Museskader

100.000 for museskade

Et medlem af Teknisk Landsforbund har fået tilkendt erstatning for sin museskade. Arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet var uansvarlig, fandt retten.

 

For første gang har en domstol fastslået, at et uforsvarligt arbejdsmiljø foran computerskærmen kan gøre skade på de ansatte, samt at det er arbejdsgiverens pligt at forebygge skader.

Frederikssund Kommune skal betale tidligere ansat tekniker, der nu er revalideret på grund af museskade, 113.000 kroner i erstatning på grund af uforsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet.
Teknisk Landsforbund vandt den første i rækken af de såkaldte \'museskadesager\' som forbundet har anlagt mod arbejdsgivere ved de civile domstole.
Det skete ved Retten i Frederikssund, hvor Teknisk Landsforbund i december 1999 anlagde sag mod Frederikssund Kommune, på vegne af teknisk assistent Ane Elisabeth Zacharias. Retten har dømt Frederikssund Kommune til at betale Ane Elisabeth Zacharias 100.000 kr. som godtgørelse for mén og erstatning for erhvervsevnetab.

Første skridt på vejen
Eva Christensen, faglig sekretær i PROSA, udtrykker stor glæde over dommen og kalder den første skridt på vejen til at få anerkendt museskader som arbejdsskader.
- Dommen vil give PROSA anledning til at rejse sager for de af vores medlemmer, som har fået museskader, fordi deres arbejdsgiver har handlet uansvarligt.
Hun pointerer dog, at skal man vinde et civilt søgsmål, skal man kunne bevise, at arbejdsgiverne mod bedre vidende har handlet uansvarligt.
Eva Christensen finder det uacceptabelt, at arbejdsskadesystemet stadig er skruet sammen, så man ikke kan få erstatning for de skader, man får af arbejdet. For PROSAs medlemmer er det psykiske arbejdsskader og museskader, det drejer om. Desværre ser det ikke ud til, at det arbejde, der pågår for at ændre på arbejdsskadelovgivningen vil ændre på, at museskader og psykiske skader vil blive anerkendt.

Medarbejderen skal med på råd
Allan Petersen, som er arbejdsmiljøkonsulent i Teknisk Landsforbund siger:
- Det er vigtigt, at der i dommen lægges vægt på, at arbejdsgiveren ikke har taget medarbejderen med på råd i arbejdspladsens indretning. Ligesom der også i dommen lægges vægt på, at arbejdsgiveren har pligt til at sikre variation i arbejdet. Vi har jo dokumentation for, at ensidigt arbejde ved skærmen giver øget risiko for gener.