Softwarepatenter

Arbejdsmøde: Softwarepatenter

PROSA holder arbejdsmøde om softwarepatenter 2015-02-02 kl 17:30.

Alle medlemmer er velkomne. Skriv til Ole Tange hvis du regner med at komme.

Hvis du ikke kan komme, så giv dit input som kommentar nedenfor, så tager vi det med på mødet.

 Vi skal arbejde med:

Softwarepatenter

 

Langsigtede politiske mål:

·        PROSA vil arbejde for at der globalt skabes en situation, hvor der ikke kan udtages patenter på software. Vi kan støtte, at samlede løsninger bestående af både hardware- og softwarekomponenter, fortsat kan patenteres. Det kræver dog at hardwareelementet i sig selv er betydeligt – og ikke et skalkeskjul for at kunne patentere software.

·        Vi er af den opfattelse at softwarepatenter skader innovationen og den fri konkurrence. Det er tåbeligt at etablere 20-årige monopoler på en bestemt teknologi, når den fri konkurrence af sig selv driver den teknologiske udvikling langt hurtigere. Softwarepatenter vil ensidigt være til gavn for de helt store spillere i branchen – og til skade for de innovative små og mellemstore virksomheder.

 

Kortsigtede politiske mål

·        PROSA vil fortsætte sit arbejde for, at software ikke skal kunne patenteres i Europa, og vil støtte de kræfter, der arbejder på at begrænse patentering andre steder i verden, herunder i USA.