FORHINDRING NR. 1:
- Dokumentation, tak
Sådan lød svaret fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, da PROSA for nogle år siden konstaterede, at vore og andre organisationers medlemmer var begrænset af hemmelige job-klausuler.
Sådan noget mente Claus Hjort Frederiksen, at han aldrig havde hørt om. Og hvis han ikke fik dokumentation for disse hemmelige aftaler, kunne han ikke gøre noget.
Flere end 300 eksempler
Dokumentationen kom i juli 2006, med en dom om brud på en hemmelig aftale. Den virksomhed, som havde anlagt sagen, sagde i retten at de havde 300 hemmelige klausuler, hvilket angiveligt var helt normalt i it-branchen.
Efter dommen sagde Claus Hjort Frederiksen, at nu kendte han et enkelt eksempel, og det var slet ikke nok til at lovgive ud fra. Dette synspunkt fastholdt han, mens medierne uge for uge afslørede den ene hemmelige aftale efter den anden.
Også klausuler i ministeriet
Ikke bare Folketinget og Statsministeriet, men også Claus Hjorts eget ministerium og en lang række statslige styrelser havde indgået hemmelige job-klausuler med it-virksomheder.
På et samråd i Folketinget, lovede ministeren at undersøge sagen. Men ikke engang ministeriernes egne aftaler kom med i undersøgelse og arbejdsgiverne indleverede heller ikke en eneste aftale, selv om ministeren anmodede dem om det.
FORHINDRING NR. 2:
Nyt lovforslag - en om'er
På baggrund af eksemplerne fremsatte Claus Hjort sidste år et spagt, svagt og utilstrækkeligt lovforslag, som slet ikke løste problemet, men tværtimod legaliserede de hemmelige jobkarteller.
Ministeren trak dog forslaget tilbage i foråret 2007 efter en sønderlemmende kritik fra en samlet fagbevægelse og fordi Dansk Folkeparti ikke længere - på denne baggrund - kunne støtte lovforslaget.
Efter Folketingsvalget blev det så skrevet ind i regeringsgrundlaget, at regeringen ville fremsætte et nyt lovforslag, som skulle sikre; "at virksomheder ikke hemmeligt og uden om de ansatte kan indgå jobklausuler, det begrænser mobiliteten på arbejdsmarkedet".
Det lød godt - men det holdt ikke
Det nye lovforslag som Claus Hjort Frederiksen fremsatte i februar, var meget kringlet og fuld af mangler og huller. Forslaget blev kritiseret fra næsten alle sider.
Fagbevægelsen, Advokatrådet og erhvervsadvokater kaldte det for sjusk.
Det blev også påpeget, at forslaget ikke indeholdt nogen form for sanktioner over for de arbejdsgivere, der også efter forslaget kunne fortsætte med at indgå hemmelige aftaler.
Alligevel blev der ikke ændret et komma, før det blev fremsat i Folketinget.
FORHINDRING NR. 3:
Kampen for et flertal i folketinget
Kun et flertal uden om regeringen kunne nu forbedre forslaget, så det gik PROSA i gang med at mobilisere.
Et vigtigt led for at dette skulle lykkes var, at der i medierne blev sat fokus på, hvor utilstrækkeligt forslaget faktisk var.
Et andet vigtigt element var også, at vi bad om foretræde for arbejdsmarkedsudvalget og der havde mulighed for at forklare, hvorfor forslaget ikke ville stoppe de hemmelige klausuler.
Begge dele lykkedes.
Flertallet bag Claus Hjorts forslag begyndte at smuldre og der kom gang i forhandlingerne, hvor alle partierne rundt om regeringen arbejdede på at rettet op på de mange mangler og uklarheder.
FORHINDRING NR. 4:
I strid med grundloven?
Regeringen har gjort, hvad de kunne for at modarbejde flertallet.
Da flertallet ønskede, at de nye regler også skulle gælde for eksisterende klausuler, kom der et notat fra Justitsministeriet
der vurderede, at dette ville være i strid med Grundlovens ekspropriationsbestemmelser.
-Bestilt arbejde
PROSA bestilte omgående en seriøs vurdering af problematikken fra Danmarks førende juridiske eksperter i ekspropriationsret, Professor dr. Jur. Michael Hansen Jensen og professor dr. Jur. Orla Friis Jensen.
PROSA's notat trak tæppet helt væk under justitsministeriets notat, som på den baggrund mest af alt lignede bestilt arbejde.
I løbet af kort tid nåede Justitsministeriet så frem til, at man godt kunne gribe ind over for aftalerne efter 1 år - mod tidligere 5 år - hvis bare der blev givet erstatning, hvis nogen blev ramt atypisk hårdt og kunne dokumentere et tab.
FORHINDRING NR. 5:
Claus Hjort Frederiksen
Under hele forløbet har Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kæmpet med næb og kløer for at undgå et egentligt forbud mod klausulerne.
Alle kræfter er blevet sat ind på at bevare arbejdsgivernes mulighed for fortsat at kunne lave hemmelige aftaler bag om ryggen på de ansatte.
For at få sit sidste lovforslag igennem, blev ministeren dog nødt til at skrive i betænkningen, at hvis de igangværende retssager om klausuler resulterer i, at det ikke skal fremgå af ansættelseskontrakten, hvis man er omfattet af en klausul - så vil ansættelsesbevisloven blive ændret, så det bliver et krav og sådan at man kan få godtgørelse i den situation.
Målet i sigte
Slaget er slet ikke vundet endnu - der er mange udeståender, før vi kan slippe for klausulerne, men vi er trods alt nået et stykke vej med den nye lov.
