Men det er stadig ikke muligt at få anerkendt museskader i Arbejdsskadestyrelsen. Derfor vil PROSA opfordre dig til at henvende dig, hvis du har en museskade med henblik på at se, om sagen er egnet til at føre ved de civile domstole. Det er langt fra alle sager, der er det. Det skal kunne vises, at man har gjort noget for at gøre arbejdsgiveren opmærksom på problemet, og man skal kunne vise, at man har lidt et tab. I længden vil Arbejdsskadestyrelsen ikke kunne holde til ikke at anerkende museskader, hvis sagerne kan vindes ved de civile domstole.
Anbefalinger
NUDATA anbefaler, at man ikke arbejder mere end 20 timer om ugen med musen. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) anbefaler, at man varierer sit arbejde og sine arbejdsstillinger og holder jævnlige pauser, som afspejler hvor lang tid, man har arbejdet med musen.
Danske læger sætter diagnose på museskader
For første gang kan læger sætte diagnose på museskader - hvilket er helt afgørende for, om det med tiden bliver muligt at få anerkendt skaderne. Jørgen Riis Jepsen, arbejdsmediciner og overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Esbjerg, har arbejdet ud fra en teori om, at de smerter, der opstår ved musearbejde skyldes irritation nerver i skulder og arm. Klinikken er nu på vej med dokumentation af, at teorien er korrekt. Symptomerne de har fundet, er ømhed de steder, hvor betændelsestilstanden typisk findes, ved albuen og i skulderen. Tilstanden fører også til muskelsvaghed og føleforstyrrelser. De har undersøgt muskelkraften selektivt fra muskel til muskel. Med det som udgangspunkt har det været muligt at udpege de nervebaner, som er ømme - uden på forhånd at kende patientens symptomer. Ydermere hjælper behandling, som retter sig mod de irriterede nervebaner.
Smerter kan måles i musklerne
Det har tidligere været en teori, at oplevelser af smerter efter fysisk monotont arbejde skyldes stress og psykosociale forhold. For når man tog små prøver af de smertende muskler, kunne man ikke se nogle forandringer eller stille kendte diagnoser. Men Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) kan nu måle smerterne i musklerne.
Mængden af smertestoffer er forhøjet
Der er en direkte sammenhæng mellem mængden af de smertefremkaldende stoffer Serotonin og Glutamat og de smerter, som man føler. Personer, der i gennem flere år har haft fysisk monotont arbejde har større mængder af de smertefremkaldende stoffer i musklerne i nakke og skuldre. Og mængden stiger under arbejdet. Fysisk monotont arbejde er arbejde, hvor den samme bevægelse udføres flere gange i timen. Tastatur- og musearbejde regnes for en lettere form for fysisk monotomt arbejde, mens kassedamer og slagteriarbejdere har mere kraftbetonet fysisk monotont arbejde. Nakke og skuldre bliver belastet af at skulle holde arme og hænder.
Der er konstant mere mælkesyre i musklerne.
I hvile er der markant mere mælkesyre i de kontant smertende muskler og under arbejde stiger mængden hastigere. AMI oplyser, at det tyder på, at nogle områder er overbelastet, mens andre næsten ikke arbejder. Selv om den forholdsvis lette belastning ikke aktiverer hele musklen, så arbejder de aktive muskelfibre på så højt en energiomsætning, at kroppen ikke tilfører musklerne tilstrækkelig med ilt. Når musklen ikke får tilstrækkelig med ilt, dannes der mælkesyre.
NUDATA-undersøgelsen:
Max 20 timer om ugen med musen
NUDATA-undersøgelsen er nu ved at være færdig. Resultaterne viser, at man ikke bør arbejde med musen mere end 20 timer om ugen. Undersøgelsen har omfattet knap 7.000 medlemmer af Teknisk Landforbund. Resultaterne er offentliggjort i Teknikeren i artikel af overlæge Johan Hviid Andersen. Forskerne spurgte deltagerne, om de havde smerter. De, der angav at have flest smerter i nakke, skuldre, arme og hænder blev undersøgt på arbejdsmedicinske klinikker. Det drejede sig om 1.358 personer. Et år senere besvarede de igen spørgeskemaet.
Sammenhæng mellem tid med mus og smerter
I forbindelse med udsendelse af det første spørgeskema blev alle deltagere opfordret til at installere et program, som registrerede antallet af tasteslag, museklik og bevægelser af musen. Samtidig registreredes deltagernes smerteniveau hver uge i et spørgeskema. Forværring af smerter fra uge til uge hang sammen med antal timers musebrug i den foregående uge og i mindre grad også med brug af tastatur
Graden af smerter
Ca. 25 procent angav, at de inden for de sidste syv dage havde haft moderat til mere udtalte smerter i nakke, skuldre, albuer, underarme eller hænder. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem smerter og antallet af timer om ugen med musearbejde. Resultaterne peger på en statistisk sikker overrisiko for 'moderate' smerter, når vi når op over ca. 20 timer om ugen.
