentialligninger, som astronomer har beregnet i mange år. Men det er en helt anden sag, at programmere beregninger for en datamaskine, måtte jeg erfare. Jeg tilbragte mange sene aftener og nogle nætter med at få det til at køre på DASK, siger Christian Gram med henvisning til, at adgang til maskintid på computeren var en knap ressource, så han var henvist til at teste sit program på Danmarks eneste computer om aftenen og natten.
- Så vidt jeg husker, kostede det fire hundrede kroner i timen at arbejde på maskinen. Det var jo rigtig mange penge, og de første mange aftener gik med bare at rette fejl i programmet, som jeg havde kodet i hånden. Jeg har nok kostet Regnecentralen mange penge i mine forsøg på, at få programmerne til at virke.
Frugtbart eksperimentarium for begyndere
Christian Gram kom blandt andet med i en gruppe på fem-seks mænd, der skulle programmere et bibliotek med standardprocedurer til DASK. Det var en arbejdsmetode, der var helt forskellig fra matematiker-verdenen, hvor man typisk sidder alene med sit arbejde. Programmering på Regnecentralen var helt naturligt gruppearbejde - det var jo udforskning af helt ukendt terræn på den tid. På skift afleverede deltagerne oplæg til nye biblioteksrutiner, og så blev de diskuteret i fællesskab.
- Det var en meget kritisk og grundig diskussion, hvor vi skærpede hinandens programmeringsteknik. Stemningen var meget åben på Regnecentralen. Tænk på, at vi alle var selvlærte begyndere. En slags ignoranter, forklarer Christian Gram med henvisning til, at de ikke havde noget at gå ud fra - alt skulle opfindes fra bunden af. Og det var bogstavelig talt bit-nusseri, fordi lagerpladsen var begrænset, så det handlede om at udnytte pladsen bedst muligt.
- Kunne du spare et par variable, så var det godt. Vi var altid i nød for lagerplads, forklarer Christian Gram.
Lærebøger
Alligevel bliver programmeringen lidt efter lidt trængt i baggrunden til fordel for det pædagogiske. På den tid var der endnu ikke nogle steder, hvor man kunne lære at blive programmør, så Regnecentralen udvikler sammen med EDB-Rådet det, som Christian Gram kalder "Den kongelige hofprogrammøruddannelse," og han begynder sammen med kolleger på Regnecentralen at skrive en række håndbøger om metodik i programmering - det som man i dag vil kalde for software engineering. Et større projekt der var planlagt til 19 hæfter bliver til på samme måde som programmeringen - i fællesskab.
- Det var et pragtfuldt gruppearbejde, hvor vi skrev udkast, som de andre kritiserede. Det lykkedes os at få lavet 12-13 af de planlagte hæfter.
Regnecentralen lever en omtumlet tilværelse, og Christian Gram tager hele turen med, blandt andet to konkurser og tilhørende rekonstruktion. Kun en gang lader han sig friste af et tilbud fra IBM - i 1961.
- Jeg var til samtale og fik at vide, at alt kunne lade sig gøre. For eksempel spurgte jeg, om jeg kunne skrive en doktordisputats hos dem, og det kunne godt lade sig gøre. Men selv om jeg var stærkt fristet, så sagde jeg nej tak. Der foregik noget på Regnecentralen, som jeg ikke ville gå glip af, fortæller Christian Gram.
Pædagogikken vinder
Alligevel stopper han efter næsten 16 år i 1973 og bliver i stedet en af de første datalogiprofessorer på Polyteknisk Læreanstalt, der i mellemtiden var kommet til at hedde Danmarks Tekniske Højskole. Og som i øvrigt i dag hedder Danmark Tekniske Universitet, DTU.
- Det var nogle skønne år på Regnecentralen, måske lige bortset fra de år, hvor vi gik fallit. Vi arbejdede hårdt, men det var sjovt, siger Christian Gram, og han begræder ikke, at pionereventyret fik en slutning.
- Regnecentralen skabte en række kloge folk og en masse viden, der blev spredt ud i samfundet og skabte god dansk it-udvikling på universiteter og virksomheder, vurderer han.
