Museskader

Igen - igen: Er museskader skader?

På forsiden af Politiken d. 2. maj 2005 kunne man igen se udtalelser om, at museskader ikke er skader, men bare smerter, som kan gå over, hvis man holder op med at bruge musen. Der kan ikke sættes kendte diagnoser på smerterne. Det er konklusionen i en PhD-afhandling fra en af forskerne i NUDATA-undersøgelsen.

Andre forskere fra samme undersøgelse har dog konstateret, at der sammenhæng mellem smerter og hvor lang tid man bruger musen om dagen og hvor intensivt arbejdet er. De anbefaler, at man ikke bruger musen intensivt mere end 20 timer om ugen.

I andre undersøgelser har andre forskere slået fast, at der faktisk sker forandringer, som hænger sammen med smerterne og brugen af mus.

Det kan lyde som en diskussion af kejserens skæg, for har man så mange smerter, at man ikke kan arbejde med musen, ikke sove om natten osv., så kan det følges ligegyldigt om forskerne vil kalde det en skade eller ej, så ER det en skade.

Men de kedelige konsekvenser er, at det bliver betydeligt sværere at få anerkendt museskader som arbejdsskader, når nogle af forskerne fra NUDATA-undersøgelsen fortsat konkluderer ud fra undersøgelsen, at der ikke er tale om skader. Denne konsekvens er forskerne ikke uvidende om.

I Arbejdsskadestyrelsen vil man dog se på alle resultaterne af forskningsundersøgelserne og derudfra vurdere om museskader skal på Erhvervssygdomslisten.