Anbefalinger
NUDATA-undersøgelsen anbefaler derfor at aktivt brug af computermus i gennemsnit ikke overstiger 20 arbejdstimer/uge.
Mindre egnede muskler tager over, når andre bliver trætte
Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har undersøgt, hvad der sker i musklerne i nakke og skuldre, når man sætter dem til at udføre statisk arbejde. Når den ene muskelgruppe bliver træt overtager en anden - men den er ikke så godt egnet til den type arbejde og risikerer derfor at blive overbelastet. Derudover viser AMI's undersøgelse, at skuldermuskler er trætte længe efter endt statisk arbejde. Arbejdsmiljøinstituttet kalder selv resultaterne for overraskende.
Belastningen kan brede sig og blive til overbelastning
AMI har målt muskeltrykket ved langvarigt statisk arbejde. De dybtliggende muskler i skulderen holder armen, mens de overfladiske muskler er beregnet til bevæge arm og skulder. For en del af forsøgspersonerne viste det sig, at når de holdt armen strakt ud i over en ½ time, så overtog bevægemusklerne.
Det kan give en overbelastning af bevægemusklerne og kan være en del af forklaringen på, at arbejde som muse- og tastaturarbejde, kan give gener i musklerne. Men faldet i muskeltrykket er ikke nok til at sikre en ordentlig blodgennemstrømning. Så den trætte muskel får alligevel ikke nok ilt og næring - og affaldsstofferne kan ikke transporteres væk.
AMI konkluderer derfor, at selv om de største muskeltryk forekommer under dynamisk arbejde, så er risikoen for utilstrækkelig blodtilførsel over længere tid størst ved statisk arbejde. Derfor skal varigheden af det statiske arbejde begrænses. De store trykændringer, der er målt i musklen under dynamisk arbejde, kan muligvis ligefrem øge blodgennemstrømningen på samme måde, som venepumpen i benene, når man går.
Muskler er trætte længe efter endt arbejde
AMI undersøgte, hvordan musklen restituerede sig efter ½ time med statisk arbejde. Her viste det sig, at selv efter 20 minutters pause, var musklerne stadig ikke tilbage til værdierne for den friske muskel. I tilfælde af utilstrækkelig restitution kan arbejdet derved blive til overbelastning, der kan føre til muskelbesvær. Hvis man skal forebygge den langvarige træthedseffekt, er det nødvendigt med jævnlige pauser i arbejdet, hvor skuldermusklerne kan slappe af.
AMIs anbefaling:
Varier dit arbejde!
Undgå langvarige statiske skulderstillinger ved at indrette arbejdspladsen i forhold til opgaverne.
Lyt til kroppen og hold pauser, der er tilstrækkelig lange i forhold til arbejdsperiodernes længde. AMIs undersøgelser viser endvidere, at en af "Top Ti Scorene" for gener i skulder/nakkemusklerne er it-folk.
Hvad er statisk og dynamisk arbejde?
Statisk arbejde
Ved statisk arbejde bliver den samme muskel holdt spændt i længere tid.
Det er fx at holde armen vandret udstrakt..
Eller at holde en finger løftet over museknappen parat til at trykke - men uden at gøre det
Dynamisk arbejde
Når man spænder og derefter slapper en muskel er det dynamisk arbejde.
Fx i benene, når man cykler
Fx, når man åbner og lukker hånden
Har du en museskade?
Muse- eller tastaturskader viser sig på flere forskellige måder:
• Smerter i hånd, håndled, arm, albue, skulder og helt om i nakke
• Følelsesløshed de samme steder
• Eller snurren/prikken de samme steder
• Hvis der er spændinger i nakken, kan det også give hovedpine
Hvis du samtidigt har arbejdet meget med mus og/eller tastatur er risikoen større. Hvis du har haft et stort arbejdspres, haft præcisionsarbejde med musen eller fået et nyt program, øger det også risikoen.
- så kontakt os!
• Kontakt PROSA
• Gør din arbejdsgiver og sikkerhedsrepræsentant opmærksom på problemet - SKRIFTLIGT - evt. på mail - sørg for at sikre dig en kopi. Det er vigtigt, hvis du senere skal anlægge erstatningssag.
• Gå til lægen.
• Anmeld skaden til Arbejdsskadestyrelsen: Det hjælper PROSA gerne med.
Museskader