Har ACTA slet ingen indvirkning på dansk lovgivning eller vil aftalen lukke det frie internet, som vi kender det? Fronterne var trukket hårdt op, da fortalere og modstandere mod handelsaftalen ACTA i går aftes mødtes til en åben høring i DR-Byen.
Formålet med høringen var ifølge arrangørerne fra Dagbladet Information og DR's Harddisken at nuancere debatten, som dog alligevel i løbet af arrangementet til tider udviklede sig til et regulært verbalt slagsmål mellem især medlem af EU-Parlamentet Morten Messerschmidt (DF) og handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF).
- ACTA ændrer ingenting ved dansk lovgivning, og det kan jeg helt tilslutte mig. Det her handler om at beskytte de små, udøvende kunstnere og den lille forsker, sagde Pia Olsen Dyhr.
Morten Messerschmidt mente derimod, at ACTA var påvirket af de større aktører og ikke de små fisk.
- Man har ladet sig fange ind af slesk tale og billig portvin fra nogle aktionærer i Rockwool og deslige. ACTA har ingen klare definitioner og ingen klare rettigheder, og vi kan jo se, at andre lande i EU begynder at blive bekymrede, for eksempel har Polen trukket sin underskrift tilbage, sagde Morten Messerschmidt.
Uden om domstolene?
It-Politisk Forening repræsenteret ved Niels Elgaard Larsen påpegede, at et stort problem ved ACTA er, at man fuldstændig ignorerer domstolene i processen, og nævnte et eksempel med en YouTube-video af en mand, der plukker urter i sin have, hvor videoen var blevet blokeret af YouTube, fordi fuglenes sang mindede om noget, der var ophavsretsbeskyttet.
- Den mand har ikke en chance mod et stort firma som YouTube, og en retssag er alt for dyr for ham, sagde Niels Elgaard Larsen.
Pia Olsen Dyhr fastholdt dog, at ACTA ikke kan gøre, at firmaerne kan gå uden om domstolene.
Kunstnerens frihed
Rettighedsalliancen, der taler for producenterne af ophavsretsbeskyttet materiale, var også til stede og anførte, at producenterne af for eksempel danske spillefilm i dag tjener for lidt til at tjene filmene ind, fordi folk kan hente dem gratis på nettet.
- Der bliver talt meget om frihed på nettet. For mig handler det også om kunsterens frihed til at producere og tjene penge på det, og ACTA sikrer den frihed. Det handler om, at beskyttelsen skal følge med internettets udvikling, sagde Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen.
Uklarhed om metoder
Men problemet med aCTA handler ikke om, hvorvidt man er for eller imod rettigheder, mente Klaus Kvorning Hansen, formand for Dansk IT.
- Det er klart, at ophavsretten skal beskyttes. Det handler bare om måden, man gør det på.
Hans største kritikpunkter var, at der ikke har være nogen bred høring, at der er stor uklarhed om rækkevidden af bestemmelserne i ACTA og at aftalen afspejler en analog tankegang. Han savnede svar på, hvad den enkelte borgers retsstilling er med ACTA og hvilke typer af blokering og overvågning man vil tillade.
Pia Olsen Dyhr var åben over for at fortsætte diskussionen og fastholdt, at Danmark ikke har bundet sig til noget endnu.
- Jeg vil gerne forpligtige mig på at have flere diskussioner og flere høringer. Der er ting, der skal undersøges nærmere, og det har vi tid til, sagde handelsministeren.
Hvad er dit og mit?
Debatten kom også ind på unge menneskers forhold til dit og mit, hvor Bibliotekarforbundet påpegede, at unge mennesker ikke nødvendigvis har samme opfattelse af, hvad man må og ikke må på internettet som de ældre generationer.
Og måske er der ved at ske et skred i opfattelsen af den intellektuelle ejendomsret? Det absolut største spontane bifald i forsamlingen blev i hvert fald givet til denne kommentar:
- Hej, jeg hedder Martin og er arkitekt. Jeg lever i fremtiden, hvor alle kopierer hinanden. Hvorfor kan jeg ikke opfinde en hammer, samtidig med at nogen på den anden side af jorden får den samme idé? Hvorfor handler det bare om at få ideen først?
PROSA i debat
Efter høringen var PROSAs forbundssekretær Mikkel Nonboe i debat med Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen i Radio 24syv. Lyt til debatten her, ca. 18 minutter henne i udsendelsen.
