Hvis et medlem ikke længere kan blive i it-faget, fordi han får ondt, hver gang han rører musen, vil PROSA stadig kalde det en skade, ligegyldigt hvor mange læger, der påstår det modsatte.
Det kan godt være, at generne forsvinder, når musen ikke røres. Det kan også være, at man bliver fuldt restitueret efter 10 år – måske endda efter 5. Men museskaden har under alle omstændigheder berørt ens arbejdsliv – og privatliv –gennembrydende. En museskade kan betyde en kraftig reduktion af ens livsløn. Alligevel konkluderer lægerne i NUDATAundersøgelsen (Neck and upper limb disorders among technical assistants) at museskader ikke er varige og derfor ikke berettiger til arbejdsskadeerstatning. Selv om de endda tager forbehold for deres egne resultater, fordi det er en tværsnitsundersøgelse og ikke en opfølgningsundersøgelse.
Det vil have stor betydning for mange, hvis det blev muligt at anerkende museskader, men Arbejdsskadestyrelsen har altid været meget imod at anerkende museskader. Det er for dyrt at anerkende skader, som rammer en stor del af befolkningen.
Det er en belastning for de mennesker, der på grund af smerter ikke kan købe ind, pudse vinduer, give hånd eller passe det almindelige arbejde. Det kan også blive dyrt for den enkelte. Derfor er det uacceptabelt, at de ikke kan få erstatning for deres gener.
På to områder svarer vores erfaring og andre undersøgelser dog til NUDATA-undersøgelsens. Stress og antallet af timer øger risikoen for at få smerter af arbejdet.
Stress giver skader
Stress er en væsentlig faktor for udvikling af museskader. Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse viser også, at stress er en væsentlig faktor ved udvikling af museskader. De medlemmer, der har henvendt sig til PROSA med en museskade, har alle været ude for en stressbelastning.
Det bliver værre med antallet af timer
Undersøgelsen konkluderer, at der er en øget risiko for udvikling af smerter i skuldre, arme og hænder ved computerarbejde, som indebærer aktiv brug af mus i mere end 25 timer om ugen. På den baggrund anbefales det, at muse- og tastaturarbejde holdes inden for 25 timer om uge.
Kan man diagnosticere?
Ifølge Arbejdsmiljøinstituttet er det ganske få muskelfibre, der bliver brugt igen og igen på en måde, som gør, at de aldrig får lejlighed til at slappe af. Derfor er det indlysende, at de ”gamle” diagnoser ikke nødvendigvis er dækkende for museskader. Muligvis er den eneste reelle måde at diagnosticere en museskade på, at den udsatte kan mærke smerten. Men det bliver ikke anerkendt af læger, og derfor konkluderer de, at der ikke er varige skader af musearbejde.
Svært at måle
Det er vanskeligt at påvise, om museskader er varige skader, fordi der i dag ”kun” er påvist forandringer i nervebanerne. Det er svært at finde frem til ganske få muskelfibre og måle på dem. En del af vores medlemmer har oplevet, at deres gener forsvandt i perioder, hvor de har ladet musen stå. Smerterne er ikke kommet igen, efter at de har undgået overbelastning og har fået andre hjælpemidler eller arbejdsmøbler.
For andre af vores medlemmer er der gået over et år med daglige smerter fra arm, håndled eller nakke.
Museskader har ikke eksisteret i ret lang tid, og vi har kun erfaringerne fra de berørte at måle på. Derfor er det på nuværende tidspunkt svært at sige, om skaderne er varige. Men man kan heller ikke konkludere det modsatte. Vi ville ellers gerne kunne sige til vores medlemmer med museskader, at de kommer til at fungere som før.
Der bliver målt på det forkerte
PROSA har været meget kritiske overfor NUDATA-undersøgelsen, før den startede. Blandt andet fordi den tog udgangspunkt i, hvor mange klik folk foretog over en periode. Men i virkelighedens verden sidder man med musen i hånden og venter på resultatet af ens seneste indtastning. Ofte med pegefingeren løftet og klar til det næste klik. Især i situationer hvor man er lidt spændt på resultatet, giver det en anspændt og fastlåst position for fingeren og de muskler, der styrer den. Det kan faktisk være en større belastning end selve klikket. Men denne situation fokuserer undersøgelsen ikke på.
Inventar betyder ingenting
Lægerne konkluderer også, at det ikke betyder noget hvilken type inventar, man har. Desværre har vi jo ikke adgang til deres data og derfor ikke mulighed for at vurdere undersøgelsen. Men vi ved fra andre undersøgelser, at det har betydning, at skulderen ikke skal løfte musearmen hele tiden. Og at inventaret let kan indstilles, så man kan skifte position i løbet af dagen. Men at man ikke umiddelbart kan se en sammenhæng mellem inventar og angivelse af smerter kan hænge sammen med, at der er andre forhold, der vigtigere.
Derimod har man set en klar sammenhæng mellem smerter og utilfredshed med arbejdspladsens indretning. Det får lægerne til at anbefale, at den enkelte ansatte får størst mulig indflydelse på indretningen af sin arbejdsplads. Et krav som PROSA kan støtte. Men det var måske mere logisk at konkludere, at hvis de ansatte har smerter, er de af gode grunde mere utilfredse med arbejdspladsen.
Holdningen om, at hvis bare man er tilfreds, så gør tingene ikke så ondt, tenderer det nedladende og hører ikke hjemme i seriøs forskning.
Hvor mange af PROSAs medlemmer er ramt
I vores undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø har vi spurgt medlemmerne, om de har eller har haft en museskade. Af resultatet kan man se, at 13,3 % af vores medlemmer har eller har haft en museskade. I alt 31,5% har eller har haft gener fra musen. Når 15,3% medlemmer angiver, at de aktuelt har gener af musen, og knap 7% at de faktisk har en museskade, så må vi konkludere, at det er et alvorligt problem.
Anmeld skaderne
Chancen for at få anerkendt skaderne er rykket længere væk. Men alligevel vil PROSA opfordre til, at du anmelder dem. Vi har lavet et skema, som sikrer, at du får noteret de vigtigste forhold i forbindelse med udviklingen af skaden. Skulle der senere opstå en skade, er din du muligheden for at få erstatning bedre, hvis du anmelder skaden. Dermed kan man ikke få tilbagevist den nye skade med henvisning til, at man tidligere har haft gener, der ikke havde med arbejde at gøre. Din læge og din arbejdsplads har pligt til at anmelde skaden – de gør det nu ikke altid - men PROSA kan også anmelde.
Mulighed for midlertidig pension
Nu vil vi ikke love for meget, for det er kun få medlemmer, der har fået det igennem. Men nogle pensionsordninger åbner mulighed for, at man ved længerevarende sygdom kan få midlertidig pension. Det kræver, at man har været syg i over tre måneder, og at man kan blive anerkendt til at få pension gennem kommunen.
Hvis man stadig er i arbejde, er det arbejdsgiveren, der får pensionspengene. Sammen med sygedagpengerefusionen betyder det, at arbejdsgiveren har få eller ingen økonomiske udgifter af, at man er sygemeldt. På den måde kan arbejdsgiverne se mere positivt på et medlem, som er sygemeldt, og ikke så hurtigt griber til fyresedlen. For medlemmet føles det også anderledes at være sygemeldt, når man ved, at arbejdspladsen ikke har de store økonomiske udgifter af det.
Hvis man er afskediget, betyder det, at man ikke kun har sygedagpengene at leve af. Der er ingen garanti for, at man kan få det igennem. Men er man syg i over tre måneder, skal man forsøge –ligegyldigt hvilken sygdom man lider af.
Museskader