En del programmer er blevet bedre end de var for 10 år siden - blandt andet er det nu muligt at bruge genvejstaster i webbrowsere. Men en ting er, at det er muligt - noget andet er, at det ikke fungerer hensigtsmæssigt. Og PROSA har stadig medlemmer, som arbejder med programmer, hvor det kun er muligt at bruge musen.
Det andet problem er, at man ofte i stressede situationer vælger det lette løsning - at tage musen. Især, når man skal lære nye programmer er det lettest - og her sidder man samtidigt i en stresset situation.
Stress er et hovedproblem
De undersøgelser, der er lavet i Danmark peger alle på, at stress giver en betydeligt øget risiko for at få en museskade. Derfor er et væsentligt måde at undgå skader på, at sørge for at it-ansatte ikke er stressede. Det er arbejdsgiverens ansvar.
Et af problemerne i forbindelse med udvikling af museskader er, at smerterne ofte er værst om natten. Om dagen koncentrerer man sig om sit arbejde, og smerterne føles derfor ikke så voldsomme - det er lettere at "overhøre" dem - mens man arbejder videre på skaden. Specielt i stressede situationer stiger opmærksomheden på arbejdsopgaven og derved har vi en ond cirkel.
Man skal i øvrigt være opmærksom på, at også tastaturet kan give skader - især i stressede situationer.
Eget ansvar?
Som enkeltperson har man selvfølgelig altid et ansvar for sit eget liv. Men det er sådan, at arbejdsgiveren har retten - og pligten - til at lede og fordele arbejdet, og dermed også ansvaret for, at det kan lade sig gøre, at udføre arbejdet uden at blive skadet af det.
Ved den seneste ændring af Arbejdsmiljøloven ønskede arbejdsgiverne at deres ansvar blev gjort mindre, men hér slog beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen dog hælene i - der blev ikke ændret ved arbejdsgivernes ansvar. Det havde også været uden for al sund fornuft at ændre ved ansvaret uden at tage ledelsesretten fra arbejdsgiverne - og de ønsker de trods alt ikke!
Styrketræning - hjælper det?
Nogle af vore medlemmer har gavn af at gå til forskellig former for gymnastik eller afspænding. Andre har ikke. Spørgsmålet er dog, om man udover at skulle gå på arbejde - ofte i mange timer, også skal finde tid til at gå til styrketræning eller lignende.
Man skal i øvrigt også passe på ikke at tro at den hellige grav er velforvaret - selv om man træner, kan man sagtens få skader alligevel.
De empiriske undersøgelser PROSA har kendskab til, giver ikke noget sikkert billede af, at motion og styrketræning virker.
Skade eller ej?
Blandt andet på baggrund af NU-Data undersøgelsen slås det fast, at museskader ikke er skader - og de "angrebne" derfor ikke er berettiget til at modtage arbejdsskadeerstatning.
Hvis man lader være med at bruge armen i lang tid - og hvis man undlader musearbejde fremover, ja så vil de fleste opleve, at de kan blive skaden kvit - men det tager ofte flere år og betyder at man mister muligheden for at blive.
PROSA hævder, at hvis en museskade er så invaliderende, at man er nødt til at skifte arbejde, så skal skaden anerkendes som skade. Man skal kunne få erstatning og have adgang til revalidering.
Problemer med mus skal med i APV
En APV er en arbejdspladsvurdering, som skal laves på alle arbejdspladser for alle ansatte. I APV'en skal man beskrive alle de problemer og ricisi, der er på arbejdspladserne i virksomheden - såvel fysiske og psykiske. På den baggrund skal man lave en handlingsplan, hvor man prioriterer indsatsen mod de problemer om ricisi, som man har observeret.
Du kan derfor spørge til APV'en på din arbejdsplads for at se, om der er taget højde for blandt andet risikoen for museskader i den.
Hvis du har spørgsmål til APV eller har problemer med mus er du velkommen til at kontakte:
Faglig sekretær Eva Birch Christensen, ebc@prosa.dk, 33 36 41 28
Arbejdsmiljøkonsulent Allan Pleman, apl@prosa.dk", 33 36 41 24
Museskader