ACTA, eller nærmere "Anti-Counterfeiting Trade Agreement", som de fire bogstaver står for, er blevet debatteret, kritiseret og har skabt protester på en så stor skala, at Richard Stallman må længes efter den samme opbakning til sin sag.
PROSA/STUD er imod ACTA
Det kan forhåbentlig ikke undre nogen, at vi i PROSA/STUD også er meget imod den form for lovgivning, som ACTA repræsenterer. Denne holdning deler vi heldigvis med PROSAs formand, Niels Bertelsen. Han skrev følgende i et høringssvar til ACTA-høringen 27. februar arrangeret af Information og DR's Harddisken:
"Det grundlæggende problem ved de mange initiativer som SOPA, PIPA og ACTA, som vil lægge begrænsninger på nettet, er, at de ikke handler om, hvad samfundet og borgerne kan bruge nettet til, men tager udgangspunkt i nogle kommercielle interesser, som skal beskyttes. Der er derfor brug for et andet fokus på emnet, hvor udgangspunktet tages i, hvilke grundlæggende rettigheder borgerne skal have, og hvordan disse rettigheder skal sikres og beskyttes."
Læs høringssvaret her: <link aktuelt nyhed artikel prosas-hoeringssvar-vi-har-brug-for-en-digital-grundlov>prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/prosas-hoeringssvar-vi-har-brug-for-en-digital-grundlov.
Her må siges, at Niels hamrer hovedet direkte på sømmet! For det er netop et fundamentalt demokratisk problem, at traktater som ACTA, der for øvrigt er forhandlet bag lukkede døre (men det er vistnok ikke nogen hemmelighed), bliver lobbyet så hårdt igennem af kommercielle interesser. Så hårdt, at vores folkevalgte politikere vender det døve øre til, når millioner af bekymrede internet-borgere, samt et hav af it-, tele- og jura-eksperter, højlydt gør dem opmærksomme på de tekniske og samfundsmæssige problemer ved disse tiltag.
For disse tiltag, og der er et par stykker efter hånden, udspringer fra rettighedsindustriens krampagtige forsøg på at holde fast i forældede forretningsmodeller, der baserer sig på fysiske varer. Det er, som om de er blevet ramt af internettets realitet i form af en Nyan-cat, der flyver med lysets hastighed. Fortumlet prøver de at hive internettet med i faldet med håb om at kunne komme op på hesten igen.
Den energi, der bliver lagt i at forfatte og lobbye for traktater som ACTA,
burde hellere bruges på at lave forretningsmodeller og tjenester, der gør The
Pirate Bay pinligt berørt over at være håbløst gammeldags og besværlig at
bruge.
ACTA ændrer ikke noget – yeah right ...
Regeringen, med handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i front, bliver ved med at sige, at ACTA ikke kommer til at ændre ved den nuværende lovgivning i hverken EU eller Danmark. Samtidig er den essentiel for, at vi kan bevare arbejdspladser, sikre at Vestas ikke får "stjålet" sine vindmøller og redde sangeren Ivan Pedersens økonomi. Dette giver ikke mening. Hvis ACTA ikke ændrer noget, hvorfor dropper politikerne ikke bare aftalen og lytter til borgernes protester? De har vel en masse andet, de kan bruge deres krudt på, end en aftale, der – i deres øjne – basalt set ikke ændrer noget.
Aftalens hensigt er også noget sløret, især når man ser de lande, som ikke er indbefattet af aftalen og aldrig bliver det. BRIK-landene Kina, Rusland, Indien og Brasilien har alle sagt, at de ikke vil underskrive ACTA, fordi den er for restriktiv. Hvordan er det så lige, at ACTA bekæmper fysiske piratkopier, når de lande, som producerer flest kopivarer, ikke er med i aftalen?
Blokering frem for effektive tiltag
Desværre er Danmarks nuværende lovgivning på internettet allerede præget af en overvægt af kommercielle interesser. For nylig kom Fogedretten på Frederiksberg frem til, i en sag mellem RettighedsAlliancen og "teleselskabet 3 som tilfældigt teleselskab i Danmark", at 3 skulle blokere for sine kunders adgang til musiktjenesten Grooveshark.
I et uddrag fra en pressemeddelelse fra fogedretten står der:
"Det faktum, at dele af indholdet på hjemmesiden eventuelt kan betegnes som lovligt, kunne ikke føre til andet resultat, idet fogedretten lagde vægt på omfanget af de krænkelser, der sker på hjemmesiden."
Læs pressemeddelelsen her: domstol.dk/frederiksberg/nyheder/Pressemeddelelser/Pages/Fogedforbudnedlagtoverforteleselskabet3.aspx.
Dette er desværre en trend inden for ophavsretsbeskyttelse. Hvis en tjeneste KAN bruges til ulovligheder, så bliver den blokeret. I stedet for at gøre noget reelt ved problemerne gør man det bare mere besværligt for lovlydige internet-borgere.
Kommerciel vidensdeling? Nej tak!
Som studerende er vi specielt bekymrede over, hvad ACTA, og den massive regulering der foregår, kommer til at have af konsekvenser for vidensdeling generelt. PROSA/STUD mener, som Niels Bertelsen skriver i det førnævnte hørringssvar, at der skal en digital grundlov til for at sikre, at vidensdeling bliver ved med at foregå på de studerendes præmisser. Det må aldrig ske, at kommercielle interesser kan komme til at styre, hvordan vi deler vores viden med vores medstuderende, uanset om det omhandler kode, projektværktøjer eller opskriften på næste fredagsbars eksperimentelle drink.
Der er altså masser at tage fat på, og det er også nødvendigt, hvis vi vil beholde det frie internet, som vi kender det. Som Mikkel Nonboe, forbundssekretær i PROSA, <link aktuelt nyhed artikel acta-delsejre-forpligter-til-yderligere-modstand>skrev 15. februar, så skal vi kæmpe for "retten til at være online, retten til at være beskyttet imod vilkårlig overvågning og retten til frit at kunne ytre sig på nettet i respekt for menneskerettighederne".
Så her kommer en direkte opfordring til dig, kære læser. Begynd at diskutere digitale rettigheder med dine medstuderende, kollegaer, venner og familie. Deltag i debatten på de sociale medier. Kontakt politikerne og spørg ind til deres holdning om digitale rettigheder. Og sidst men ikke mindst: Skriv endelig til stud@prosa.dk, hvis du har gode ideer til, hvordan vi kan få bredt budskabet om digitale rettigheder.
