Må din arbejdsgiver lave hemmelige aftaler, der forhindrer dig i at søge job andre steder, uden du er klar over det? Det bliver afgjort 4. december, når Østre Landsret afsiger dom i PROSA og Claus Juuls sag mod IBM, der er stævnet for 197.000 kroner for at have aftalt hemmelige jobklausuler.
Dommen får betydning for tusindvis af it-professionelle og andre lønmodtagere i Danmark, som lige nu er påvirket af de hemmelige klausuler.
- Hvis det bliver afgjort, at det er i strid med loven at arbejdsgiverne laver disse hemmelige aftaler, kan de berørte rejse erstatningskrav over for deres arbejdsgiver. Alt efter, hvor meget Claus Juuls godtgørelse bliver, vil det betyde, at det bliver enormt risikabelt for virksomhederne at lave de hemmelige aftaler – for de risikerer at skulle betale kæmpe bøder, siger Hanne Lykke Jespersen, faglig sekretær i PROSA, som har fulgt sagen nøje.
Mange klausuler
PROSA rejste sagen på vegne af medlemmet Claus Juul, efter at Computerworld havde afsløret, at IBM i havde indgået en aftale om hemmelige jobklausuler med A.P. Møller-Mærsk som led i købet af hovedparten af Maersk-koncernens it-aktiviteter, blandt andet DM Data, hvor Claus Juul var ansat.
IBMs pressechef sagde dengang, at virksomheden havde mange af den slags klausuler, men virksomheden har siden trukket i land og ikke villet udtale sig i sagen bortset fra i vidneskranken i retssalen, hvor Lars Mikkelgaard benægtede, at han personligt havde kendskab til, at Claus Juul var omfattet af nogen klausuler.
Masser af klausuler
Afgørelsen vil påvirke et stigende antal mennesker, fremhæver Hanne Lykke Jespersen:
- Vi ved, at der stadig bliver lavet masser af klausuler, hver eneste gang virksomhederne laver for eksempel udliciteringer eller samarbejder med andre firmaer, siger hun.
- De berørte mennesker kan forgæves søge det ene job efter det andet, og de ved simpelthen ikke hvorfor de får afslag, forklarer hun.
Claus Juul fik allerede mistanke om de hemmelige jobkarteller for nogle år tilbage, da han arbejdede i WM Data. Han skrev 40-50 ansøgninger, men fik stort set ingen respons og kom kun til to samtaler. Senere kom forklaringen frem i en retssag, hvor WM data fortalte, at firmaet havde masser af klausuler. I et enkelt område af virksomheden havde de for eksempel 300 klausuler.
Politisk kamp
Hvis dommen mod Hanne Lykke Jespersens forventning skulle falde til IBMs fordel, mener hun ikke, at alt er tabt:
- Så kommer kampen om at få ændret lovgivningen via det politiske system. Det var en del af den politiske aftale om klausulloven, at ansættelsesbevisloven ville blive ændret på dette punkt, hvis vi taber sagen. Det vil vi selvfølgelig holde politikerne fast på.
