Museskader er ikke anerkendte som arbejdsskader
Dommen er afsagt ved retten i Frederikssund. Sagen er rejst som civilt søgsmål, da man ikke får anerkendt museskader som arbejdsskader i dag, selv om mange har fået alvorlige gener af arbejdet med mus. 
Baggrunden er, at de krav, der bliver sat for at noget kan blive anerkendt som arbejdsskade, er meget høje. Det har taget mange år at få opnå at bare nogle få af rygskaderne bliver anerkendt. Det tog mange år at få anerkendt syerskernes skader. Den anerkendelse skete gennem afdækning af området, presseomtale, sager gennem erhvervssygdomsudvalget og gennem civilt søgsmål.  
I Skærminitiativet har vi gennem flere år være enige om at prøve den samme fremgangsmåde. Teknisk Landsforbund havde de værste museskader, så derfor var vi enige om, at det var bedst, at de startede med at køre sager for deres medlemmer.
Undervejs er Erhvervssygdomsudvalget blevet nedlagt, så den mulighed eksisterer ikke mere.
Dernæst er der civilt søgsmål tilbage. 
Af den grund har det meget stor betydning, at Teknisk Landsforbunds medlem Ane Zacharias nu har fået tilkendt erstatning ved retten i Frederikssund. 
Sagen
Ane Zacharias blev i 1991 ansat i Frederikssund kommune ved de kommunale værker som teknisk assistent. I 1994 fik de nyt edb-system, som medførte øget brug af mus og 30 timer om ugen med skærmarbejde. Indretningen af hendes arbejdsplads var ikke forsvarlig. Hendes pc\'er stod på et mindre maskinskrivningsbord med klap.
I februar 1994 fik hun smerter i arm og håndled. I sommeren samme år blev arbejdspladsen ændret. Der blev sat en bordplade op på væggen, som var 60 cm i bredden. Det giver for lidt plads til skærm og tastatur. Der var påmonteret en smal bordplade, men den var så lav, at hun måtte sidde foroverbøjet, når hun brugte tastaturet. Musen kunne hun kun nå ved at strække armen for langt ud fra kroppen. Hun fik flere smerter, og sikkerhedsrepræsentanten fik tilkaldt bedriftssundhedstjenesten, som vurderede, at tastaturet skulle hæves til bordhøjde ved at montere en plade til tastaturet og en museplade. Hun fik monteret musepladen. I januar 1995 blev hun sygemeldt og fyret i juni pga. sygdom. I 1996 var hun til undersøgelse på arbejdsmedicinsk klinik og fik fysioterapibehandlinger, der hjalp.
Undervejs _ mens hun var ansat _ henvendte hun sig flere gange til arbejdsgiveren om problemerne. Hun var også til læge og speciallæge flere gange, hvilket er med til at dokumentere forløbet. 
Ved sagens afgørelse er lagt til grund, at Ane Zacharias flere gange har henvendt sig til kommunen om problemer med indretning af hendes arbejdsplads og de smerter, det gav.  
Kommunen har i både 1992 og 1994 forsøgt at forbedre indretningen efter råd fra bedriftssundhedstjenesten. Men den ændrede indretning er ikke sket i samråd med Ane Zacharias.  
Kommunen har undladt at sikre en variation i hendes arbejde. Kommunen har en selvstændig forpligtigelse til at sikre en variation af arbejdet, navnlig når man som Ane Zacharias arbejder ved computer mere end 25 timer pr. uge. 
Efter en samlet vurdering af arbejdspladsens indretning finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at kommunens tilrettelæggelse af arbejdet også efter datidens normer har været uforsvarlig, jf. Arbejdsmiljøloven.  
Retslægerådet har vurderet sagen og konkluderer at "Intensiv computerbrug kan være forbundet med øget forekomst af gener fra nakke, skuldre, underarm og hænder. Sammenhængen mellem computerarbejde og specifikke lidelser i bevægeapparatet er mangelfuldt dokumenteret, og årsagsmekanismer, herunder betydningen af brug af "mus", er stort set ukendte."
Rådet mener ikke, at Ana Zacharias\' vedvarende smerter efter 1995 kan have computerarbejdet som primær årsag. Hun har hypermobile led og en holdsninganomali, som disponerer for bevægeapparatsmerter.  Efter en samlet vurdering af oplysningerne fandt retten det sandsynliggjort, at hendes gener ikke kun beroede på hendes hypermobilitet, men på uforsvarligt tilrettelagt belastende arbejde med computer.
Skønsmæssigt fastsatte retten méngodtgørelse og erhvervsevnetab til 100.000 kr. eller ca. det halve af, hvad kravet lød på. Nedsættelsen skyldes hendes forudbestående hypermobile led og holdningsanomali. 
Det positive i dommen
Der er flere positive ting i grundlaget for dommen. Man kan diskutere, om erstatningen skal nedsættes, fordi hun har hypermobile led. På den anden side bliver der ofte i arbejdsskader vurderet, at hvis man har skavanker i forvejen, så kan man ikke få erstatning.  
Det er blevet lagt til grund, at hun ikke selv var inddraget i indretningen af arbejdspladsen. Det er vore medlemmer ofte ikke, så en dom, der siger, at det har betydning for, om der skal tilkendes erstatning, er rigtig god at have.
Desuden har hun fået erstatning, selv om der ikke er påvist den dosis/respons sammenhæng, som museskaderne bliver afvist i
Arbejdsskadestyrelsen med.
Endelig er det meget positivt med en dom, der ligger til grund, at over 25 timers skærmarbejde om ugen kan være uforsvarligt. Der skal være større variation i arbejdet. 
Civilt søgsmål
Desværre kan man ikke tage alle arbejdsskadesager og køre dem som civilt søgsmål i stedet. Det skal kunne sandsynliggøres, at arbejdsgiveren har handlet uansvarligt. Arbejdsgiverorganisationerne har nu klaget over, at man kan „shoppe" i retssystemet og vælge at køre sagen, hvor der nu er bedst chance for at erstatning. PROSA har i mange år krævet, at Arbejdsskadesystemet blev ændret, så det faktisk var muligt at få erstatning for de sager, som vores medlemmer får. Hverken psykiske arbejdsskader eller museskader anerkendes i dag. 
Har du en museskade?
Hvis du har en museskade, er du velkommen til at henvende dig til PROSA. Som sagt, er det ikke alle sager, det vil være realistisk af rejse, men vi vil naturligvis føre sagen, hvis du ønsker det, og hvis der er baggrund for at gøre det. 
Ud over det, er du også velkommen til at henvende dig for råd og vejledning. Og hvis du har positive erfaringer hører vi også gerne dem, så vi kan videregive dem til PROSAs andre medlemmer.
Museskader