Lovforslagene er en ensidig begunstigelse af arbejdsgivernes mulighed for at fastholde, mens lønmodtagerne ikke får tilsvarende mulighed for at fastholde beskæftigelsen i virksomheden. I forvejen er der i dansk lovgivning en meget lille beskyttelse af de ansatte i forbindelse med afskedigelser, hvis man sammenligner med andre europæiske lande. Lovforslaget giver derfor en ubalance i forholdet mellem arbejdsgivere og ansatte.
Lønmodtagerne har i den periode, hvor vedkommende har været ansat medvirket til den eventuelle værdistigning af aktieoptionerne ved sit arbejde i virksomheden. Derfor er det rimeligt og naturligt, at lønmodtageren får mulighed for at medtage optioner i forbindelse med fratræden fra virksomheden, uanset hvilken part, der har taget initiativ til dette.
Ansatte skal have del
af frugterne
Ofte er det nye virksomheder, der tilbyder aktieoptioner. Virksomheder, hvor det forventes, at de ansatte arbejder for at få virksomheden op at stå. Netop derfor skal de ansatte have deres del af frugterne for anstrengelserne. Optionsprogrammer løber typisk mellem 3 og 5 år, så det er en forholdsvis lang periode, man er bundet. Regeringens formål med at fremsætte loven er at fremme brugen af aktieoptioner. For arbejdsgiverne er aktieoptionerne et fastholdelsesværktøj. I forvejen er der i dansk lovgivning en meget lille beskyttelse af de ansatte i forbindelse med afskedigelser, hvis man sammenligner med andre europæiske lande. Lovforslagene er en ensidig begunstigelse af arbejdsgivernes mulighed for at fastholde, mens lønmodtagerne ikke får tilsvarende mulighed for at fastholde beskæftigelsen i virksomheden.
Endelig er det ikke i nogens interesse at bremse mulighederne for mobilitet.
Den anden store gruppe af virksomheder, som tilbyder aktieoptioner, er udenlandske. Netop fordi det er let at fyre ansatte i Danmark, er det forkert, når man ubalanceret tilnærmer lovgivningen til udenlandske forhold.
Retten giver
lønmodtagerne medhold
I gennem de senere år har der udviklet sig en retspraksis, der giver lønmodtagerne medhold i, at man skal have aktieoptionerne med sig, når man forlader en virksomhed. Også den seneste dom i NOVO-sagen har givet lønmodtagerne ret. I henhold til Funktionærlovens § 17a skal man have del af aktieoptionerne med sig, når man forlader virksomheden, hvad enten man selv har sagt op eller ej. Det er netop §17a, regeringen vil ændre, så aktieoptioner er undtaget, samtidig med, at den foreslår en selvstændig lov om aktieoptioner. Paragraffen siger i dag, at man skal have skal have andel i bonus, tantieme og andre lønandele forholdsmæssigt i forhold til den del af udmålingsperioden, som man har været ansat.
Almindelige it-folk
Arbejdsgiverne hævder, at de er nødt at have bedre fastholdelsesmuligheder, så specialister og andre nøglepersoner ikke bare skifter arbejdsplads midt i et projekt. Nu kan arbejdsgiverne fastholde ved at sørge for ordentlige løn- og ansættelsesforhold, så de behøver såmænd ikke yderligere. Men derudover er det ganske almindelige it-ansatte, der får tilbudt aktieoptioner. I dette års lønstatistik er det 19% af de ansatte på individuel kontrakt, og i 2001 var det 29%. Faldet skyldes afmatningen i branchen.
Hverken 19% eller 29% af vore medlemmer på individuelle kontrakter er specialister.
Halvdelen er ikke på dansk
Det eneste positive i lovforslaget er, at det bliver fastslået, hvilke oplysninger arbejdsgiverne skal give i forbindelse med optionsprogrammer. Desværre er det ikke fastslået, at det skal være på dansk.
Ifølge PROSAs lønstatistik er 43% af optionsprogrammerne på engelsk og 5% på et andet fremmedsprog. Kun 52% er på dansk.
Optionsprogrammerne er i forvejen ikke læse-letlæsning - men på andre sprog, hvor det juridiske oven i købet er anderledes og derfor ikke kan oversættes direkte, bliver det helt galt. Lige nu står det hverken i lovforslaget eller i bemærkningerne til det,
at optionsprogrammerne skal være udformet på dansk.
Kun at det vil være naturligt, at optionsprogrammerne er udformet i samme sprog som kontrakten.
Formentligt er det et hensyn, der er taget til de udenlandske virksomheder, som, regeringen ønsker, skal give deres ansatte optioner.
Med tilbagevirkende kraft
Når der vedtages love, som øger lønmodtagerbeskyttelsen, får arbejdsgiverne som regel nogle år til at opdage, at lovgivningen er ændret og yderligere nogle år til at rette op på eventuelle problemer. Med dette lovforslag, som udelukkende forringer vilkårene for lønmodtagerne, vil regeringen have loven til at gælde for allerede indgåede aftaler om aktieoptioner - altså med tilbagevendende kraft. Det er ikke rimeligt.
Aktieoptioner