Outsourcing, offshore, Arbejdsmarkedet

Indisk løn og dansk ledelsesstil

Et danskejet softwarefirma i Bangalore har ikke råd til at være lønførende på det stærkt konkurrenceprægede arbejdsmarked i Indiens it-hovedstad. I stedet tiltrækker og fastholder firmaet medarbejdere med et godt arbejdsmiljø, skandinavisk ledelsesstil og uddelegering af ansvar.

Det tjekkede firmanavn snyder lidt. Scientific Concepts i udkanten af Bangalore er ikke et af byens mange multinationale selskaber, men et lille firma med 12 indiske ansatte og en dansk ejer, den 35-årige ingeniør Sigurd Enghoff.

Indenfor møder os et luftigt kontorlandskab med stillekontorer og et stort mødelokale. Det er milevidt fra de overfyldte kontorer, vi har set hos andre firmaer, hvor selv direktøren må klemme sig sammen på færre kvadratmeter end et stillekontor her.

Her er heller ikke noget stempelur. Medarbejderne kommer mellem klokken 9.30 og 10, alt efter hvordan trafikken arter sig, og lægger ni timers arbejde.

– Mine medarbejdere sætter pris på indflydelse og et godt arbejdsmiljø. Vores arbejdsmiljø, projekter, ansvar og den flade, europæiske virksomhedsstruktur motiverer medarbejderne og er medvirkende til, at vi kan holde på dem, fortæller Sigurd Enghoff.

Indisk lønspiral

Han oplever en meget stærk lønspiral i Indien for tiden. Medarbejdere søger nye job hvert halve år eller presser lønnen op ved at gå til chefen med jobtilbud fra konkurrenterne. De store udenlandske virksomheder som IBM og Microsoft kan følge med, men det kan Scientific Concepts ikke med lønninger på mellem 6.000 og 10.000 danske kroner om måneden.

– Vores lønninger ligger i midten af skalaen, men til gengæld tilbyder vi individuelle ansvarsområder og indflydelse på hverdagen, som de store ikke gør, fortæller Sigurd Enghoff.

Der er der nogle, der sætter pris på det, mens andre mere ser på lønnen.

– Vi har tabt et par stykker, som fokuserede meget på høj løn. Men dem, som passer bedst ind, kan vi holde på, og de, der skifter job hvert halve år, er under alle omstændigheder ikke en langtidsinvestering for os, siger Sigurd Enghoff.

Dårligt arbejdsmiljø i indiske firmaer

Indiske firmaer er typisk meget hierarkisk opbygget, og mange indiske it-firmaer giver både dårlig løn og har dårlige arbejdsvilkår. Det har Sabyasachi Maity oplevet. Han stammer fra Calcutta, hvor han arbejdede for et lokalt firma, før han kom til Bangalore og Scientific Concepts for et par år siden.

– I det indiske firma skulle jeg arbejde længere end ni timer, og nogle gange skulle vi arbejde hele natten op til en deadline. Og så er cheferne meget hårde i modsætning til her, hvor jeg har et godt forhold til min kvindelige projektleder, Vani Adarsh, fortæller han.

Ud på eventyr

Sigurd Enghoff er 35 år og kommer fra Gentofte. Han er uddannet civilingeniør fra DTU og har siden studeret et par år på to californiske universiteter. Han startede Scientific Concepts i Cambridge i England, men i 2005 rejste han til Indien.

– Jeg havde brug for nye udfordringer, og så var det også lidt et eventyr for mig, fortæller han.

Han bor alene i en lejlighed i den sydlige del af Bangalore i et traditionelt indisk miljø med meget få udlændinge.

Speciale i mindre virksomheder

Hans firma har specialiseret sig i at servicere mindre danske og europæiske virksomheder. En af kunderne er Laser Interface Photonics, et innovationsfirma, som holder til i forskerparken Symbion på Østerbro. Firmaet har specialiseret sig i udvikling og fremstilling af laserscannere til restaurering af lydspor på historiske film.

– Alle tænker på besparelsen ved at lægge opgaven til Indien, og det er heller ikke forkert, men for mig er fleksibiliteten også meget vigtig, fortæller medindehaver Henrik Lausen.

Firmaet har nemlig specialkunder og skal ofte have rettet softwaren til, så den passer til de problemer, netop disse kunder står med. Desuden er feedback fra kunderne afgørende i udviklingen.

– Derfor er det vigtigt, at vi kan tage små skridt ad gangen i udviklingen af softwaren og ikke skal have en masse penge op af lommen for at komme videre med projektet, fortæller Henrik Lausen.

Han lægger vægt på den gode kommunikation med Sigurd Enghoff, som primært foregår per e-mail.

Dansk julekalender

Typisk har kunderne nogle behov, som ikke kan blive dækket via standardsystemer. Et konkret eksempel er et shippingfirma, som skal have sin kundedatabase til at spille sammen med en eksisterende database med agenter og vise de samlede informationer på et Google-kort. Et mere kuriøst eksempel er et dansk firma, der får lavet en digital julekalender, mens vi besøger Bangalore.

Indere glemmer at stille spørgsmål

Sigurd Enghoffs konkurrenter er især danske freelancere og mindre indiske firmaer. I forhold til de sidste ser han sin egen force i forståelse af både den danske og den indiske kultur.

– Inderne glemmer typisk at stille spørgsmål, når der er uklarheder. Når der er noget, de ikke forstår, laver de antagelser og glemmer at spørge, om de nu også er rigtige. Og det er de ikke altid, siger han.

Den danske kunde glemmer til gengæld, at der ikke automatisk er den gensidige forståelse af, hvordan opgaven skal løses, som de er vant til, når de samarbejder med danske it-firmaer.

– De danske kunder har ofte nogle forventninger, som de glemmer at kommunikere i detaljer. Der er min fordel, at jeg ved, hvilke spørgsmål jeg skal stille, og efterhånden er det lykkedes at overføre den forståelse til nogle af de ansatte i mit team, siger Sigurd Enghoff.

Der sker altså en vis overførsel af kulturel knowhow, men han er ikke bange for at blive overflødig.

– Oprigtigt talt tror jeg ikke, at mine indiske medarbejdere kan køre firmaet videre selv. Hvis jeg ikke var i firmaet, ville der ikke komme kunder, og de projekter, vi ville have, ville hurtigt falde fra hinanden, siger Sigurd Enghoff.

Han mener, at det kræver et større firma, som har været længe i Indien og har haft medarbejdere på besøg i Danmark flere gange, at køre firmaet helt uden danske ansatte.