I juni måned modtog medarbejderne, i den danske afdeling af det amerikanske Intel, den nedslående besked, at deres afdeling skulle lukke. Ikke alene står de mere end 200 medarbejdere til afskedigelse, de står også med udsigten til en retssag for at få lov til at beholde deres aktieoptioner. Af Intels skriftlige tilbud om en frivillig aftrædelsesordning kunne medarbejderne læse, at deres optioner er tabt, hvis ikke de er brugt til at købe Intel-aktier for senest 89 dage efter sidste arbejdsdag d. 31/8. Såvel PROSA som IDA er klar til at køre retssager, hvis deres medlemmer ikke til den tid har fået alle deres optioner.
- Intel-medarbejderne står hver til at miste mellem kr. 600.000 og et par millioner, hvis deres aktieoptioner bliver inddraget, vurderer Henrik Kroos, formand for PROSA.
Intels brudte løfter
- Intel sløjfede alle løfter og optioner. Intel meddelte, at alle optioner med en modningsperiode - dvs. optioner der efter en vis periode kan bruges til at købe aktier for - bortfaldt. Hvis ikke medarbejderne stod med en reel aktie i hånden, kunne de glemme det. - Man kan ikke give en medarbejder 1000 optioner og sige til ham, at de senere kan indløses til aktier for så at ombestemme sig og sige, at det gælder alligevel ikke. Det svarer jo til, at en medarbejder skal betale en del af sin løn tilbage til arbejdsgiveren, argumenterer Henrik Kroos.
Derudover afkortede Intel en ellers toårig købsperiode til 89 dage. Det mener PROSA´s advokat Louis Beck Nielsen ikke, at Intel har ret til.
- Løn er alt det, du modtager fra din arbejdsgiver, som tak for indsats. Uanset om det kaldes aktieoptioner, bonus eller grundløn, mener Henrik Kroos.
- Også skattelovmæssigt regnes optioner for løn, da optionerne er personbeskattet. Det man ser i Intel sagen er, at optioner er løn, når der skal betales skat - men ikke når man fratræder.
Ulovlig aftale
Aktieaflønning er et amerikansk fænomen, som danske virksomheder har adopteret, men den nye virkelighed er endnu ikke slået igennem i lovgivningen. Uenigheden går på om optioner er løn eller gyldne håndjern. Aktieaflønning er en ny lønform, som den eksisterende lovgivning ikke tager højde for. Der er kun den 37 år gamle Funktionærlov at støtte sig til. Dens §17a er til gengæld klar i sin formulering om, at hvis en funktionær fratræder i utide, tilkommer der ham en afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt, hvis han var blevet i virksomheden. Det er Intels omgåelse af denne paragraf, der får Henrik Kroos til at kalde virksomhedens aftale ulovlig.
- Som man ikke kan se bort fra færdselsloven, når man er ude og køre bil, kan man som virksomhed ikke se bort fra funktionærloven. Intel skal dømmes for at have lavet en ulovlig aftale. Bliver de ikke det, risikerer man, at medarbejderne mister tillid til lønformen. Hvis det bliver acceptabelt at love aktier ud og så fortryde det, er det min bedste overbevisning, at aktier som lønform vil lide et alvorligt knæk, siger Henrik Kroos.
En god sag
- Dommen, der i juni 2001 faldt i Novo Nordisk-sagen om aktieoptioner, er en vigtig dom og tyder på, at vi har en god sag, siger Henrik Kroos.
Her faldt sagen ud til fordel for en fratrådt medarbejder, der fik ret til sine aktieoptioner. Sø- og Handelsretten sagde dermed, at optioner er at regne for løn, og at de skal følge medarbejderen. Dommen tilsidesatte Novos betingelse om, at medarbejderen fortsat skal være ansat, for at få retten til sine aktieoptioner. Dommen er nu anket til Højesteret.
En eventuel retssag mod Intel vil begynde i efteråret 2001 og tidligst være afsluttet efteråret 2002.
Aktieoptioner