Erhvervssygdomsudvalget under Arbejdsskadestyrelsen har for første gang anerkendt tre museskader - det er et gennembrud. Desværre vokser træerne ikke ind i himmelen. Der er fortsat lang vej til at alle der får museskader også får anerkendelse. Alle de tre skadede har en anerkendt diagnose, og alle tre har arbejdet så meget, at det er ulovligt. Alligevel betragter PROSA det som en sejr.
Der er bestemt ikke åbnet for en generel godkendelse af museskader. PROSA kræver fortsat, at der bliver lovgivet, så museskader bliver anerkendt. Ud over, at de skadede får erstatning og anerkendelse af skaden, så betyder det i høj grad også, at der bliver sat mere fokus på forebyggelse.
Umiddelbart ser det ikke ud til, at PROSA har medlemmer med skader, som kan anerkendes ud fra de givne kriterier.
En anerkendt diagnose
Alle tre har fået diagnosen tennisalbue. Det er mange med museskader som ikke har fået en konkret anerkendt diagnose eller bare en diagnose. Det er et af det store problemer i forhold til en generel anerkendelse af museskader, at det er svært at diagnosticere museskaderne. Lægerne ved godt, at de ramte har smerter, men mener at det må stamme fra noget psykisk.
Kun et psykisk problem?
Det er den sædvanlig sang, vi har hørt hver gang der opstår nye sygdomme med smerter, som lægerne ikke kender i forvejen, så skyldes smerterne, at den syge har ondt i sjælen.
Det er dog påfaldende, at smerterne i hånd, arm, nakke eller skulder falder sammen med meget muse- og tastaturarbejde. Vi ved i PROSA, at stress ofte kan have en udløsende faktor for at museskaden bryder igennem, men forud er der som regel gået lang tid med arbejde, hvor der har været advarselssignaler som sovende og murrende fornemmelser inden smerterne er blevet uudholdeligt stærke.
De har alle arbejdet ulovligt
De tre museskadede som har fået erstatning har alle arbejdet mere med mus end lovgivningen tillader. I Skærmbekendtgørelsen står, at arbejdet ved skærm skal afbrydes af andet arbejdet, eller der skal være pauser.
I den første sag har en teknisk tegner fået tiltagende smerter i højre arm. Hun havde tegnet med musen i 10 år i 40 timer om ugen. Det sidste år, inden skaden for alvor brød ud, arbejdede hun med meget intensivt musearbejde i 90-95% af arbejdstiden. Hendes arbejdssituation har altså været klart i modstrid med Skærmbekendtgørelsen.
I den anden sag har en teknisk tegner arbejdet i 8 år omkring 60 timer om ugen med meget præcisionskrævende musearbejde. I PROSA siger vi at EU's arbejdstidsdirektiv, hvor den maximale arbejdstid er 48 timer om ugen i gennemsnit over en 4 måneders periode, er alt for højt sat. 60 timer om ugen er derfor helt uacceptabelt - og langt ud over hvad lovgivningen tillader.
I den tredje sag arbejdede den skadede med opsætning og ombrydning af tryksager og tidsskrifter. En stor del af arbejdstiden fritskrabede hun billeder. Dette arbejde foregik udelukkende med musen og var meget præcisionskrævende. Hun arbejdede ofte 10 til 20 timer over om ugen. Dermed er hverken Skærmbekendtgørelsen eller Arbejdstidsdirektivet overholdt.
Det er helt urimeligt, at man skal arbejde ulovligt og under ekstreme forhold før en museskade bliver anerkendt.
Forebyggelsen har været sat i stå
Erhvervsskadestyrelsens afvisning af museskader har betydet at flere arbejdsgivere har meldt ud, at når der ikke var skader, var der ikke noget at forebygge. Det har betydet, at vore medlemmer har haft svært ved at få de pegeredskaber, der kan mindske generne som f.eks. en mousetrapper, en pen, en trackball eller andre redskaber.
Vi har også fået henvendelser fra medlemmer, hvor arbejdsgiveren har set skævt til dem, fordi de har været sygemeldt i længere tid på grund af en museskade.
Vi håber at anerkendelsen af de tre skader betyder, at PROSAs medlemmer vil være mere opmærksomme og ikke negligere smerterne og blot arbejde videre - for ellers er der risiko for en rigtig alvorlig skade er på vej.
Anmeld skaderne
Hvis du har fået en museskade skal den anmeldes - også selv om du ikke kan få erstatning. Det skal ske både af hensyn til en senere mulighed for at få erstatning og som dokumentation, hvis du skulle få en anden skade senere.
Du kan få hjælp i PROSA til at anmelde skaderne.
Forkortet af redaktionen.
Erhvervssygdomsudvalgets udredningsrapporter
Den såkaldte erhvervssygdomsliste er ved at blive revideret i disse år.
Desværre har denne revision ikke medført at museskader kommer på listen. Er en skade opført på listen medfører det, at man umiddelbart kan få erstatning, hvis man har arbejdet under de forhold, der er fastsat som betingelser for, at den umiddelbart kunne blive anerkendt.
Udvalget havde bestilt to udredningsrapporter. Den ene handler om sammenhængen mellem karpaltunnelsyndrom og brugen af mus. Den kom i 2005, og konklusionen i rapporten er, at der ikke kan påvises sammenhæng mellem karpaltunnelsyndrom og arbejdet med mus.
Den anden rapport skulle belyse sammenhængen mellem brug af mus og museskader mere generelt. Denne rapport konkluderede, at der ikke kan påvises en sammenhæng mellem brugen af mus og museskader.
Men rapporterne er lavet på et forkert grundlag. Alle ved, at det ikke er muligt at diagnosticere de fleste museskader. Alligevel var kommissoriet for arbejdet, at der kun skulle ses på forskningsresultater, som tager udgangspunkt i diagnosticering eller forsøg på diagnosticering af skader. Derved blev vægtige forskningsresultater ikke taget i betragtning - blandt andet Arbejdsmiljøinstituttets arbejde og det arbejde, som den Arbejdsmedicinske Klinik i Esbjerg har udført. Derimod kom den såkaldte NUData undersøgelse med. Den fastslår, at museskader ikke eksisterer, fordi det ikke er muligt at sætte diagnoser på de fleste skader.
Erhvervssygdomsudvalget har tilsluttet sig rapporternes konklusioner, men samtidigt sagt, at hvis der kan sættes diagnose på skaderne og der samtidigt er tale om ganske særlige arbejdsforhold, så kan Erhvervssygdomsudvalget konkret vurdere, at skaderne kan anerkendes.
Museskader