Værdien af virksomhedernes optionsprogrammer skal frem i lyset, og samtidig skal oplysningerne være mere detaljerede. Det er mange investorers ønske at vide mere om aktieoptionerne i virksomhederne i forbindelse med en evt. investering.
Allerede i 1999 udlagde Københavns Fondsbørs nogle retningslinjer for oplysningskravene i virksomhedernes årsrapporter. Om aktieoptioner skal f.eks. antallet af dem oplyses. Derudover er udnyttelsespris, tidsrammer og øvrige betingelser relevante informationer.
Grunden til, at disse informationer er relevante for investor, er, at aktieoptionsprogrammer ofte er en del af virksomhedernes incitamentsprogrammer, og de betyder meget for virksomhedens økonomiske resultater.
Aktieoptioner