Diverse

Tog til tiden

I dagens Danmark er tog til tiden nok ønsketænkning. På nedslidte skinner kan nok så meget teknologi ikke hjælpe. Men hvad nu hvis satellitkontrol kunne hjælpe?

Den 2. oktober 2006 var der om morgenen ikke nogen forsinkelser eller aflysninger på det københavnske banenet. Hvad siger I så?

Der tales om, at man skal bygge nye spor for at sikre antallet af togafgange, fordi der simpelthen ikke plads til alle de tog, man vil sende af sted. Jeg tror den almindelige logisk tænkende dansker helst ser, at det eksisterende banelegeme bliver repareret, og opgraderet inden man bygger nyt.

Navigationssatellitter
Hvis nu man tog den sidste nye teknologi i brug, skrottede signalerne og gammeldags tankegang, kunne man få mange flere tog på sporet til tiden uden at bygge nyt. Samtidig ville man øge sikkerheden. Men, det er nok for nemt.

Allerede tilbage i 1986, altså for tyve år siden, foreslog jeg at man anvendte navigationssatellitter til at kontrollere togene. Jeg arbejdede dengang for Søren T. Lyngsø. En dag, da jeg kom forbi Jacob Lyngsøs kontor sad han og diskuterede eventuelle leverancer med DSB's daværende generaldirektør Ole Andresen, som var en god, gammeldags teknofreak.

Regeringen havde pålagt at implementere sikkerhedsudstyr der duede, fordi der havde været for mange uheld. Siemens var inde med deres ATC, så det var godt nok i 11. time, at vi begyndte at tale om satellitnavigation til togene. Man vidste jo hvor togene var, ja forhåbentligt på skinnerne, men lige præcis hvor, var ofte det store spørgsmål.

Vi fik aftalt en prøvetur på skinnerne, vor vi skulle installere udstyret i et tog på vej til Roskilde.

For tidligt
Det var på så tidligt et stade af udviklingen af GPS, at der kun var to satellitter oppe at flyve. Vi skulle bruge fire. Rumfærgen Challenger skulle sætte en tredje op, og vi ville så bruge et atomur til simulation af den fjerde satellit.

Men rumfærgen eksploderede som nogen måske husker. Det var en tragiske historie. Og vores forsøg kunne naturligvis ikke gennemføres, og Siemens fik ordren på ATC.

DGPS-systemet
I dag findes der et DGPS system som man kan bruge. DGPS står for Differentieret Global Positioning System. Med et system baseret på DGPS systemet; Global Positioning System, ville man kunne sætte så mange tog på skinnerne som de enkelte togs bremselængde tillod. DGPS systemet er ikke mere nøjagtigt end ca. 15 til 30 meters radius. Med en satellitmodtager stående på en nøjagtigt opmålt position, kan man måle fejlen og sende den korrigerende position ud til modtagerne, der dermed bliver korrigeret til at modtage, med en nøjagtighed på et par meter. Da vi ved at toget befinder sig på skinnernene, er det retningen langs skinnerne man skal måle, og der kan blive tale om en minimal fejlvisning. Dem som har navigationsanlæg til bilen, har måske lagt mærke til, hvor svært det er at få apparatet til at vise, at I er kørt ind på en mark.

Den enkelte togfører ville på en computerskærm kunne se forankørende og bagved kørende tog. Man ville kunne programmere ind forskellige farver på skinnerne. Grøn: Ingen fare, Gul: Pas på

Rød: Stop. Man skulle naturligvis bruge topografiske kort: Op af bakke kortere bremseafstand, ned af bakke længere bremseafstand.

Det var ikke tanken, at man skulle nedlægge alle kontrolposter. Et par stykker som sikkerhedsbackup af hinanden, ville være nok. Kontrolløren kunne så sidde og følge med på skærmen. Det gør de også i dag, men der er vel en 5 til 7 km mellem signalerne, så der er heller ikke så mange tog at holde øje med.

Al kommunikation mellem tog, sporskifter og kontrolposter skal ske trådløst. Sporskifterne skal have deres egne unikke strømforsyning, ligesom beredskabsstyrelsens sirener har. Vi må påregne at det stadig bliver sommer, efterår, vinter og forår, så vi skal forhindre at togene ikke kan køre.

Sikkerhed
Sikkerheden vil være i højsædet. Togføreren vil kunne se om der kommer et modgående tog på sit spor og handler derefter. Man skal ikke modtage sms'er, som man ikke har tid til at læse. Man ser direkte på sin skærm, om der er noget under opsejling. Det er umuligt, at der ikke sker fejl eller er reparationer. Disse kan vises på skærmen, så man hele tiden er opdateret om situationen på skinnelegemet.

Det sidste er, at man vil ofre 13 milliarder kroner på nyt signalsystem? Skrot det og kom ind i dataalderen!


Se linket:
//home3.inet.tele.dk/bwest/tog/sld001.htm

Efterskrift
De sidste to togulykker i Frankrig og i Italien kunne være undgået med ovennævnte system. Det kan for Italiens og andre metroers - underjordiske anlæg - vedkommende også udvides med yderligere teknologi til at fungere i tunneller.