Pirate Bay. MegaUpload. Grooveshark. Eksempler på tjenester, hvor brugere kan dele og stille materiale til rådighed for hinanden, og hvor ulovlige kopier af ophavsretsligt beskyttet materiale ifølge myndighederne i forskellige lande florerede i en grad, der gjorde det nødvendigt at blokere eller ligefrem konfiskere servere og andet udstyr som i MegaUploads tilfælde.
I februar i år nedlagde Fogedretten på Frederiksberg påbud om, at teleselskabet 3 skulle blokere for adgang til websitet Grooveshark. På trods af, at dele af indholdet muligvis er lovligt.
Og der kan ikke sættes procenter på, hvor stor en del af det brugergenererede indhold der skal være ulovligt, førend der nedlægges fogedforbud, fastslår dommer Kari Sørensen fra Retten på Frederiksberg.
Reagér på rettighedshavere
Der er således ikke faste regler, ej heller tommelfingerregler, for hvor stor andelen af ulovligt materiale skal være på et website, førend websitet kan blokeres. Men det handler også i højere grad om samarbejdsvilligheden med rettighedshaverne, når der skal træffes afgørelse om blokering, fortæller lektor Clement Salung Petersen på Juridisk Fakultet, Københavns Universitet. Han underviser og forsker blandt andet i håndhævelse af ophavsret på nettet.
Ifølge de gældende regler er man som indehaver af et website med brugergenereret indhold generelt ansvarsfri, så længe man reagerer på rettighedshavernes anmodninger om at få fjernet ulovligt indhold.
– Grooveshark har tilsyneladende, ligesom Pirate Bay, været uvillig til at fjerne ulovligt indhold, og dermed kan de gøres ansvarlige for de krænkelser, der sker. I dette tilfælde er det klart, at det ikke kan forhindre indgreb over for siden, at der også ligger lovligt indhold på siden, siger Clement Salung Petersen.
Rettighedshavere forsøger at få website-indehavere til at fjerne ophavsretskrænkende materiale mere proaktivt. De ser gerne, at websites med brugergenereret indhold indfører systemer som eksempelvis YouTubes softwarerobotter, der automatisk kan luge ud i videoer, der krænker ophavsretten. Senest forsøgte den belgiske rettighedsalliance SABAM at få det sociale netværk Netlog til at indføre et automatisk filtreringssystem, men EU-domstolen afgjorde, at websites som Netlog normalt ikke kan blive pålagt en pligt til at indføre automatiske filtreringssystemer.
DNS-blokering er nok
Og heller ikke en internetudbyder kan pålægges en generel pligt til at overvåge datatrafikken i netværket ved for eksempel at skulle indføre et automatisk filtreringssystem for datatrafik til og fra sine kunder.
- Dette forbud er imidlertid ikke til hinder for, at en domstol kan pålægge en internetudbyder at blokere for en bestemt hjemmeside, som er ulovlig, forklarer Clement Salung Petersen.
Hidtil har de danske teleselskaber anvendt såkaldt DNS-blokering, når der er blevet pålagt at blokere adgangen til en bestemt hjemmeside. Denne form for blokering er relativt nem at omgå. I Grooveshark-sagen har 3 imidlertid valgt at anvende den mere vidtgående Deep Packet Inspection til at identificere og blokere Grooveshark-trafik i sit netværk. Det er ikke noget, Fogedretten har stillet krav om, men noget som 3 selv har valgt at gøre. Andre danske teleselskaber har oplyst, at de fortsat forventer kun at gøre brug af DNS-blokering.
